Det er i strid med god advokatskik i en bodelingssag at tilbageholde provenuet af salg af en fælles ejendom.
Af Mette Rygaard, jurist, Advokatnævnet
Nævnet har fundet anledning til at orientere om nævnets praksis i sager om separation, skilsmisse eller samlivsophævelse, hvor provenuet af salg af en fælles ejendom skal fordeles. Anledningen hertil er dels, at der er helt klar praksis på området, dels at nævnet stadig modtager en del klager over tilbageholdelse.
Advokat tilbageholdt penge
Ved kendelse af 10. januar 2008 pålagde Advokatnævnet en advokat en bøde på 10.000 kroner for tilsidesættelse af god advokatskik, idet advokaten i forbindelse med en samlivsophævelse havde tilbageholdt kvindens andel af salgsprovenuet af parternes fælles ejendom.
Advokaten indbragte afgørelsen for byretten. Ved dom afsagt 29. oktober 2008 stadfæstede byretten nævnets kendelse. Byretten nedsatte dog bøden.
I forbindelse med salg af en ejendom i en sag om ophævelse af samlivet repræsenterede advokaten kvinden og hendes tidligere samlever. Parterne ejede en ejendom i lige sameje. Kvinden var fraflyttet ejendommen cirka seks et halvt år tidligere og havde ikke deltaget i betalingen af udgifterne på ejendommen siden fraflytningen.
Ejendommen blev solgt med et nettoprovenu på omkring 219.000 kroner. Provenuet blev indsat på en konto, der var registreret i mandens navn. Kvindens pengeinstitut meddelte advokaten, at deponeringskontoen skulle oprettes i både mandens og kvindens navne og anmodede samtidig advokaten om at overføre kvindens andel af provenuet til hendes konto, når deponeringskontoen kunne frigives.
Advokaten anmodede herefter pengeinstituttet om at oprette deponeringskontoen i begge sælgeres navne og tilkendegav, at provenuet alene måtte frigives efter aftale med ham.
Skødet blev lyst anmærkningsfrit, og advokaten frigav mandens andel af provenuet, men opretholdt deponeringen af kvindens andel under henvisning til, at parterne var uenige om, hvorledes provenuet skulle fordeles. Kvinden klagede over dette til nævnet, der – som anført ovenfor – fandt, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik. Da advokaten ikke var enig heri, blev sagen indbragt for retten, der gav følgende begrundelse for afgørelsen:
“[Advokatens] opdrag var at repræsentere både [manden] og [kvinden] i forbindelse med en ejendomshandel.
Parterne havde erhvervet ejendommen i lige sameje, og [manden] havde ikke nogen særlig sikkerhed i provenuet for hans eventuelle krav mod [kvinden] i anledning af, at han havde afholdt alle omkostningerne vedrørende ejendommen siden samlivsophævelsen, og [advokatens] tilbageholdelse af en del af provenuet havde heller ikke hjemmel i købsaftalen eller anden særlig aftale mellem parterne.
Det tiltrædes derfor, at [advokaten] har tilsidesat god advokatskik ved at have foretaget rådighedsindskrænkninger vedrørende provenuet fra salget af den faste ejendom på en sådan måde, at han derved disponerede over midler, der tilkom [kvinden].”
Separation og skilsmisse
I den konkrete sag tog byretten stilling til spørgsmålet om tilbageholdelse af salgsprovenuet i en sag om samlivsophævelse. Det naturlige spørgsmål vil herefter være, hvorledes man kan/skal forholde sig med salgsprovenuet i separations- og skilsmissesager.
Svaret er kort, at advokaten skal forholde sig på nøjagtig samme måde! Nævnet har i adskillige klager vedrørende separations- og skilsmissesager slået fast, at det er i strid med god advokatskik at tilbageholde en del af eller hele salgsprovenuet på grund af uenighed om deling af boet.
Senest i kendelse af 21. september 2009 fandt Advokatnævnet, at indklagede havde handlet i strid med god advokatskik ved ikke i forbindelse med en separations- og bodelingssag at frigive salgsprovenuet af parternes fælles ejendom på det tidspunkt, hvor den deponerede købesum kunne frigives.
Sag om separation
Klager, der selv var advokat, repræsenterede kvinden, og indklagede repræsenterede manden i forbindelse med bodeling i anledning af separation.
Parternes fælles ejendom blev solgt med overtagelse 2. januar 2009, og provenuet på omkring 1,9 millioner kr., som skulle deles ligeligt, var klar til udbetaling omkring 1. februar 2009.
Ved breve i løbet af marts og april 2009 til indklagede rykkede klager for frigivelse af kvindens andel af provenuet. Manden afviste over for indklagede at medvirke til frigivelse, idet kvinden ikke havde udleveret billeder, som han skulle udtage af boet. Indklagede havde udarbejdet udkast til bodelingsoverenskomst, der udviste et mellemværende på 40.000 kr. til kvinden.
Ved mail af 22. juni 2009 til indklagede indvilligede manden i frigivelse af den deponerede købesum, og 25. juni 2009 accepterede indklagede over for klager, at der kunne frigives til begge parter.
Klager påstod, at indklagede havde tilsidesat god advokatskik ved uden grund at have tilbageholdt provenuet, idet klager gjorde gældende, at den uberettigede tilbageholdelse langt oversteg hensyntagen til indklagedes klients interesser, og at spørgsmålet om værdiløse billeder ikke berettiger til tilbageholdelse af købesummen.
Indklagede påstod afvisning og frifindelse og anførte blandt andet, at indklagede ikke havde rådighed over bokontoen, så hun kunne frigive beløbet mod sin klients protest, at indklagedes klient ønskede en samlet løsning vedrørende bodelingen, herunder fordelingen af billederne, at indklagede ikke tilbageholdt beløbet, men hendes klient modsatte sig, at indklagede medvirkede hertil, og at indklagede flere gange opfordrede sin klient til at medvirke til frigivelse af et større beløb af provenuet.
Nævnet udtalte:
“Nævnet finder, at indklagede har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved at have foretaget rådighedsindskrænkninger vedrørende denne del af provenuet fra salget af den faste ejendom, og dermed disponeret over de midler, der tilhørte klagers klient. Det bemærkes, at tilbageholdelsen ikke havde hjemmel i købsaftalen eller anden aftale mellem parterne.”
Denne kendelse er den seneste i rækken af afgørelser, der alle statuerer overtrædelse af god advokatskik og pålæg af bøde.
Provenu skal udbetales
I samlivsforhold bevarer hver part rådigheden over sine ejendele, mens samlivet består og følgelig derfor også ved ophævelse af samlivet. I ægteskabet er der – med få undtagelser – særråden, hvor hver ægtefælle kan råde over de ejendele, som vedkommende indførte i eller erhvervede sig under ægteskabet.
Ægtefællerne bevarer denne særråden ved separation og skilsmisse, hvilket betyder, at hver ægtefælle frit kan disponere over de aktiver, der tilhører den enkelte.
Der er altså ingen vej udenom. Hvis ikke der er truffet særlig aftale i købsaftalen, eller parterne har indgået en anden særlig aftale, skal salgsprovenuet udbetales i overensstemmelse med ejendommens ejerforhold, så snart den deponerede købesum frigives uagtet uoverensstemmelser i relation til deling af boet.
Advokaten kan ikke på egen hånd eller efter anmodning fra sin klient foretage rådighedsindskænkninger i provenuet til senere udligning af boslodskrav.