Generel lovændring fører til, at hjemmeafsoning vil blive mere udbredt end nu, hvor 100 domfældte afsoner under elektronisk overvågning.
Af Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret
Folketinget vedtog lige før sommerferien en væsentlig ændring i straffuldbyrdelsesloven, hvorved anvendelsesområdet for fodlænkeordningen – den ordning hvorefter afsoning kan finde sted hjemme under overvågning og kontrol – blev udvidet betydeligt.
Fodlænkeordningen blev indført som en ny afsoningsform i 2005, idet det blev muligt at afsone en ubetinget straf på bopælen fremfor i fængsel eller i arresthus. Under afsoningen skal den dømte bære en sender om anklen, en såkaldt elektronisk fodlænke. Senderen står i forbindelse med en døgnbemandet overvågningscentral. Hjemmet må kun forlades efter en nøje fastlagt og aftalt aktivitetsplan. Fuldbyrdelsen sker således under intensiv overvågning og kontrol. Loven fra 2005 om hjemmeafsoning gav færdselslovovertrædere med ubetingede straffe på indtil tre måneder mulighed for at udstå deres straf på bopælen.
Allerede i 2006 blev ordningen udvidet til også at omfatte unge, der ikke var fyldt 25 år på gerningstidspunktet, uanset forbrydelsens karakter, og færdselslovovertrædere, som også var dømt for anden kriminalitet. Rammen for ordningen var fortsat en dom på højst tre måneders ubetinget fængsel.
Lovændringen fra i år indebærer, at ordningen nu udvides til at omfatte alle personer, der idømmes fængselsstraf i indtil tre måneder, uanset alder og forbrydelsens karakter (kortvarige straffe for våbenlovsovertrædelser er dog undtaget).
Fængselsstraffe på indtil tre måneders fængsel idømmes normalt ikke for meget grov og omfattende kriminalitet. Formålet med fodlænkeordningen er at sikre, at lovovertrædere, der er idømt sådanne kortere straffe, og som har gode personlige forhold, kan bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet mv. under strafafsoningen. Dette vil forbedre deres muligheder for på lang sigt at have en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket generelt vil kunne medvirke til at mindske risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet (recidiv).
Inspirationen til fodlænkeordningen kommer især fra Sverige, hvor man indførte ordningen som et forsøg i 1994 og gjorde den permanent i 1999. Ved indførelsen af ordningen i Danmark blev de positive svenske erfaringer tillagt stor vægt. Svenske undersøgelser viste, at der var markant lavere recidiv hos de spritbilister, der havde afsonet i hjemmet, i forhold til dem, der havde afsonet i fængsel, at ordningen var billigere end afsoning i fængsel, og at der også var samfundsøkonomiske fordele ved, at den dømte under afsoningen kunne fortsætte i sit job og dermed undgå at stå uden indtægter.
Orden i privatliv
Fodlænkeordningen er frivillig. Som udgangspunkt får alle, der opfylder de formelle betingelser, tilbud om at afsone hjemme. På baggrund af den ansøgning om afsoning i hjemmet, som den dømte sender til Kriminalforsorgen, vurderes det, om ansøgeren opfylder de øvrige betingelser for at få tilladelse til at afsone med en elektronisk fodlænke.
Blandt lovens krav skal her fremhæves, at det er en betingelse, at afsoneren har en passende bolig, og at boligforholdene rent praktisk tillader, at strafudståelsen kan finde sted under overvågning og kontrol. Bor den dømte f.eks. på hotel, herberg, i campingvogn eller lignende boligforhold af midlertidig karakter, vil denne betingelse som udgangspunkt ikke være opfyldt.
Det er også en betingelse, at afsoneren har beskæftigelse i form af uddannelse, arbejde eller lignende i minimum 20 timer pr. uge. Er den dømte uden beskæftigelse, kan aktivering på et af Kriminalforsorgens godkendte samfundstjenestesteder opfylde beskæftigelseskravet.
Tilladelse til at afsone hjemme betinges også af, at familiemedlemmer og andre personer over 18 år med samme bopæl som den dømte giver samtykke til, at afsoning sker på den fælles bopæl. Samtykke er nødvendigt, idet der under afsoningen skal installeres elektronisk overvågningsudstyr og gennemføres uanmeldte kontrolbesøg.
Afslag på afsoning med fodlænke kan gives, hvis det vurderes, at afsoning hjemme ikke er hensigtsmæssig på grund af den dømtes personlige forhold, eller at afsoneren må antages at ville overtræde vilkårene for afsoningen. Vurderingen kan bero på, at den dømte tidligere har overtrådt vilkårene i forbindelse med tilsynsforløb eller har et massivt misbrug af narkotika eller alkohol.
Ud over betingelserne for at få tilladelse til at afsone i hjemmet er der i loven fastsat en række vilkår for selve afsoningen. Disse vilkår skal accepteres og overholdes af den dømte. Der må – naturligt nok – ikke begås strafbare forhold under afsoningen, og den dømte må kun forlade sin bopæl for at deltage i de aktiviteter, som tilsynsmyndigheden fastlægger tid og sted for. Det er også et vilkår, at den dømte deltager i et undervisningsforløb hos Kriminalforsorgen med henblik på at forbedre mulighederne for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Endvidere stilles der krav om, at den dømte ikke bruger rusmidler under afsoningen. Endelig skal den dømte acceptere uanmeldte kontrolbesøg på bopælen, hvor der skal afgives alkoholtest og eventuelt urinprøve, og opkald pr. telefon. Også andre vilkår kan fastsættes.
Hvis vilkårene overtrædes, indberettes forholdet til Kriminalforsorgen, der kan tilbagekalde tilladelsen til at afsone hjemme, og afsoneren vil i givet fald blive overført til afsoning i fængsel eller arresthus. Den hyppigste årsag til, at Kriminalforsorgen tilbagekalder en tilladelse, efter at afsoningen er begyndt, er, at den dømte har indtaget alkohol.
Krav til forsvarerne
Fodlænkeordningen stiller øgede krav til forsvarernes rådgivning af deres klienter i straffesager.
I visse situationer vil der i retspraksis kunne være et overlap mellem en betinget straf med vilkår af samfundstjeneste og en ubetinget fængselsstraf, som der nu er øget mulighed for at afsone hjemme med elektronisk fodlænke. Dette kræver, at advokaterne omhyggeligt rådgiver den tiltalte om betingelserne for og konsekvenserne af de to ordninger. Ved anke til landsretten må i visse sager også overvejes risikoen for en forhøjelse af straffen ud over tre måneders fængsel, hvorved muligheden for at afsone hjemme fortabes.
Anklagere og dommere har også behov for at være bekendt med reglerne, og det må forventes, at bl.a. domsmænd vil orientere sig om ordningen i forbindelse med voteringen i straffesagerne, på samme måde som der i dag jævnligt i voteringslokalet bliver spurgt til reglerne om prøveløsladelse.
Fakta
I 2007 har Kriminalforsorgen informeret i alt 2.152 domfældte om muligheden for at søge om at afsone hjemme med elektronisk fodlænke. Omkring 70 procent af disse domfældte har søgt om tilladelse til at afsone hjemme, og heraf har omkring 76 procent fået tilladelse. Det svarer til, at omkring 53 procent af de domfældte, der har haft mulighed for at søge om tilladelse til at afsone hjemme, har fået tilladelse.
Af de 1.138 tilladelser, der er blevet givet i 2007, er 32 (svarende til 2,8 procent) blevet tilbagekaldt, inden afsoningen begyndte, mens 90 (svarende til 8,2 procent) er blevet tilbagekaldt, efter at afsoningen begyndte.
I 2007 afsonede dagligt i gennemsnit 103 personer hjemme med elektronisk fodlænke.
Fra 1. juni 2008 har man lukket 50 fængselspladser i Statsfængslet Midtjylland for at finansiere fodlænkeordningen. Pladserne forventes frigjort af ordningen.
Kilde: “Evaluering af fodlænkeordningen: Samarbejdet mellem myndighederne” fra Justitsministeriets forskningsenhed.