En ny undersøgelse om danskernes syn på straf er nu udarbejdet, men ønsker danskerne længere fængselsstraffe?
Af professor, dr.jur. Flemming Balvig, Københavns Universitet
På initiativ af og i regi af Advokatrådet blev der i 2006 gennemført en række undersøgelser af danskernes syn på straf. Undersøgelsen var koncentreret om holdninger til anvendelse af kortere fængselsstraffe (fra omkring en måned til omkring et halvt år). På baggrund af et ønske om også at få belyst holdningerne til straf for endnu alvorligere former for kriminalitet er undersøgelserne blevet gentaget i 2009-10. Fokus har her været koncentreret om holdninger til anvendelse af længere fængselsstraffe (fra omkring et år til fire-fem år).
Dansk projekt anerkendt internationalt
De nyeste undersøgelser er tillige i 2009-10 gennemført på tilsvarende måde i de andre nordiske lande: Norge, Sverige, Finland og Island. Der er endvidere i Grønlands Retsråd lagt op til at få situationen i Grønland belyst på tilsvarende måde. Undersøgelserne har vakt betydelig international interesse, og man kan sikkert forvente at kunne tilføje en række yderligere lande i og uden for Europa til listen i de kommende år. Den internationale opmærksomhed baserer sig på den vurdering, at det danske projekt er den indtil videre mest relevante og valide måde at afdække befolkningers retsbevidsthed på, der endnu er set anvendt inden for den kriminologiske forskning.
Det centrale i undersøgelserne er, at repræsentative udsnit af befolkningen er blevet bedt om at være dommer i sager og på måder, der tilnærmer sig den situation de ville være i, hvis de var lægdommere i rigtige sager. De er blevet informeret om karakteren af og indholdet i de strafmuligheder, der findes i det danske straffesystem. Med dette som udgangspunkt har de med passende tid til rådighed skullet dømme i konkret beskrevne sager. Sagerne har enten været præsenteret skriftligt eller vist som retssager på film med vidneafhøring osv. Dog er man ikke blevet oplyst om retspraksis, fordi man dels har villet afdække danskernes viden herom, dels for at få de ’rene’ holdninger. Det, man får frem på denne måde, er, hvad der sædvanligvis kaldes den konkrete retsbevidsthed eller den informerede retsfølelse. Man kunne også kalde det for befolkningens retsfornuft. Sagerne er konkrete, men typiske. Når man ser på, hvordan svarpersonerne har forholdt sig til dem, er der en entydighed, konsistens og systematik i denne, der gør, at vi herved har fået et billede af danskernes retsfornuft ikke blot i et antal konkrete sager, men også i forhold til, hvordan, hvornår og hvor længe man synes den ubetingede fængselsstraf skal anvendes.
Befolkningen er uvidende om strafudmålingen
Med det fokus, der den seneste halve snes år, har været på (skærpede) straffe og det politiske ønske om at ’sende signaler’, kunne man forvente, at de fleste mennesker i hvert fald blot nogenlunde vidste, hvordan retspraksis er for forbrydelser som gadevold, uagtsomt manddrab i trafikken, voldtægt, røveri, pædofili, økonomisk kriminalitet mv. Imidlertid viser det sig at være den absolutte undtagelse, at befolkningen ved, hvordan der straffes for alvorlige forbrydelser. Et eksempel: Ifølge et dommerpanel er retspraksis i en nærmere beskrevet sag om alvorlig gadevold (§ 245) et års ubetinget fængsel. Hele 62 pct. af de 18-74-årige danskere tror imidlertid, at en sådan sag vil blive afgjort med en bøde, en betinget dom eller med samfundstjeneste. 29 pct. tror, at dommen vil være en fængselsstraf på mindre end et år. Kun seks pct. gætter på en straf svarende til faktisk retspraksis. De resterende tre pct. tror, straffen vil blive to års fængsel eller mere.
Som også svarene vedrørende denne sag vidner om, så er danskerne ikke blot uvidende om fængselsstraffens anvendelse. De undervurderer også i betragtelig grad strengheden i de straffe, der faktisk udmåles ved domstolene. Den generelle opfattelse synes at være, at der “aldrig rigtig sker noget”, hvilket skal forstås således, at man tror, at der næsten aldrig idømmes fængselsstraf selv for alvorlige forbrydelser, og – hvis det er tilfældet – at man så får en meget kort fængselsstraf og er ude igen, næsten inden man er kommet ind. Politikerne har sendt signaler gennem snesevis af strafskærpelser – men det er gået fuldstændig hen over hovedet på befolkningen.
I sine egne holdninger er de fleste strengere, end de tror domstolene er, hvilket da også harmonerer med, at de fleste danskere generelt mener, at straffene er for milde, især for personfarlige forbrydelser som vold o.lign. Sammenholder man imidlertid danskernes holdninger til, hvordan de konkret synes, der skal dømmes, med retspraksis, er tendensen ikke blot klar; den er også den omvendte: De fleste danskere vil bruge fængselsstraf meget mindre end domstolene, og når fængselsstraf anvendes, vil danskerne idømme betydelig kortere fængselsstraffe end domstolene. I eksempelvis den nævnte sag om alvorlig gadevold (§ 245) med en retspraksis på et års ubetinget fængsel ville kun 10 pct., efter at have set retssagen på film og have haft mulighed for at ’votere’ et par timer sammen med andre almindelige mennesker, idømme et års ubetinget fængsel eller mere. 32 pct. ville idømme en ubetinget frihedsstraf på mindre end et år, og hele 58 pct. ville idømme en betinget dom, samfundstjeneste el.lign.
Ud fra mange forskellige hensyn og interesser må det være vigtigt, at danskerne kender til, hvordan der straffes for personfarlig kriminalitet og alvorlige forbrydelser. Undersøgelsen har afdækket, at dette ikke blot tilnærmelsesvis er tilfældet. Opgaven er svær, men ikke umulig ved anvendelse af moderne teknologi og medier.
Danskerne ønsker alternativer til frihedsstraffen
I den udstrækning, man mener, at der grundlæggende bør være overensstemmelse mellem befolkningens retsfornuft, og hvordan fællesskabet straffer – og bør der ikke det i et demokrati – lægger undersøgelserne op til en langt mindre anvendelse af fængselsstraf og – når den anvendes – kortere fængselsstraffe. Det ville være i bedre overensstemmelse med danskernes retsfornuft i betydelig højere grad at anvende især betinget dom med (behandlings)vilkår, samfundstjeneste og andre former for alternativer til frihedsstraf, end tilfældet er i dag. Danskerne vil gerne straffe på en måde, der ikke kun fungerer som en moralsk markering, men som også nytter noget (skaber mindre kriminalitet, mindre tilbagefald), og som gør gerningspersonen ansvarlig på en meningsfuld måde, således som man eksempelvis mener, det vil være tilfældet ved økonomisk kompensation til offeret, konfliktråd og strafarbejde (samfundstjeneste). Ifølge de gennemførte undersøgelser er de fleste danskeres mavefornemmelse for fængselsstraf i konkrete sager, at denne form for straf skader mere end den gavner, virker meningsløs for gerningspersonerne og derfor kun bør anvendes som en allersidste udvej.
Af professor, dr.jur. Flemming Balvig, Københavns Universitet
På initiativ af og i regi af Advokatrådet blev der i 2006 gennemført en række undersøgelser af danskernes syn på straf. Undersøgelsen var koncentreret om holdninger til anvendelse af kortere fængselsstraffe (fra omkring en måned til omkring et halvt år). På baggrund af et ønske om også at få belyst holdningerne til straf for endnu alvorligere former for kriminalitet er undersøgelserne blevet gentaget i 2009-10. Fokus har her været koncentreret om holdninger til anvendelse af længere fængselsstraffe (fra omkring et år til fire-fem år).
Dansk projekt anerkendt internationalt
De nyeste undersøgelser er tillige i 2009-10 gennemført på tilsvarende måde i de andre nordiske lande: Norge, Sverige, Finland og Island. Der er endvidere i Grønlands Retsråd lagt op til at få situationen i Grønland belyst på tilsvarende måde. Undersøgelserne har vakt betydelig international interesse, og man kan sikkert forvente at kunne tilføje en række yderligere lande i og uden for Europa til listen i de kommende år. Den internationale opmærksomhed baserer sig på den vurdering, at det danske projekt er den indtil videre mest relevante og valide måde at afdække befolkningers retsbevidsthed på, der endnu er set anvendt inden for den kriminologiske forskning.
Det centrale i undersøgelserne er, at repræsentative udsnit af befolkningen er blevet bedt om at være dommer i sager og på måder, der tilnærmer sig den situation de ville være i, hvis de var lægdommere i rigtige sager. De er blevet informeret om karakteren af og indholdet i de strafmuligheder, der findes i det danske straffesystem. Med dette som udgangspunkt har de med passende tid til rådighed skullet dømme i konkret beskrevne sager. Sagerne har enten været præsenteret skriftligt eller vist som retssager på film med vidneafhøring osv. Dog er man ikke blevet oplyst om retspraksis, fordi man dels har villet afdække danskernes viden herom, dels for at få de ’rene’ holdninger. Det, man får frem på denne måde, er, hvad der sædvanligvis kaldes den konkrete retsbevidsthed eller den informerede retsfølelse. Man kunne også kalde det for befolkningens retsfornuft. Sagerne er konkrete, men typiske. Når man ser på, hvordan svarpersonerne har forholdt sig til dem, er der en entydighed, konsistens og systematik i denne, der gør, at vi herved har fået et billede af danskernes retsfornuft ikke blot i et antal konkrete sager, men også i forhold til, hvordan, hvornår og hvor længe man synes den ubetingede fængselsstraf skal anvendes.
Befolkningen er uvidende om strafudmålingen
Med det fokus, der den seneste halve snes år, har været på (skærpede) straffe og det politiske ønske om at ’sende signaler’, kunne man forvente, at de fleste mennesker i hvert fald blot nogenlunde vidste, hvordan retspraksis er for forbrydelser som gadevold, uagtsomt manddrab i trafikken, voldtægt, røveri, pædofili, økonomisk kriminalitet mv. Imidlertid viser det sig at være den absolutte undtagelse, at befolkningen ved, hvordan der straffes for alvorlige forbrydelser. Et eksempel: Ifølge et dommerpanel er retspraksis i en nærmere beskrevet sag om alvorlig gadevold (§ 245) et års ubetinget fængsel. Hele 62 pct. af de 18-74-årige danskere tror imidlertid, at en sådan sag vil blive afgjort med en bøde, en betinget dom eller med samfundstjeneste. 29 pct. tror, at dommen vil være en fængselsstraf på mindre end et år. Kun seks pct. gætter på en straf svarende til faktisk retspraksis. De resterende tre pct. tror, straffen vil blive to års fængsel eller mere.
Som også svarene vedrørende denne sag vidner om, så er danskerne ikke blot uvidende om fængselsstraffens anvendelse. De undervurderer også i betragtelig grad strengheden i de straffe, der faktisk udmåles ved domstolene. Den generelle opfattelse synes at være, at der “aldrig rigtig sker noget”, hvilket skal forstås således, at man tror, at der næsten aldrig idømmes fængselsstraf selv for alvorlige forbrydelser, og – hvis det er tilfældet – at man så får en meget kort fængselsstraf og er ude igen, næsten inden man er kommet ind. Politikerne har sendt signaler gennem snesevis af strafskærpelser – men det er gået fuldstændig hen over hovedet på befolkningen.
I sine egne holdninger er de fleste strengere, end de tror domstolene er, hvilket da også harmonerer med, at de fleste danskere generelt mener, at straffene er for milde, især for personfarlige forbrydelser som vold o.lign. Sammenholder man imidlertid danskernes holdninger til, hvordan de konkret synes, der skal dømmes, med retspraksis, er tendensen ikke blot klar; den er også den omvendte: De fleste danskere vil bruge fængselsstraf meget mindre end domstolene, og når fængselsstraf anvendes, vil danskerne idømme betydelig kortere fængselsstraffe end domstolene. I eksempelvis den nævnte sag om alvorlig gadevold (§ 245) med en retspraksis på et års ubetinget fængsel ville kun 10 pct., efter at have set retssagen på film og have haft mulighed for at ’votere’ et par timer sammen med andre almindelige mennesker, idømme et års ubetinget fængsel eller mere. 32 pct. ville idømme en ubetinget frihedsstraf på mindre end et år, og hele 58 pct. ville idømme en betinget dom, samfundstjeneste el.lign.
Ud fra mange forskellige hensyn og interesser må det være vigtigt, at danskerne kender til, hvordan der straffes for personfarlig kriminalitet og alvorlige forbrydelser. Undersøgelsen har afdækket, at dette ikke blot tilnærmelsesvis er tilfældet. Opgaven er svær, men ikke umulig ved anvendelse af moderne teknologi og medier.
Danskerne ønsker alternativer til frihedsstraffen
I den udstrækning, man mener, at der grundlæggende bør være overensstemmelse mellem befolkningens retsfornuft, og hvordan fællesskabet straffer – og bør der ikke det i et demokrati – lægger undersøgelserne op til en langt mindre anvendelse af fængselsstraf og – når den anvendes – kortere fængselsstraffe. Det ville være i bedre overensstemmelse med danskernes retsfornuft i betydelig højere grad at anvende især betinget dom med (behandlings)vilkår, samfundstjeneste og andre former for alternativer til frihedsstraf, end tilfældet er i dag. Danskerne vil gerne straffe på en måde, der ikke kun fungerer som en moralsk markering, men som også nytter noget (skaber mindre kriminalitet, mindre tilbagefald), og som gør gerningspersonen ansvarlig på en meningsfuld måde, således som man eksempelvis mener, det vil være tilfældet ved økonomisk kompensation til offeret, konfliktråd og strafarbejde (samfundstjeneste). Ifølge de gennemførte undersøgelser er de fleste danskeres mavefornemmelse for fængselsstraf i konkrete sager, at denne form for straf skader mere end den gavner, virker meningsløs for gerningspersonerne og derfor kun bør anvendes som en allersidste udvej.