Et nyt program fra Advokatrådet med retspolitiske forslag og handling får ros af justitsministeren. Rigsadvokaten mener, der er opstået en slags værdikamp på det retspolitiske felt mellem fageksperter og politikere.
Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet
Hvad får man, hvis man bænker en justitsminister, dommernes formand en rigsadvokat og advokaternes formand ved siden af hinanden?
Et slagsmål? Larmende tavshed?
Svaret følger sidst i artiklen. Først til de fire personer, som på en konference den 16. april stod for præsentationen og den kritiske gennemgang af Advokatrådets nye program om retssikkerhed.
Konferencen i Ingeniørforeningens mødecenter i København blev åbnet af Advokatrådets formand, Sys Rovsing. Hun stillede skarpt på formålet med Advokatrådets nye program:
- Vi vil se på, hvordan vi kan fremme ret og retfærdighed. Vi har en forpligtelse over for det samfund, vi alle sammen lever i. Og en måde at løfte det ansvar på, er at tage del i den offentlige debat. Én af tankerne er at lade retssikkerhed gennemsyre samfundet.
Derefter fulgte en kritisk, men positiv, gennemgang af programmet fra nogle af retsvæsenets øvrige aktører.
- Det er godt arbejde, begyndte justitsminister Brian Mikkelsen. Han var selv den første til at sætte fingeren på det ømme punkt, som har præget den retspolitiske debat i de senere år:
- Programmet er inde på, at der er en tendens til at lægge mere vægt på befolkningens sikkerhed end på retssikkerhed. Vægten er på at beskytte befolkningen mod fare. Det tror jeg, generelt er møntet på politikerne. Jeg tror ikke, der er tvivl om, at vi har fat i en væsentlig pointe her, sagde Brian Mikkelsen.
Ud med badevandet
Retssikkerhed er én af grundsøjlerne i et demokrati. Og holder vi ikke retssikkerheden skarpt for øje, kan det have negativ indflydelse på demokratiet, mente ministeren:
- Måske kan det sløve et velfungerende demokrati som det danske, og retssikkerheden kan være under pres.
Brian Mikkelsen afviste selv, at vi i Danmark svigter principperne om retssikkerhed for borgerne.
- Jeg er ikke enig med dem, der mener, at vi her i landet er i gang med at smide retssikkerheden ud med badevandet. Man skal passe på ikke at overdrive bekymringerne. Og måske skal vi huske de lovgivningsinitiativer, der udspringer af helt almindelige retsprincipper, sagde Brian Mikkelsen.
Mere kritisk var advokat Anne Birgitte Gammeljord, formand for de mere end 700.000 advokater i den europæiske advokat-sammenslutning CCBE:
- Der er desværre sket et skred i mange europæiske lande. Vi mener, det er vigtigt for retsstaten at erindre politikerne og borgerne om balancen mellem borgernes frihedsrettigheder og andre rettigheder på den ene side og borgernes sikkerhed på den anden side, sagde hun.
Justitsminister Brian Mikkelsen udbad sig hjælp fra Advokatrådet og retsvæsenets andre aktører, når det gælder om at forklare befolkningen om de principper, retsvæsenet hviler på:
- Det er ikke altid let at forklare betydningen af retssikkerhed for almindelige mennesker, der føler sig truet, eller til medierne. Det er en af grundene til, at det er så vigtigt for retsvæsenets aktører at deltage i den offentlige debat. Også derfor er det her program et godt initiativ.
Værdikamp
Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen stod for den måske mest overraskende analyse ved præsentationen af Advokatrådets program, hvor han i særlig grad støttede Advokatrådets initiativ til at oprette Center for lov og ret – et forum hvor en række forskellige organisationer og myndigheder kan diskutere retssikkerhed. Han foreslog, at centret får tæt kontakt til retspolitikerne i Folketinget.
- Når jeg foreslår det, så er det – for at være ærlig – fordi atmosfæren mellem retspolitikerne og dele af den juridiske sektor ikke er optimal. Og det har den ikke været i et stykke tid. I det lange løb er det ikke godt for sammenhængskraften i vores samfund, sagde rigsadvokaten.
Jørgen Steen Sørensen pegede i den forbindelse på, at det juridiske miljø undertiden nok selv har bidraget til en skærpet og lidt uproduktiv tone i den retspolitiske debat:
- Jeg tror, at de fagjuridiske miljøer kan have glæde af at høre om de bekymringer, som politikerne går rundt med efter at have været i kontakt med almindelige borgere. Vi skal passe på, at det ikke bliver et led i den almindelige imagepleje for det juridiske miljø at modsætte sig enhver tanke, der indebærer et kritisk syn på hidtil gældende ordninger, lød det fra rigsadvokaten.
- Omvendt kan der undertiden være en vis uklarhed hos politikerne om, hvilke principielle perspektiver der egentlig er i forslag og tanker, som politikere kan være tilbøjelige til at se i en meget konkret kontekst. De kan ligesom os andre blive klogere, og de kan navnlig have glæde af at få sat et mere generelt juridisk perspektiv på problemstillingerne, sagde han.
Center for lov og ret, hvor rigsadvokaten selv har sagt ja til at deltage, bør få en klar rolle i debatten mellem jurister og politikere, mener Jørgen Steen Sørensen:
- Der skal bygges broer. Ikke slibes flere våben til at fortsætte den retspolitiske værdikamp.
Dommerforeningens formand, Jørgen Lougart, har i både aviser og på en høring på Christiansborg været i det, man kan kalde direkte infight med politikerne, når det gælder politikernes lyst til at kommentere konkrete retssager og lovgivning som bl.a. den såkaldte tørklædelov.
Jørgen Lougart tilsluttede sig fuldt ud rigsadvokatens mening om, at Center for lov og ret kan bidrage til at bygge bro mellem politikere og jurister. Han foreslog en kontakt mellem centret og Folketingets retsudvalg.
Og Jørgen Lougarts bemærkning opsummerer måske på bedste vis den fordragelighed og optimisme, som kendetegnede panelet. Hvor de retspolitiske fronter i offentligheden har været skarpt trukket op, viste retssikkerhedsprogrammet en anden vej.
Brian Mikkelsen, justitsminister:
Om retshjælp
Advokatrådets anbefaling:
Advokater har en særlig rolle i et retssamfund som det danske. De sikrer alle borgere uafhængig rådgivning. Folketinget har bestemt, at det ikke skal afhænge af pengepungens størrelse, om man kan få bistand af en advokat, og om man har, og kan få, ret. Desværre er ordningerne med retshjælp blevet væsentligt forringet. I dag kommer det i første omgang an på din private forsikring, om du kan få hjælp til at betale advokaten. Vi opfordrer regeringen til at nedsætte et udvalg, som skal kulegrave retshjælpen, så både borgere og virksomheder får reel adgang til uafhængig rådgivning, hvis de ikke selv kan betale for det.
Ministeren:
Erklærer sig parat til at se på, om de nye regler for retshjælp virker efter hensigten:
“Reglerne er endnu ret nye, men jeg vil ikke afvise, at der kan være grund til at se nærmere på området. Det var naturligvis ikke formålet, at borgerne skulle stilles ringere end før. Noget tyder imidlertid på, at de samlede udgifter til retshjælp er faldet efter reformen.”
Ministeren vil nu rette henvendelse til advokatbranchen for at få belyst sagen.
Om database over domme
Advokatrådets anbefaling:
Vi mener, at Folketinget inden for en kort frist bør sikre, at der etableres en gratis, offentlig tilgængelig database over danske domme.
Ministeren:
“Regeringen er positiv over for etableringen af en domsdatabase. Men vi lægger samtidig vægt på, at etableringen ikke kommer til at lægge så meget beslag på domstolenes ressourcer, at det fører til yderligere ventetid. Domstolsstyrelsen har tilkendegivet, at en database med alle domme vil være meget ressourcekrævende, især pga. arbejdet med at anonymisere dommene.”
Der udarbejdes nu forslag til database med domme fra overordnede retter. Forventes klar inden sommerferien.
Om domstolenes it
Advokatrådets anbefaling:
Der har i de senere år været fokus på, at borgerne nemt skal kunne kommunikere med offentlige myndigheder via internettet. Desværre fungerer domstolene på et ringere teknologisk niveau end den offentlige forvaltning.
• Vi opfordrer Folketinget til at bringe domstolene på niveau med den statslige forvaltning, når det gælder digital kommunikation.
Ministeren:
“Vi er meget opmærksomme på den teknologiske udvikling af domstolene. Domstolene arbejder netop nu på sagen og regeringen har afsat penge til formålet.”
Jørgen Steen Sørensen, rigsadvokat:
Om straffesager i medierne
Advokatrådets initiativ:
Der er en tendens til, at både politiets anklagere og forsvarerne kommenterer en retssag undervejs i forløbet. Det kan påvirke vidner, domsmænd, nævninge og den politiske stemning. En retssag bør kun afgøres i retssalen ud fra de oplysninger, der fremkommer i retssalen.
• Vi inviterer derfor Rigsadvokaten, Rigspolitiet og forsvarsadvokaterne til at deltage i et udvalg, som skal finde fælles retningslinjer for god kommunikation med pressen i straffesager.
Rigsadvokaten:
“Det er en central opgave for anklagemyndigheden at være en af samfundets garanter for retssikkerheden. Vi er ikke optaget af retsforfølgelse for enhver pris, men af retfærdighed for alle parter. Der er enkelte tilfælde, hvor forsvarsadvokater synes at have valgt medierne frem for retssalen som forum for behandlingen af sagen. Der er tale om få tilfælde, for generelt synes vi, at forsvarsadvokaterne agerer professionelt og fornuftigt. Derfor er der ingen grund til, at udvalget tager udgangspunkt i de sager, men kigger bredt på området, fordi der er så meget mediemæssigfokus på straffesager.”
Om administrative bøder
Advokatrådets anbefaling:
Forvaltningen kan i dag – uden domstolskontrol – afgøre en sag ved at udskrive bøder til en virksomhed, blot virksomheden erklærer sig enig i bøden. Den slags sager indebærer en risiko for, at en virksomhed vil blive straffet, selv om den er uskyldig.
• Vi opfordrer regeringen til at kulegrave området og opstille nye regler, som sikrer, at ingen virksomheder føler sig presset til at acceptere en bøde, blot fordi det er “nemt”.
Rigsadvokaten:
“Med hensyn til bødeforlæg vil der nok altid være et skisma mellem retssikkerhed på den ene side og et effektivitetshensyn på den anden side. Vores vurdering er, at den gældende ordning i det store og hele fungerer udmærket. Der er tale om et forelæg – altså om et “tilbud” – og den enkelte virksomhed kan altså altid vælge at få sagen afgjort i retssystemet. Personligt tror jeg, at der må mere underbyggede oplysninger til om, hvad problemet er i praksis, før vi går i gang med et generelt udredningsarbejde.”
Om forsvarsadvokaters aktindsigt
Advokatrådets anbefaling:
Fokus på terrorisme har haft en anden uheldig effekt på borgernes retssikkerhed: Når en borger er under anklage, har forsvareren i sagen adgang til det relevante materiale i sagen. For hvis man ikke kender det grundlag, anklagerne bygger på – hvordan skal man så forsvare sig? Alligevel har advokater i visse sager siden 2001 fået beskåret adgangen til det materiale, som politiet har.
• Vi mener, at regeringen bør nedsætte et udvalg, som skal se på de begrænsninger, der er indført. Borgernes retssikkerhed er betydeligt svækket, når hverken de eller deres forvarer ved, hvad de skal forsvare sig imod.
Rigsadvokaten:
“De gældende regler er faktisk meget restriktive. Det er klart, at anklagemyndighedens første overvejelse ikke skal være, om der er materiale, der kan undtages fra forsvarerens aktindsigt, for alt andet lige har retssamfundet klart bedst af en proces, hvor begge parter har haft adgang til alt materiale. Personligt synes jeg heller ikke, at den brug af ordningen, vi indtil nu har set, er skræmmende.. Det hører nok også med til advokaternes modstand mod reglerne, at de blev indført efter en lovgivningsproces, som ikke var helt optimal.”
Jørgen Lougart, Dommerforeningen:
Om lovgivning
Advokatrådets anbefaling:
Vi har konstateret, at der bliver stadig flere eksempler på, at love er uklare eller går imod grundlæggende retsprincipper.
• Derfor bør alle ansatte i ministerierne, som arbejder med at forberede lovforslag, på et grundkursus tilrettelagt af Justitsministeriet. Samtidig bør Justitsministeriets lovafdeling styrkes.
Dommerforeningen:
“Det er ingen hemmelighed, at vi fra dommerside er bekymret for den udvikling, der foregår. Navnlig for den hurtige, nogle gange for hastige, lovgivning på grund af konkrete sager, der har været oppe i pressen. Vi ser desværre eksempler på lovgivning fra andre ministerier som ikke er helt gennemtænkt.”
Om kurser for journalister
Advokatrådets initiativ:
Vi ønsker, at journalister har de bedst mulige forudsætninger for at fortælle borgerne om retssystemet og de sager, der optager borgerne. Derfor vil vi afholde gratis kurser i grundlæggende retssikkerhed for journalister.
Dommerforeningen:
“Det er nødvendigt også at se på journalisternes rolle og ansvar. Derfor er jeg meget tilhænger af den anbefaling, der går på at nå journalisterne gennem workshops.”
Om dommere
Advokatrådets anbefaling:
En stigende del af lovene i Danmark udspringer af regler vedtaget i EU. Derfor har EU bedt medlemslandene om at sørge for, at dommerne får styrket kendskabet til EU-ret og EF-Domstolens procedurer.
• Vi foreslår, at anbefalingerne fra EU bliver fulgt op i uddannelsen af danske dommere.
Dommerforeningen:
“Dommerne skal være så kvalificerede som muligt. Navnlig de EU-retlige vinkler kunne trænge til en styrkelse.”
Anne Birgitte Gammeljord, CCBE:
Om lovgivning
Advokatrådets anbefaling:
Vi har konstateret, at der bliver stadig flere eksempler på, at love er uklare eller går imod grundlæggende retsprincipper.
• Vi mener derfor, at alle nye lovforslag også bør indeholde et afsnit, som beskriver følgerne for retssikkerheden, hvis lovforslaget vedtages.
CCBE:
“Det er vigtigt for politikerne at gøre sig klart, hvilken indvirkning ny lovgivning har på borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Det er en anbefaling, vi ønsker at promovere i de øvrige EU-lande.”
Om hvidvask
Advokatrådets anbefaling:
Regeringer over hele verden har skærpet jagten på hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. I flere omgange har man forsøgt at indskrænke advokaternes tavshedspligt. Men der er en grænse. Det har to højesteretsdomme fra udlandet slået fast.
• Vi opfordrer derfor regeringen til at nedsætte et udvalg, som i lyset af de to udenlandske domme skal se på, hvor grænsen mellem jagten på sorte penge og advokaters tavshedspligt går.
CCBE:
“Det burde være en selvfølge, at borgeren eller virksomheden kan tage kontakt til en advokat og få rådgivning uden at frygte, at advokaten anmelder klienten til politiet eller myndighederne. Men sådan er det desværre ikke altid. Det er uforståeligt for os, at en advokat ikke kan rådgive sin klient om, at det han er i gang med er en strafbar handling og derefter forsøge at få klienten til at standse den handling, uden først at skulle anmelde klienten.
Det er måske værd at minde om, at i England i efteråret 2008 anvendte man hvidvaskreglerne til at indefryse islandske bankers midler.”
Om domstolenes it
Advokatrådets anbefaling:
Der har i de senere år været fokus på, at borgerne nemt skal kunne kommunikere med offentlige myndigheder via internettet. Desværre fungerer domstolene på et ringere teknologisk niveau end den offentlige forvaltning.
• Vi opfordrer Folketinget til at bringe domstolene på niveau med den statslige forvaltning, når det gælder digital kommunikation.
CCBE:
Understreger at EU-Kommissionen i de kommende år vil stille krav til IT-niveauet hos domstolene i de enkelte lande. Det såkaldte E-justice initiativ skal forbedre borgernes adgang til retsvæsenet og modernisere retsvæsenet.
“Hensigten med det europæiske initiativ er, at der fra december er en E-justice portal oppe at køre i alle europæiske lande. Det haster derfor nok med et dansk initiativ.”
Anne Birgitte Gammeljord peger desuden på de problemer, som kan opstå i kølvandet:
“En anden ting, der drøftes i den sammenhæng, er samkøring af registre. Hvem skal have adgang? Hvordan sikrer vi, at oplysningerne ikke falder i de forkerte hænder? Og så er strafferetten jo stadig ikke harmoniseret. Vi har helt forskellig kriminel lavalder – fra otte år i Skotland til 16 i Holland.”
Niels Pontoppidan, fhv. højesteretspræsident:
Prisopgave
Advokatrådets initiativ:
Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant. Følgerne af terrorangreb i Europa, USA og Asien har medført mange stramninger af love. Derfor har vi:
• Udskrevet en international prisopgave om retssikkerhed med en præmiesum på én million kroner.
Pontoppidan:
“Formålet er at få kvalificeret input til en brændende aktuel debat. Det vil være en illusion at tro, at tingene er enkle. Vi må tage udgangspunkt i virkeligheden, og den mener jeg er, som PET beskriver den i sit trusselsbillede: At der er en stigende terrortrussel mod Danmark. Og kan det så begrunde, at myndighederne får flere beføjelser i terrorsager end i andre typer af sager. Én af beføjelserne er adgangen til at begrænse forsvarerens adgang til aktindsigt i politiets materiale og en anden er særligt udpegede advokater, de såkaldte tys-tys advokater. Til min store overraskelse ved end ikke Advokatrådet, hvem disse tys-tys advokater er. Måske eksisterer de slet ikke?”
Niels Pontoppidan tog også fat på den nye betænkning om administrative udvisninger som et eksempel på, hvordan udviklingen i anti-terrortiltag udfordrer retssikkerheden. Udvalget bag betænkningen foreslår en model, hvor et korps af særligt udpegede og sikkerhedsgodkendte advokater kan få adgang til efterretningstjenestens materiale i sagen, uden at den udviste selv får materialet at se. Dilemmaet er en ny dom fra den europæiske menneskeretsdomstol, som siger, at den tiltalte samt hans advokat har krav på at kende materialet, hvis det er nødvendigt for at sætte den udviste i stand til effektivt at imødegå beskyldningerne mod ham. Regeringen vil løse dilemmaet ved i loven at åbne op for, at tiltalte så i særlige tilfælde alligevel får lov at se politiets materiale.
”Om det så er i orden, kan der være flere meninger om.”
Opslaget for prisopgaven kan læses www.advokatsamfundet.dk.
Nyt program
Advokatrådets retssikkerhedsprogram og den tilhørende pjece kan læses på www.advokatsamfundet.dk.
Programmet indeholder 23 initiativer og anbefalinger. Initiativerne er konkrete tiltag, som Advokatrådet i de kommende år vil arbejde videre med. De anbefalinger og initiativer, der er nævnt i reportagen, er blot et udpluk.