Både advokater og juraprofessor mener, at der er tilfælde, hvor domstolenes nye tiltag med mediedommere er endt som fejlskud. Nu skal mediedommerne evalueres.
Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet
Fremragende nyskabelse eller en alvorlig fuser for retssikkerheden i Danmark?
Domstolenes nye tiltag med de såkaldte pressekontaktdommere – også kaldet mediedommere – skal nu op på vægten og evalueres.
Netop som dette magasin, du nu sidder med i hånden, udkommer, vil Domstolsstyrelsen gennemføre en evaluering af den nye ordning.
Er det muligt at finde hår i suppen på den ordning, som Advokatrådet varmt anbefalede i retssikkerhedsprogrammet fra 2009?
Ja, det mener i hvert fald to advokater, Michael Juul Eriksen og Karoly Nemeth, samt juraprofessor Eva Smith, Københavns Universitet.
De diskuterer to konkrete, meget omtalte sager, hvor dommerne har udtalt sig i offentligheden. Den ene sag handler om den kendte fodboldmålmand Arek Onyszko fra Odense. Den anden handler om talsmanden for Hells Angels, Jørn “Jønke” Nielsens frifindelse i Østre Landsret.
I første sag formulerede mediedommeren et bud på sagens udfald, før sagens hovedforhandling var startet i retten. I den anden sag handlede det om en pressemeddelelse i forbindelse med landsrettens frifindelse.
Pressemeddelelser har domstolene skrevet allerede før indførelsen af mediedommer-ordningen. Mediedommerne repræsenterer altså ikke det totale nybrud inden for dommerstanden. Måske mere en naturlig forlængelse af dommernes øvrige indsats for formidling af gældende ret til borgerne. Andre vil måske stadig mene, at det ligner et forsøg på at forene ild og vand at bringe domstolene tættere på medierne.
På de følgende sider kigger vi nærmere på de to sager.