Advokaternes klassiske ansvar for retssikkerhed og menneskerettigheder får nu en gylden mulighed for at blive sat i system, når større virksomheder skal skrive samfundsansvar ind i årsregnskabet.
Af Sune Skadegaard Thorsen, Partner i Global CSR
De større virksomheder får nu pligt til at tage stilling til deres etiske virke for det samfund, de er en del af. Det er konsekvensen af en ny lov, Folketinget netop har vedtaget.
Loven er en ændring af årsregnskabsloven og indfører en ny § 99a, hvor Danmarks godt 1.100 største virksomheder pålægges at redegøre for deres samfundsansvar. Virksomhedens samfundsansvar forstås som virksomhedens ageren i forhold til FN’s Global Compact’s principper.
Virksomheder kan vælge at rapportere, at de intet gør. Rapporteres der, skal virksomheden angive:
• Anvendte politikker, og eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar.
• Hvordan politikker omsættes til handling, herunder om systemer eller procedurer.
• en vurdering af, hvad der er opnået som følge af arbejde i regnskabsåret, samt eventuelle forventninger til arbejdet fremover.
For ti år siden var reaktionerne blanke øjne med et strejf af anerkendelse for idealismen fra mine kolleger: erhvervsadvokaterne. Det var en kende frivolt på det tidspunkt at påstå, at mine kolleger skulle sætte sig ind i de internationale menneskerettigheder og aktivere dem i deres arbejde med erhvervslivet. Skulle menneskerettighederne, som universelle normer, blive en del af den strategiske rådgivning til erhvervsklienterne? Eller en del af compliance, risikostyring, issues management, due diligence, mergers and acquisitions, corporate governance, codes of conduct? Retfærdigvis skal nævnes, at Advokatsamfundet i samtlige ti år oprigtigt har støttet udviklingen.
Inkompetente råd
Nu bliver det alvor! Den nye lov fastslår, at landets største virksomheder fra 2009 i ledelsesberetningen skal angive, hvad de gør på området ‘virksomhedens samfundsansvar’: eller på godt engelsk Corporate Social Responsibility (CSR).
Ændringen i Årsregnskabsloven er en konsekvens af regeringens “Handlingsplan til fremme af virksomhedens samfundsansvar”, der blev præsenteret på Dansk Erhvervs årsdag 15. maj 2008. Planens mål er, at “Danmark og danske virksomheder bliver internationalt kendt for ansvarlig vækst”.
Planen markerer et paradigmeskift for tilgangen til CSR i Danmark. Med mere end ti års fokus på det nationale projekt, ‘det rummelige arbejdsmarked’, lægger planen op til et markant kursskifte: “Regeringens fokus vil være … på internationalt anerkendte principper for samfundsansvar.”
Når rapporteringskravet bliver en del af lovgivningen og når rammen, der skal rapporteres efter, udgøres af internationale konventioner, må erhvervsadvokaterne forvente, at ledelsens blanke øjne rettes mod dem: “Hvad skal vi gøre?”
Den velinformerede advokat kan triumferende replicere: “Det skal I ikke tænke på; efter loven behøver vi blot skrive, at vi intet gør på CSR.” Det kan dog tænkes, at ledelsen herefter vil spørge, om en sådan meddelelse af den uvidende læser kunne blive opfattet, som et udtryk for at virksomheden ikke er samfundsansvarlig eller, endnu værre, at ledelsen er inkompetent.
Kloge råd
Er advokaten ikke allerede ved at miste sin klient eller bestyrelsespost, vil det næste trin blive afgørende. Den kloge advokat vil meddele, at det er en god idé at rapportere på CSR og erkende, at det nok er et område, hvor hun vil anbefale ekstern assistance.
Velvidende, at risikoen for, at virksomheden vil gå til sit revisionsfirma, er stor, kunne imidlertid få advokaten til at proklamere; “at det, kan hun sagtens klare.” Hvor svært kan det være? Hun er jo advokat og loven fremhæver, at CSR er den frivillige indsats, virksomhederne gør; komplet ufarligt. Selvsikkerheden varer nok kun lige så længe det tager at google CSR for at opdage, at dette begreb dukker op på over 15 mio. sites, og at udviklingen på området hurtigt gør gårsdagens ‘best practice’ til morgendagens ‘worst practice’.
Men der er jo et hav af guidelines? Lige præcis: hvordan vælger og prioriterer man? Lige fra hvad vi forstår ved CSR over, hvad vi gør, til hvordan vi kommunikerer om det. De mange tusinde guidelines kan ikke alle være udtryk for effektiv styring af CSR, og har de alle fulgt udviklingen på området? Global CSR har ikke lavet andet i ti år, og vi lærer nyt hver dag. Kun på den måde kan vi sikre, at vi skaber værdi for virksomhederne.
Vi har set, hvor svært det er for virksomheden at ændre kurs, når den først har bevæget sig i den gale retning.
Ændringen i Årsregnskabsloven åbner mulighed for et tredje scenario. Et fremtidsscenario. Advokaten svarer ledelsen: “Selvfølgelig skal vi rapportere og kun om det, vi gør eller vil gøre. Jeg vil bede vores afdeling for CSR komme til det næste ledelsesmøde og give jer et overblik over udfordringer og muligheder for CSR.”
International trend
Med de ”internationalt anerkendte principper for virksomhedens samfundsansvar” henviser regeringen til FN’s Global Compact, der opstiller ti generelle principper for, hvordan virksomheder bør tage ansvar i forhold til fundamentale menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder, samt miljø og anti-korruption. FN’s Global Compact er ukendt for de fleste erhvervsfolk; bortset fra ledelserne i de godt 100 danske virksomheder og institutioner, der har tilmeldt sig. Globalt har verdens største CSR initiativ over 6.000 medlemmer: virksomheder, institutioner, stater og interesseorganisationer. Over halvdelen af de 5.000 medlemmer er små og mellemstore virksomheder og over halvdelen er fra økonomiske udviklingslande. Repræsentativt og i ordets bedste forstand, internationalt.
Danmark er fornemt repræsenteret i FN Global Compact’s bestyrelse ved ikonet på CSR, Mads Øvlisen.
Den kommende ændring i årsregnskabsloven er blot ét af handlingsplanens 30 initiativer. Den foreslåede type lovgivning med rapporteringspligt er set for pensionsselskaber i England, for børsnoterede selskaber i Frankrig og Sydafrika og for statsejede virksomheder i Sverige. Nationale planer for CSR er ligeledes set i en række lande, hvor den danske imidlertid syntes at være den, der havde det bredeste fundament på tværs af ministerier. Siden har Makedonien vedtaget en plan, og Norge forventer at få vedtaget en stortingsbeslutning på området først i 2009. Tager de danske virksomheder udfordringen op, er der ikke tvivl om, at planen har mulighed for at skabe de rette rammer til at øge konkurrenceevnen.
Stort set alle virksomhedsrådgivere – bortset fra advokaterne – åbner i disse dage afdelinger for CSR og har travlt med at sætte sig ind i, hvordan eksisterende kompetencer bedst sættes i spil på området; det være sig udviklingsingeniører, over revisionsfirmaer til kommunikations- og reklamebureauer.
Det er uanset finanskrisen stadig virksomhedernes opfattelse, at CSR er øverst på agendaen. Finanskrisen giver formentlig en opbremsning i brugen af eksterne rådgivere, men CSR er her for at blive. Faktisk demonstrerer krisen behovet for internationale løsninger på økonomisk governance, sådan som det har været tilfældet for miljøet i nogle år efterhånden. Der er en international forståelse for, at manglende social bæredygtighed på tilsvarende vis er grænseoverskridende. Se blot på rækken af konflikter og på, hvordan migration tager pladsen på den politiske scene i Danmark. Med markedsøkonomier over hele verden kan bæredygtigheden ikke opnås uden virksomhedernes deltagelse.
Menneskerettighederne er forudsætningen for social bæredygtighed. Ved at bruge menneskerettighederne som ramme undgår virksomhederne at blive opfattet som en barriere for social bæredygtighed, ligesom proaktive bidrag sikres at gavne bæredygtighed, som defineret af det internationale samfund.
Advokaters ansvar
Det kan få en effekt, hvis mange virksomheder bruger deres kernekompetencer og kreativt bidrager til menneskerettighederne. Og der er mange ledestjerner. Når Ericsson fremmer retten til at deltage i teknologisk udvikling ved sine ‘årtusinde landsbyer’, når Novo Nordisk og Novartis i branchen har skabt et strategisk fokus på retten til sundhed, når Coca Cola og Borealis adresserer den store udfordring til retten til rent vand, og når GAP søger at støtte kvinders lige muligheder, bliver der skabt en forståelse for, at virksomheder og menneskerettigheder ikke er hinandens modsætninger; men gensidigt understøttende.
Udover selv at drive erhverv, har advokaterne et klassisk ansvar for at fremme retssikkerhed og menneskerettigheder. Ved at styrke erhvervslivets ageren på CSR kan advokaterne medvirke til at skabe de modeller, der gør, at det nye årtusinde bliver en god oplevelse for vores børn og deres efterkommere. Vi står over for en enestående mulighed for at sikre, at erhvervslivet bliver en katalysator for implementeringen af menneskerettighederne globalt. Sker det, vil de universelle principper for fred og menneskelig værdighed for første gang i deres 60-årige historie kunne realiseres. Jeg kan kun anbefale, at også advokaterne tager handsken op, og forsikrer om, at det kan lade sig gøre i praksis.
Læs mere:
International Bar Association CSR committee: http://www.ibanet.org/publicprofinterest/CSR.cfm
European Bars and Lawyers Association, CSR guidelines: http://www.ccbe.eu/fileadmin/user_upload/NTCdocument/EN_CSR_
guidelinespd1_1221057092.pdf
UN Global Compact: http://www.unglobalcompact.org
UN Special Representative of the Secretary General on Business and Human Rights: http://www.business-humanrights.org/Gettingstarted/UNSpecialRepresentative
Business Leaders Initiative on human Rights: http://www.blihr.org
Regeringens Handlingsplan på CSR: http://www.oem.dk/sw21525.asp
Regeringens lov om ændring af årsregnskabsloven: http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20081/lovforslag/L5/index.htm
Sune Skadegaard Thorsen er Advokatsamfundets repræsentant i bestyrelserne for Dansk Institut for Menneskerettigheder, Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder samt i CCBE’s arbejdsgruppe på CSR. Desuden bestyrelsesformand i International Commission of Jurists, Dansk Sektion og siden opstart ekspertrådgiver til Mary Robinson’s Business Leaders Initiative on Human Rights.