Må en højt begavet blind person afvises som domsmand, mens en småt begavet – seende – person godt kan dømme i en sag? Advokater og dommere er rygende uenige.
Af Lene Ejg Jarbøl
Pæren fejler ikke noget. Snarere tværtimod, hvis man spørger de folk, der kender ham. Men det gør synet. I 12 år har Torben Kjær fra Hillerød været blind. Alligevel insisterer han på at kunne varetage de samme opgaver i samfundet som enhver anden seende dansker – som for eksempel at være domsmand. Spørgsmålet er bare, om han får lov.
I øjeblikket er Østre Landsret gået i tænkeboks. Som præsident Bent Carlsen siger det, så er han “meget åben og lyttende”, og han venter blandt andet på statistisk materiale om blinde domsmænd fra nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med.
Landsretten har også spurgt forsvarsadvokaterne, hvad de egentlig synes.“En rigtig dårlig idé med blinde domsmænd,” siger advokat Ulla Degnegaard. Mens advokat Mette Lauritzen mener, at det i nogle sager endda kunne være en fordel som domsmand at være blind. De to advokater vender vi tilbage til.
Men først lidt om baggrunden for, hvorfor det overhovedet er aktuelt at diskutere blinde domsmænd.
Du kan ikke bruges
Tilbage i 2004 blev dommen i en straffesag om dokumentfalsk fra Hillerød Ret ophævet i landsretten, fordi domsmanden var blind.
At han var blind, gik først op for de fleste i retten, da dommeren og de to domsmænd under bevisførelsen skulle sammenligne to underskrifter. Det var den blinde domsmand ikke i stand til. Resultatet blev, at både forsvarer Anders Boelskifte og anklagemyndigheden ankede dommen til ophævelse – og sådan blev det. Sagen skulle gå om i byretten.
Kort før denne episode var Torben Kjær blevet afvist som domsmand af den daværende præsident for Østre Landsret, Sven Ziegler. Det skete med baggrund i retsplejelovens paragraf 69, der handler om, at man kan blive udelukket fra hvervet som domsmand på grund af “legemlig svaghed”.
Udelukkelsen førte blandt andet til et kritisk spørgsmål til justitsminister Lene Espersen, der gav Ziegler ret i, at det er problematisk med blinde domsmænd. Så for en periode har blinde domsmænd været bandlyst – i hvert fald i Østre Landsret.
I foråret 2008 blev Torben Kjær imidlertid udtaget som domsmand igen for en ny fireårig periode. I mellemtiden havde Østre Landsret skiftet præsident, og Torben Kjær – og Dansk Blindesamfund – tænkte, at “måske blæser der nye vinde fra øst”. Men som den pæne borger Torben Kjær er, besluttede han at spørge først, inden han mødte op i retten. Og derfor er Østre Landsrets præsident Bent Carlsen nu på jagt efter fakta og holdninger.
Må vi screene sagerne?
- Spørgsmålet er, om man uden brug af synet kan få det tilstrækkelige indtryk af en sag til at kunne dømme forsvarligt. Jeg er som udgangspunkt meget lyttende, og derfor har jeg også spurgt forsvarsadvokaterne, om de vil kunne leve med en blind domsmand i retten. Men der er altså masser af problemstillinger, siger Bent Carlsen og ridser nogle af dem op.
I visse sager vil det være helt udelukket at kunne forestille sig en blind domsmand – blandt andet når der skal fremvises fotomapper, eller når der foreligger rids og tegninger som en del af bevismaterialet, mener præsidenten. I så fald vil man skulle screene sagerne for at finde frem til de sager, der bedst egner sig til den blinde domsmand.
- Og det er der ikke tradition for i det danske retssystem, hvor vi bruger tilfældighedsprincippet, når der udvælges dommere og domsmænd til sagerne. Så spørgsmålet er, om vi overhovedet har hjemmel inden for den bestående retsplejelov til at begynde at udvælge bestemte sager. Hvis ikke, vil det i så fald være op til politikerne, om retsplejeloven skal ændres, siger Bent Carlsen.
Hvis vi holder fast i tilfældighedsprincippet rejser det til gengæld andre problemer.
- I princippet vil systemet kunne udvælge to blinde domsmænd til samme sag. Og kan man leve med, at en eller begge domsmænd kun kører med på trekvart kraft, spørger præsidenten.
Samtidig er der hensynet til den tiltalte, der skal have fuld tillid til retssystemet.
- En ting er, at den blinde måske godt kan løfte opgaven. Men noget andet er, hvordan retten virker, set fra den tiltaltes plads i salen. Hvis en blind domsmand famler sig ind i retssalen og måske virker lidt hjælpeløs – også selv om han ikke er det – kan det distrahere billedet af den fuldt virkende ret for den tiltalte, siger Bent Carlsen.
Smukke vidner distraherer
For formanden for Dansk Blindesamfund, Jens Bromann (der i øvrigt selv er uddannet jurist) er der nu ikke så meget tvivl. Selvfølgelig kan blinde være domsmænd på lige fod med alle andre danskere.
- Der kan naturligvis godt optræde sager, hvor synet spiller så stor en rolle, at her går den ikke. Men her vil den blinde have ret og pligt til at erklære sig inhabil. På samme måde som der kan opstå inhabilitet, hvis en domsmand pludselig finder ud af, at han kender et afgørende vidne personligt eller har samme radikale politiske ståsted som den tiltalte, siger Jens Bromann.
At bruge paragraffen om “legemlig fysisk svaghed” duer ikke i denne sammenhæng, mener han.
- Synet kan være en støtte, men det kan også spille dig et puds. Modstanderne vil for eksempel sige, at vi blinde ikke kan se, hvis en tiltalt eller et vidne rødmer. Men nogle mennesker rødmer, bare de går ind i en butik. Så den observation kan være helt misvisende som bevis. Eller hvad med den unge smukke pige med en bluse til navlen. Kan hun ikke få en ældre mandlig dommer til at glemme alt om objektiv bevisbedømmelse, spørger Jens Bromann retorisk.
Vil ikke diskrimineres
Ifølge formanden for Dansk Blindesamfund er blinde og svagtseende eksperter i at sidde og lytte og “føle ind”, som han kalder det – blandt andet ved at høre nuancerne i folks stemmer. Og også i at tage notater ved hjælp af deres computere, der findes i mange forskellige afskygninger til blinde og svagtseende – herunder små punktskriftsapparater.
- Der vil være mange sager, hvor folk tror, at synet er afgørende. For eksempel i sager om dokumentfalsk, hvor man skal sammenligne underskrifter. Men i virkeligheden er det jo meget mere relevant, hvad en grafolog siger i vidneskranken, end at dommeren og domsmændene sidder og leger amatørgrafologer, siger Jens Bromann.
Så Dansk Blindesamfund vil ikke acceptere, at blinde og svagtseeende ikke kan blive domsmænd.
- Det er klart diskriminerende at udelukke en specifik befolkningsgruppe. Det danske samfund halter langt bag efter den øvrige verden, når det handler om handicappedes rettigheder – og derfor vil vi kæmpe for det her og tage sagen op politisk, hvis landsretten ender med et nej, siger Jens Bromann.
Til gengæld vil han godt være med til, at man spørger de implicerede parter, om de har noget imod en blind domsmand. Så vil forsvareren og anklageren måske også tilrettelægge sagen på en bestemt måde, når de ved, at der medvirker en blind.
Fru Justitia er blind
Hvis retten spørger forsvarsadvokat Mette Lauritzen om et “ok” til en blind domsmand, får de ikke automatisk et negativt svar. Mette Lauritzen sidder med i Advokatrådets strafferetsudvalg, men her udtaler hun sig som privatperson.
- Jeg synes ikke, man på forhånd kan afvise en blind domsmand . Hvis man skal se på billeder og skitser, vil en blind domsmand selvfølgelig komme fuldstændig til kort. Men i andre situationer vil en blind måske bedre end nogle af os andre kunne skille skidt fra kanel. Han vil ikke blive påvirket af, hvordan håret sidder, eller kasketten vender. Han hører forklaringen og vurderer troværdigheden ud fra den, siger Mette Lauritzen og fremhæver blandt andet processen i Højesteret:
- Her er udgangspunktet, at vidneafhøringer foregår i byretten, således at Højesteret alene vurderer forklaringerne ud fra byrettens gengivelse i retsbogen. Sagt sådan lidt polemisk, så er Fru Justitia jo også blind, siger man.
Det er også nærliggende at begynde at fantasere lidt over de typer, man ellers vil kunne møde i retslokalet, mener forsvarsadvokaten. Det kan være folk, der har lidt svært ved at analysere en sags bevisligheder eller udtrykke sin mening under voteringen og andre, der måske slet og ret er dårligt begavede eller forudindtagede for eller imod den tiltalte på grund af hans udseende eller lignende. Men dem har vi ingen chance for at sortere fra.
- Til gengæld tror jeg, det er vigtigt at spørge parterne, om man ser problemer i at anvende en blind domsmand i den konkrete sag, så det ikke kommer bag på den tiltalte, der ellers kan føle sig ført bag lyset, siger Mette Lauritzen. Den tiltalte må i så fald overveje spørgsmålet sammen med sin forsvarer.
Prioriterer retssikkerheden for tiltalte
Står det til forsvarsadvokat Ulla Degnegaard, der også er med i strafferetsudvalget, bliver det slet ikke aktuelt at skulle orientere om blinde domsmænd. Hun er nemlig lodret uenig med sin forsvarskollega.
- Jeg har stor respekt for Dansk Blindesamfund, men de må finde nogle andre områder at udnytte de ressourcer, de har. Som forsvarsadvokat stiller jeg mig 100 procent på den tiltaltes side og prioriterer retssikkerheden. Og jeg vil synes, at det er uheldigt, hvis den tiltalte føler, at han ikke har fået en fair rettergang. I forvejen er det jo en belastet situation at være i retten, siger Ulla Degnegaard.
Når det så er sagt, kan hun også godt forstå, hvorfor blinde kan føle sig diskrimineret i denne sammenhæng.
Men Ulla Degnegaard tror slet ikke på, at det kan lade sig gøre at udvælge bestemte sager, hvor den blinde uden problemer kan være domsmand.
- Vi oplever ofte, at den sag, vi skal i retten med, pludselig udvikler sig helt anderledes, end vi har forestillet os. Og vi risikerer at stå mellem to uhensigtsmæssige alternativer: at udskyde sagen, fordi den blinde domsmand alligevel ikke kan dømme i sagen og sende den tiltalte tilbage i varetægtsfængsel eller tage chancen og sige: “Det går nok.”
Samtidig ser Ulla Degnegaard også et stort dilemma i selve det at skulle screene sager.
- Hvem skulle så foretage den screening. Og i yderste instans kunne man frygte, at der pludselig bliver en række andre hensyn at tage, hvis vi først har åbnet for det. Hvis man har en voldtægtssag, skal vi så mindst have en kvindelig domsmænd og skal det helst være en ung eller en gammel. Nej, jeg ville have det dårligt med det, siger forsvarsadvokaten.
Retplejelovens paragraf 69
§ 69. Til nævning eller domsmand kan med de af § 70 følgende undtagelser (ministre, advokater, politifolk osv.) udtages enhver uberygtet mand eller kvinde, der har valgret til Folketinget, medmindre den pågældende fylder 70 år inden udløbet af det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, eller på grund af åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog er ude af stand til at fyldestgøre en nævnings og domsmands pligter.
Han spurgte ikke om lov
Retten i Århus behandlede i marts 2008 en sag, hvor der medvirkede en blind domsmand. Ifølge dommeren gav det ikke anledning til nogen problemer undervejs, men efterfølgende har man diskuteret, hvorvidt det kan være problematisk med blinde domsmænd. I øjeblikket afventer Retten i Århus, hvad Østre og Vestre Landsret beslutter.
Kilde: Preben Veng, juridisk sekretær for præsidenten.
Fru Justitia – retfærdighedens gudinde.
Fru Justitia blev allerede i den romerske mytologiske tid fremstillet med vægten og sværdet i hånden og med bind for øjnene. Dermed signalerede hun, at retfærdighedens gudinde er blind, over for hvem retfærdigheden øves. For retfærdigheden gælder for alle, og den retfærdige afgørelse fastsættes efter en møjsommelig afvejning, efter at alle lodder er fordelt på de to vægtskåle.
Uddrag af justitsminister Lene Espersens (K) svar fra 2004
Jeg er enig med Præsidenten for Østre Landsret i, at det af hensyn til de tiltalte er nødvendigt, at dommere, domsmænd og nævninge er i stand til også med synet at kunne registrere, hvad der sker i retssalen. Det er således afgørende, at … de kan se f.eks. fotografier, video, PowerPoint, skitser, underskrifter mv. ... og at de er i stand til at få det direkte visuelle indtryk af tiltalte og vidner og deres reaktioner, som jævnligt kan være af afgørende betydning i sagerne.
Jeg vil samtidig understrege, at hvervet som lægdommer ikke er udelukket for alle personer med et synshandicap. En svagtseende person vil kunne opfylde sine forpligtelser som lægdommer, såfremt den pågældende eventuelt med tekniske hjælpemidler har mulighed for at danne sig et fornødent visuelt indtryk af fremlagte beviser samt af tiltaltes og vidners reaktioner under sagen.