Advokaten stiller skarpt på to af Danmarks mest erfarne advokater i Luxembourg og Strasbourg, Kammeradvokatens EU-specialist Peter Biering og menneskeretsadvokat Tyge Trier, der begge har i omegnen af 20 års international erfaring bag sig. De beskriver arbejdet ved henholdsvis EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen som steder, hvor mange forskellige retstraditioner brydes, og hvor en dansk advokat bliver nødt til at lægge det bag sig, han kender fra de danske retssale og lære spillets regler.
Af Rikke Albrechtsen, journalist, Bruxelles
EU-domstolen: Forberedelse, forberedelse, forberedelse
Kender man ikke spillereglerne, kan man smide selv den bedste sag på gulvet ved EU-Domstolen i Luxembourg, forklarer partner hos Kammeradvokaten Peter Biering.
Brune læsøbier, fiskeriinspektionsfartøjer, momsregler og braklægning. EU's lovgivning når ud i de særeste krinkelkroge, det kan partner hos Kammeradvokaten Peter Biering godt skrive under på. Han optræder som den danske stats advokat, når Danmark er på kollisionskurs med EU-retten eller af anden grund skal have dommerne i Luxembourg til at tage danske synspunkter med i deres overvejelser. Og han har ført flere sager, end han kan tælle ved domstolens to instanser på det forblæste Kirchberg-plateau i storfyrstendømmet.
Nu er det efterhånden to årtier siden, han i sommeren 1992 førte sin første sag på egen hånd, men han husker stadig udmærket, hvordan det var.
- Når det er første gang, man prøver det, eller hvis man ikke er dernede så ofte, så bliver man slået af den meget formelle og højtidelige stemning, forklarer han.
- Ved de danske domstole har man en mere afslappet, pragmatisk, uformel tilgang til det – måske lige med undtagelse af i Højesteret. Sådan er det slet, slet ikke i Luxembourg.
Og her tænker han ikke bare på, at der sidder et dommerpanel i lange velourrober med hvidt kalvekrøs. Men også på det utal af uskrevne regler, man skal kunne for at begå sig dernede. Peter Biering understreger, at der ikke findes nogen facitliste til, hvordan man vinder en sag i EU-regi. Til gengæld gør han det klart, at man nemt kan tabe en ellers god sag på gulvet.
- Du kan godt have en sag, som kan vindes, som du alligevel taber, fordi du ikke kan operere i det miljø, der er dernede, siger Peter Biering.
Kort men godt
Forskellene er mange, men blandt andet tales der meget mindre i en EU-retssag.
- I Danmark har vi en mundtlig retspleje, hvor de skriftlige indlæg har en begrænset indflydelse. Det er det, der siges i retssalen, der afgør en sag. Der er det meget anderledes i Luxembourg. Der er de skriftlige indlæg helt afgørende, siger han og understreger, at det også stiller nogle helt andre krav til karakteren af de mundtlige indlæg.
- Du har ikke mere end højst 15-20 minutter til din rådighed. Derfor skal man virkelig tænke i budskaber. Det er meget svært for danske advokater, der er vant til at tale en hel dag, når de procederer, siger han.
Desuden skal man som advokat være indstillet på en betydelig mere proaktiv indsats fra dommerpanelet, end man er vant til i en dansk kontekst. Retsformanden tager sit ansvar for processtyring meget alvorligt og er ikke bleg for at stoppe advokaten, hvis han mener, at den pointe, han er i gang med at fremlægge, allerede er blevet præsenteret i det skriftlige indlæg eller af en anden part for eksempel. Eller hvis det simpelthen ikke er det, der interesserer dommeren i lige den sag.
- Jeg har prøvet at blive afbrudt 30 sekunder inde i mit oplæg for så i 45 minutter at blive bombarderet med spørgsmål i en sag om, hvorvidt en ECCO-sko var en lædersandal eller en sportssko, siger han og understreger, at det oftest sker, hvis der ikke medvirker en generaladvokat, og dommerne derfor er forberedt på straks at gå over til votering.
- I sådanne tilfælde skal man altså kunne hele sagen. For hvis der bare er én af dommerne, der fanger dig på det forkerte ben, så er din indflydelse også derefter. Hvor du i Danmark som advokat har mere kontrol over din sag, siger Peter Biering, der også har set en dansk advokatkollega blive drevet rundt af retsformanden, fordi han ikke lige havde taget et kort over fiskezoner i Grønland med i en sag om ulovligt rejefiskeri.
- Så meget af forberedelsen består af at udvikle scenarier og prøve at dække alle flanker af, siger han.
Som eksempel peger Peter Biering på den sag om statsstøtte til TV2, som har kørt i flere omgange ved Domstolen, men som kulminerede i 2008.
- Det var en sag, der varede to dage ved retten, men vi fløj ned tre dage i forvejen og indrettede et mødelokale som retssal, og så gik vi ellers i gang med at øve vores indlæg og lave beredskab på, hvad vi troede, dommerne ville spørge om.
- Det hører til sjældenhederne, at man gør så meget ud af det. Og sådan en sag er man da også specielt glad for at vinde. Men selv i de mindste sager om toldtariferingsspørgsmål, eller hvad man nu kan forestille sig, bruger vi meget tid på forberedelse, siger han.
Pardon my French
Derudover spiller sproget også en stor betydning. Arbejdssproget i retten er fransk. Og som repræsentant for en stat må man kun procedere på sit modersmål, hvilket betyder, at al formidling sker gennem tolkene.
- Hvis man ikke tænker på, at det skal oversættes, og at man skal tale i korte, klare, logiske budskaber, så er ens argumentation lige til papirkurven, siger han.
Han advarer også mod at fortælle vittigheder, bruge ordsprog eller være lidt for kæk i munden. Og ironi skal man holde sig langt væk fra.
- Det bruges i Danmark og på en mere elegant facon i England, men ingen andre steder. Så hvis du siger noget i en ironisk mening, så kan du regne med, det bliver taget for pålydende, siger han.
Man skal også huske på, at dommerne ved EU-Domstolen har en mere dynamisk måde at gå til lovgivningen på end danske dommere, fordi de regler, de skal tolke, ofte er meget uklare lovtekster baseret på det muliges kunst i en politisk forhandling mellem 27 medlemslande og et EU-Parlament. Derfor tæller ordlyden nogle gange mindre, end hvordan man får reglen til at leve op til formålet bag den.
- I Luxembourg er det langt mere stuerent at argumentere for, at vi synes, at en retstilstand bør ændres. Og det er et resultat af den mere dynamiske fortolkningsstil. Det kan man som advokat bruge til at målrette sin argumentation, så den gør indtryk på dommerne, siger han.
Han understreger, at Domstolen ser det som sin opgave at stille begrænsninger op for medlemsstaterne.
- Det skal du være opmærksom på. For kommer du som regering med en dårlig sag, så får du nogle høvl, siger han.
Menneskerettighedsdomstolen: Vejen gennem nåleøjet
Kun en brøkdel af alle sager, der sendes til Menneskerettighedsdomstolen, kommer nogensinde for en dommer. Men hvis den gør, og man vinder, kan man være med til at sætte dagordenen. Det har advokat Tyge Trier prøvet.
Tyge Triers sejre ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er den slags, der har skrevet retshistorie i Danmark. Grønjakkesagen, Politiets blinde øje og Blødersagen er langtfra gået i glemmebogen. Og det er en af grundene til, at den travle forsvarsadvokat gennem tiderne har været involveret i over 100 sager, der er blevet sendt til Strasbourg.
- Man bliver stolt som almindelig dansk advokat over at vinde en international sag i Strasbourg. Der er en arbejdsmæssig glæde ved at køre sager, som når videre end den lokale byret, siger Tyge Trier, der udover en håndfuld danske sager også har vundet sager mod Norge, Tyrkiet og Luxembourg.
Hans store debut ved Domstolen kom som lidt af et tilfælde, da han i 1992 overtog sagen om den unge journalist Jens Olaf Jersild, der var blevet dømt for at udsprede racisme, efter at have ladet en gruppe af såkaldte grønjakker udtale sig nedsættende om udlændinge på tv. Sagen, som han vandt, er siden blevet en referencedom, når det gælder ytringsfrihed i både ind- og udland. På trods af, at de fleste – ifølge Trier selv – mente, at han ville tabe den “med et brag".
Den selvstændige advokat med base hos det internationale advokatfirma Eversheds får i dag tre-fire henvendelser om ugen fra folk, der føler sig forsmået i det danske retssystem eller i andre lande og gerne vil have oprejsning af den internationale domstol.
Han anslår, at han bruger over 40 pct. af sin arbejdstid på aktiviteter, der på den ene eller anden måde har med retten i Strasbourg at gøre. Herunder arbejdet med sine egne verserende sager, undervisning, foredrag og ’ghostwriting’ for andre advokater, der skal bruge hjælp til at skrive sig ind på rettens noget kringlede procedurer.
Ned ad slisken
Men Tyge Trier er meget påpasselig med, hvilke sager han går videre med. For i et system, der skal servicere 800 mio. borgere fra 47 lande, og hvor langt over 100.000 sager venter på at blive vurderet, skal man virkelig være sikker på, at man ikke spilder sin tid, før man kaster sig ud i en sag. Kun en brøkdel går rent faktisk hele vejen til en dom, så der er meget ulønnet arbejde, ventetid og frustration forbundet med hele processen. Især når en række sager føres for folk, der typisk ikke kan betale dyre advokattimer.
- De fleste af dem, der henvender sig, har ingen penge. De er kede af det og frustrerede, og mange er udlændinge uden de store midler, så man skal være indstillet på, at en stor del af arbejdet får man ikke honorar for, siger han og understreger, at der går lang tid, før man ved, om man er købt eller solgt.
- I forberedelsesfasen, der varer de første to-tre år, ved du reelt ikke, om du bliver hældt ned ad slisken, siger Tyge Trier.
Selv blandt de sager, som antages ved retten, er det kun et fåtal, som rent faktisk ender i en retssal. Det betyder en helt anden måde at arbejde på som advokat.
- Herhjemme ville du i ni ud af ti sager se en dommer i øjnene og få lov til at fremlægge dine synspunkter, hvor det er omvendt i Strasbourg. I de over 50 år, Danmark har været med, har der måske været mundtlige forhandlinger i ti sager, så det er ekstremt sjældent. Det øger kravet til kvaliteten og præcisionen af dine processkrifter, for du kan regne med, at du næppe får en mundtlig forhandling, siger Tyge Trier.
- Det er krævende, fordi du skal levere detaljerede processkrifter på engelsk, og du skal skrive ind i den specielle tradition, der hersker dernede. Mange advokater begår den fejl, fordi de er så meget inde i den danske jura, at de bare kopierer den argumentation, som de har brugt i Højesteret eller landsret og sender den til Strasbourg. Men dernede er de ligeglade med indholdet i dansk lov. De er kun optaget af Menneskerettighedskonventionens krav, og hvad deres retspraksis siger, siger advokaten.
En ganske særlig følelse
Den forsvindende lille andel af sagerne, som rent faktisk har mundtlige forhandlinger, er til gengæld en meget speciel højtidelig og også ærefuld oplevelse, forklarer Tyge Trier.
Samtidig kræver den korte tid, advokaten har til rådighed, at man hårdt prioriterer, hvad man vil fremlægge for dommerne. I blødersagen, hvor Tyge Trier repræsenterede blødere, der ved en fejl var blevet smittet med HIV i det danske sundhedssystem, valgte han at bruge kostbare minutter på at læse et brev fra en af sine døende klienter.
- Han skrev et fantastisk gribende brev om de konsekvenser, det havde haft for hans hverdag, at den sag kørte måned efter måned uden nogen fremdrift. Der tog jeg en beslutning som procedør om at læse hele brevet op, selv om jeg ikke havde særlig lang tid. Og selv om det jo typisk er sådan nogle gamle, grå mænd, der sidder i sådan en domstol, kunne man mærke, at det gjorde indtryk, og der blev lyttet, siger han.
Ifølge Tyge Trier kunne flere sager, der har kørt deres løb i det danske retssystem, godt have nytte af at runde Strasbourg. Men han erfarer, at de fleste vælger ikke at gøre brug af muligheden – enten fordi de ikke ved, hvordan de skal gøre, eller fordi de ikke orker besværet.
- Jeg oplever stadigvæk, at kollegerne undlader at klage. Mange ved jo ikke, at man efter landsretten skal søge Procesbevillingsnævnet om tredjeinstans inden 14 dage. Det er der mange relevante sager, som ryger på. Og det er jo efter min mening dårlig rådgivning fra advokaterne, at de ikke har fortalt folk, at deres menneskeret reelt udløber.
- Det andet er, at mange ikke orker det, fordi der ikke er noget at tjene på det i starten, og så er det jo besværligt og halveksotisk og foregår på engelsk. Det er mange advokater ikke komfortable ved at give sig i kast med, siger han.
Efter selv at have været med til at uddanne jurister i menneskeretsspørgsmål igennem 20 år, er han lidt skuffet over, at der ikke er flere, der melder sig på banen.
- Jeg havde troet, at vi ville have flere synlige aktører i dag. Men det er da mit håb fremadrettet, at der vil komme flere til, der tager det seje træk og kører nogle flere af de vigtige sager, siger han.
EU-Domstolen
Domstolen har til opgave at sikre, at reglerne inden for EU-samarbejdet respekteres af både stater, virksomheder, EU-institutioner og enkeltpersoner. Den håndhæver traktaterne og sørger for, at gældende regler fungerer ens gennem hele Unionen. Samtidig tager den sig af præjudicielle spørgsmål og afgør tvivlstilfælde om fortolkning af de fælles regler i verserende sager i medlemslandene.
EU-Domstolen udgøres af to instanser, Domstolen og Retten. Der er 27 dommere i begge instanser, en fra hvert medlemsland. Derudover hører der otte generaladvokater til Domstolen, der kommer med deres forslag til afgørelserne inden domsafsigelsen i en del sager.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg tager sig af brud på Menneskerettighedskonventionen på vegne af de 800 mio. borgere fra Europarådets 47 medlemslande, når alle andre klagemuligheder er udtømt. Både enkeltpersoner og grupper kan indklage Europarådets stater for domstolen, ligesom staterne også kan indklage hinanden. Der er 47 dommere – en fra hvert land.