En gennemgang af landsretternes forsøg på at tiltrække advokater viser, at domstolene ikke har held med opgaven. Det overvejes nu at afskaffe ordningen.
Af Jacob Strandgaard Andersen, advokat, MAQS Law Firm, Tallinn
Advokaters søgning til stillingerne som korttidskonstitueret landsdommer er ikke imponerende og er faldende. Især Vestre Landsret har været hårdt ramt af manglende søgning, viser en gennemgang af opslagene fra de to landsretter. Siden 2004 har der ofte manglet kvalificerede ansøgere til de opslåede stillinger, og stillingerne er flere gange blevet genopslået.
Et typisk stillingsopslag, hvor der opslås to stillinger, tiltrækker sjældent mere end et par enkelte ansøgninger. Søgningen i Østre Landsret har ikke været helt så lav som i Vestre Landsret, men det kan diskuteres, om også søgningen i Østre Landsret viser en svigtende opbakning til ordningen.
Det er mit indtryk, at ansøgninger fra landets største kontorer er underrepræsenteret, på trods af kontorernes størrelse. Det tyder på, at interessen også her er meget lille. På grund af kontorernes størrelse rammer især den lave søgning herfra ekstra hårdt.
Ordningens indhold
Indholdet af advokatkonstitutionerne er ved flere lejligheder beskrevet i bl.a. Advokaten. Kort fortalt har advokater i tre måneder mulighed for at arbejde som konstitueret landsdommer. Fire dage om ugen betyder det deltagelse i hovedforhandlinger eller kæremålsbehandlinger, hvor advokaten indtager rollen som tredjedommer.
For advokaten betyder forløbet en særdeles stor juridisk udfordring, og man er som konstitueret tvunget til at fordybe sig detaljeret i de enkelte juridiske problemstillinger.
I straffesager forventes det blandt andet, at den konstituerede har forudset alle problemer, f.eks. vedr. forældelse, formelle fejl, beviser, mv. Samtidig forventes der som førstevoterende en nuanceret stillingtagen til beviserne, skyldsspørgsmålet og strafudmålingen.
I de civile sager forventes det ligeledes, at den konstituerede på forhånd har sat sig grundigt ind i de juridiske problemstillinger og som førstevoterende kan afgive en nuanceret stillingtagen til beviserne og sagens udfald. I førsteinstanssager skal den konstituerede herudover skrive første udkast til dommen, både sagsfremstillingen, forklaringerne, præmisserne og resultatet.
I alle sagstyper bliver advokaten vurderet, både i research, juridisk metode, skriftlig og mundtlig formulering, og får vurderet sine generelle evner som jurist på et særdeles højt niveau.
Attraktivt udbytte
For advokaten er ordningen særdeles værdifuld og forbedrer utvivlsomt advokatens fremtidige forberedelse og gennemførelse af hovedforhandlinger, men også generelle kompetencer inden for løsning af komplicerede problemstillinger, der involverer lovfortolkning, komplicerede beviser mv.
Ordningen medvirker til, at fokus holdes til de reelle bevismæssige og juridiske problemstillinger, samt at overflødige beviser, processkrifter og procedure begrænses.
Endelig er det for advokatvirksomheden en meget attraktiv uddannelse, advokaterne får, der vil styrke deres kontorers viden inden for proces, men også en bredere forståelse for juraen og konfliktløsning.
For domstolene er det også utvivlsomt en gevinst, at flere advokater har større forståelse for, hvordan afgørelser reelt træffes, og hvordan arbejdet i landsretterne foregår.
Ordningen er truet
Den manglende søgning på stillingerne kan ende med ordningens afskaffelse. Det må være åbenbart, at det ikke er i landsretternes interesse at skulle genopslå stillingerne gang på gang. Ligeledes er det et klart signal fra advokatbranchen og de enkelte advokater om, at ordningen ikke har prioritet.
Der er løbende drøftelser i Domstolsstyrelsen, hvor også Advokatrådet har været involveret. Der lader stadig til at være interesse for ordningen, herunder en vilje hos visse advokatfirmaer til at anbefale ordningen til deres medarbejdere, bl.a. som led i efteruddannelse af advokaterne. Hvis ikke dette lykkes, er der dog en reel risiko for, at ordningen afskaffes.
Efter selv at have haft et enormt udbytte af en korttidskonstituering i Vestre Landsret, finder jeg det nødvendigt at komme med en kraftig opfordring, både til de store og små advokatfirmer, og til de enkelte advokater: på baggrund af ordningens værdi for både advokater og advokatfirmaer, samt for forståelsen for landsretternes arbejde, bør ordningen udnyttes aktivt, så den ikke risikerer at lide skibbrud.
Ud over at tillade at advokaterne bevilges tre måneders orlov, ser jeg en åbenbar mulighed for, at de HR-ansvarlige i advokatvirksomhederne aktivt anbefaler, at deres ansatte advokater som led i efter- eller videreuddannelse opfordres til at benytte ordningen.
Tre måneders tab af omsætning kan blive opfattet som et problem. Det burde dog kunne opvejes af langsigtet planlægning af konstitueringsforløb, medarbejderfastholdelse, positive markedsføringsperspektiver og øget faglig viden på de enkelte kontorer.
Som advokater mener jeg, at vi har en pligt til at arbejde aktivt for ordningens bevarelse.
Vestre Landsret
Alm. opslag oktober 2003: 4 stillinger, hvoraf kun 2 blev besat (2 genopslås).
Genopslag januar 2004: 8 ansøgere til de 2 stillinger.
Alm. opslag oktober 2004: 1 ansøger til 2 stillinger, der begge genopslås.
Genopslag heraf medfører ikke flere ansøgere.
Genopslag april 2005: 6 ansøgere til de 2 stillinger.
Alm. opslag august 2005: 2 ansøgere til de 2 stillinger.
Alm. opslag marts 2006: 1 ansøger til 2 stillinger, der begge genopslås.
Genopslag heraf medfører ikke flere ansøgere.
Alm. opslag august 2007: Ingen ansøgere til 2 stillinger, der begge genopslås.
Genopslag december 2007: 1 ansøger til 2 stillinger, der begge genopslås.
Stillingerne er opslået til behandling på Dommerudnævnelsesrådets møde i maj 2008.
Østre Landsret
Alm. opslag oktober 2004: 9 ansøgere til 4 stillinger.
Alm. opslag juni 2005: 2 ansøgere til 3 stillinger. 1 stilling besættes og 2 genopslås.
Genopslag marts 2006: 6 ansøgere til 2 stillinger.
Alm. opslag oktober 2006: 4 ansøgere til 2 stillinger.
Alm. opslag marts 2007: 5 ansøgere til 2 stillinger.
Alm. opslag august 2007: 4 ansøgere til 2 stillinger.
Alm. opslag marts 2008: 10 ansøgere til 2 stillinger.
Kilde: Domstolsstyrelsen
Boks 2:
Et skulderklap til Vestre Landsret
Jacob Strandgaard Andersen var advokatkonstitueret fra 1. november 2007 til 31. januar 2008. Bor og arbejder nu som advokat i Tallinn i Estland. Under min konstituering pendlede jeg mellem min bopæl i København og tjenestestedet i Viborg. Dette til trods var mit ophold i Vestre Landsret en særdeles positiv oplevelse. Kombinationen af billige flybilletter til og fra Karup, favorable time- og dagpengeregler og en fribolig i Viborg, var en stor hjælp. Jeg fik en fantastisk god behandling af kollegerne, og endelig var de lange vinteraftener ”væk hjemmefra” den perfekte mulighed for en juridisk fordybning, der næppe havde været praktisk mulig i de hjemlige vante rammer. Derfor vil jeg afslutningsvis specielt anbefale, at også de advokater, der kommer langvejs fra, lægger vejen forbi Viborg i tre måneder.