Spring hovednavigationen over

2010 - Advokaten 10 - Alvorsord med en minister

Publiceret: 30. marts 2012

LinkedIn ikon Link ikon Prink ikon

Advokaterne i Advokatrådets Skatteudvalg mødtes med skatteminister Troels Lund Poulsen til en debat om borgeres og virksomheders retssikkerhed på skatteområdet. Her skitseres advokaternes vigtigste input til ministeren.

Af Poul Bostrup, advokat, formand for Advokatrådets Skatteudvalg


Omkostningsgodtgørelse til selskaber
Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er det bestemt, at juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens §§ 1-2 eller fondsbeskatningslovens § 1 fra og med 14. juni 2009 ikke er berettiget til omkostningsgodtgørelse. I stedet kan selskaberne efter ligningslovens § 7 Q foretage et fradrag for udgifterne til sagkyndig bistand. Ændringen må antages at ville medføre, at flere urigtige afgørelser ikke vil blive indbragt for Landsskatteretten og domstolene, at der vil være færre syn og skøn og at der påføres selskaber, der fører sager og vinder, flere udgifter. Ændringen var angiveligt begrundet med, at de hidtidige regler skulle give mulighed for misbrug. Dette synspunkts rigtighed blev dog ikke under behandlingen af lovforslaget på noget tidspunkt sandsynliggjort. Tværtimod udtaltes det til pressen, at det alene var “en fornemmelse” SKAT havde.
Advokatrådets Skatteudvalg foreslog, at der nedsættes et udvalg til at se på reglerne med henblik på genindførelse af omkostningsgodtgørelse til juridiske personer og sikring af lige økonomiske muligheder for staten og skatteyderne til at føre sager ved domstolene.

Skatteministeren tilkendegav, at han var indstillet på at se på reglerne, hvilket han også netop havde tilkendegivet over for dagspressen.

Skatteministeriets adgang til at indbringe Landsskatteretskendelser for domstolene
Man kan efter Skatteudvalgets opfattelse stille spørgsmål ved, hvorfor Skatteministeriet skal have adgang til at indbringe sager for domstolene, hvor Landsskatteretten har givet borgerne medhold. Skatteministeriet har denne adgang efter skatteforvaltningslovens § 49 og den udnyttes i et vist omfang, der over en længere periode har vist en stigende tendens. Det er ikke rimeligt, at skatteyderne, der har fået medhold ved den øverste administrative instans, og opnået en begunstigende forvaltningsakt, ikke har sikkerhed for, at dette er en endelig afgørelse.

Skatteudvalget foreslog, at det overvejes om skatteforvaltningslovens § 49 skal ophæves. Dette kan ske i forbindelse med mere generelle overvejelser om staten som procespart, herunder Skatteministeriets adgang til at gøre nye anbringender gældende og inddrage spørgsmål, der ikke har været prøvet i Landsskatteretssagen.

Skatteministeren tilkendegav, at han ville se på spørgsmålet i forbindelse med spørgsmålet om Landsskatterettens organisering og at han ville invitere Advokatrådets Skatteudvalg til at indgå i dette arbejde.

Landsskatterettens organisering

I forbindelse med den ny koncernstruktur, hvor SKAT og Skatteministeriet er fusioneret, er der behov for at se på Landsskatterettens rolle for at sikre denne institutions uafhængighed.

Skatteudvalget forslog, at det overvejes, om der er behov for at udskille Landsskatteretten fra Skatteministeriets område. Samtidigt forslås udvalget at overveje, om der er behov for at ændre reglerne således, at Skatteministeriet ikke længere udpeger retsmedlemmer. En mulig løsning kunne være, at Landsskatteretten organisatorisk bliver placeret under domstolsstyrelsen. For så vidt angår ministerens kommentarer hertil henvises til det ovennævnte.

Digital kommunikation på Skatteministeriets område
Der er i 2009-2010 på flere områder indført feltlåsning på selvangivelsen, hvilket begrænser borgernes adgang til at ændre oplysningerne om indkomst i selvangivelsen. Dette sker uanset, at der ikke er opnået en retssikkerhedsmæssig tilfredsstillende løsning på spørgsmålet om skatteyderens ansvar for selvangivelsesoplysninger efter skattekontrollovens § 16 stk. 1. Det er efter Advokatrådets Skatteudvalgs opfattelse uheldigt, at spørgsmålet om skatteyders ansvar for forkerte oplysninger, skal afgøres efter om skatteyder har forsøgt at foretage ændringer elektronisk eller per telefon uanset, at dette ikke er teknisk muligt.

Advokatrådets Skatteudvalg foreslog, at der snarest sker en gennemgang og opdatering af ansvarsreglerne på dette område. Ministeren tilkendegav – suppleret af juridisk direktør Birgitte Christensen – at der for tiden ikke blev rejst sådanne ansvarssager.

Advokatrådets Skatteudvalget består i 2009 – 2011 af:
Advokat Poul Bostrup (formand)
Advokat Jeppe Skadhauge (næstformand) (Bruun Hjejle)
Advokat Artur Bugsgang (Lett)
Advokat Svend Erik Holm (Plesner)
Advokat Jan Steen Hansen (Bruun Hjejle)
Advokat Kim Pedersen (Sirius)
Advokat Anders Oreby Hansen (Bech Bruun)
Advokat Lars Apostoli* (Kammeradvokaten)
Advokat Bente Møll Pedersen (Rønne & Lundgren)
Advokat Robert Mikelsons (Eversheds)
Advokat Hanne Østergaard (Hulgaard)
Advokat Martin Henrichsen (Skatteadvokaterne)
Advokat Sussie Sandra Suhr (udvalgssekretær)
*har ikke deltaget i, eller tiltrådt, retssikkerhedsprogrammet

Retssikkerhed og skat
De punkter, som udvalget tog op med ministeren, indgår også i det retssikkerhedsprogram inden for skatteområdet, der er under udarbejdelse i udvalget og som er en videreførelse af Advokatrådets generelle retssikkerhedsprogram fra 2009 og af retssikkerhedskonferencen om skat der blev afholdt samme år på Christiansborg. Som et led i dette arbejde har udvalget tidligere i 2010 haft besøg af retssikkerhedschef Margrethe Nørgaard, SKAT og Professor Jan Pedersen, Aarhus Universitet og drøftet retssikkerhedsproblemer indenfor skatteretten. Arbejdet forventes afsluttet i foråret 2011.