Man holder på formerne på de nordiske juristmøder. Vi har set nærmere på den gamle institution, før ca. 1.000 jurister fra de nordiske lande i august mødes i København.
Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet
Det imponerende Wrangelska Palatset ligger med sine tykke hvide mure og forzinkede tårnspir så smukt placeret som det næsten kan lade sig gøre i det gamle Stockholm. Med Birger Jarls Torg til den ene side og udsigt over Skærgården til den anden.
Det er fristende at lade fortællingen om de nordiske juristmøder begynde her. I hvert fald for den nyslåede jurist, som i 1981 deltager i en ganske enestående fest her:
- Der tænkte jeg ved mig selv: Okay! Jeg var forholdsvis nyuddannet jurist og var altså pludselig til et brag af en fest, hvor folk på alle mulige niveauer af retslivet boltrede sig på mangfoldige måder. Det er et fantastisk sted at holde fest, erindrer juristen i dag.
Juristens navn får du om lidt. For siden hen er han blevet formand for den danske afdeling af det, som hedder De Nordiske Juristmøder, et helt specielt arrangement, som har fundet sted siden 1872.
Festen i det Wrangelska Palatset, som i dag huser Svea Hovrätt, den største af de svenske landsretter, vender vi tilbage til senere.
Først en forklaring om, hvorfor de nordiske jurister for mere end hundrede år siden begyndte deres fælles møder.
So ein ding…
Det kom sydfra. Inspirationen til mødet. Tyskerne havde forinden haft en meget fremherskende tanke om, at man skulle samle og forene de tyske retsregler. Man satte et stort arbejde i gang, som førte til vedtagelsen af den store tyske civillovbog Bürgerliches Gesetzbuch, hvor alle regler om aftaler, gældsbreve, osv. blev samlet og nedskrevet.
På en måde blev den lovreform til drivkraften for danske og skandinaviske jurister: Ønsket om at samles og få overblik over juridiske problemstillinger.
- I forvejen havde skandinavismen dengang betydelig udbredelse og hermed også tanken om at skabe et fælles nordisk retssystem. Der er jo betydelige kulturelle og sproglige fællestræk ved de nordiske lande. Vi tænker på mange måder ens. Det var baggrunden for, at man i slutningen af 1800-tallet samlede de nordiske jurister for at diskutere spørgsmål af fælles interesse, fortæller Mads Bryde Andersen. Det er ham, som i dag er formand for den danske styrelse bag juristmøderne, og som i 1981 var til fest i Svea Hovrätt.
Ideen til juristmøderne udsprang hovedsagelig fra universitetsmiljøet, men også andre toneangivende jurister var med – advokater og embedsmænd. Formålet var at indhente erfaringer om juridiske spørgsmål. Mads Bryde Andersen kommer med et analogt, aktuelt eksempel:
- Hvis man som lovgiver skriver en regel, eller hvis man som dommer skal træffe afgørelse i en sag, så har man brug for et bredt erfaringsgrundlag: Hvad sker der egentlig, hvis man f.eks. gør danske forældre ansvarlige for deres børns hærværk? Hvilke konsekvenser får det? Den slags tanker er nemmere at gøre sig med mange andre, end hvis man bare sidder i sit lille, lukkede studerekammer, siger han.
For hundrede år siden var det på sin vis mere magtpåliggende at mødes, end det er i dag, mener Mads Bryde Andersen:
- Det var sværere at få vendt en sag for 130 år siden, fordi det internationale samkvem var mindre. Man havde ikke den kommunikation, man har i dag.
Særpræget
De Nordiske Juristmøder er, positivt ment, en særpræget forsamling. Jurister og advokater kan i dag vælge at gå til et hav af internationale møder, f.eks. i International Bar Association (IBA). Og på nordisk plan er der møder for snart sagt enhver lille gren af de juridiske specialer.
Mads Bryde Andersen fremhæver først og fremmest kulturfællesskabet som et særkende for de Nordiske Juristmøder. Altså at svenskere, danskere, nordmænd, finner og islændinge ligner hinanden kulturelt, har nogenlunde ens retssystemer og taler samme sprog.
Derudover har De Nordiske Juristmøder et andet særkende:
- Hvis du spørger, hvorfor De Nordiske Juristmøder er så fantastiske, så er svaret, fordi de er orienteret så generelt. Vi prøver at samle juristprofessionen til en diskussion af udvalgte emner, hvor alle kan være med. Du kan gå ind og ud ad døren og deltage i diskussionen. Det er ikke således, at man skal være ekspert i f.eks. skatteret for at kunne være med. Vi postulerer, at den nordiske juristprofession i bund og grund er en generalistprofession, vi har et fælles udspring og kan dermed også diskutere på fælles præmisser, siger Mads Bryde Andersen.
For deltagerne er der både et konkret fagligt og socialt udbytte af at deltage, mener Bryde Andersen:
- Den enkelte deltager får for det første et netværk, som er second-to-none. På mit første møde lærte jeg personer at kende, som jeg stadig har kontakt til, både i Danmark og i andre lande. Det knytter sig til, at man har deltaget i diskussioner, spist middage sammen og gået til receptioner i tre dage, fortæller han.
Et supermarked
Årets juristmøde er groft sagt bygget op på den måde, at der hver af mødets tre dage kører juridiske diskussioner inden for en række forskellige områder, fra overvågning til aktieselskabslovgivning. Der er til hver diskussion udarbejdet et skriftligt debatoplæg, eller et referat, som det bliver kaldt. Og diskussionen tager så udgangspunkt i en håndfuld teser. Alle deltagere kan bidrage til debatten. Og hvis indholdet skulle vise sig undervejs at være mindre interessant, så kan man lige så stille liste af og ind i lokalet ved siden af, hvor en anden debat finder sted.
Fagligt svarer deltagelsen i juristmødet til en tur i et juridisk supermarked – hvor varerne også har super-kvalitet, mener Bryde Andersen.
- Det er helt enestående, at man kan shoppe rundt på hylderne og få varer af en høj kvalitet, leveret af personer, som leverer varen i et forpligtende miljø. Det er helt overvældende.
Han husker selv en diskussion om advokaters mulighed for partnerskab med ikke-advokater på juristmødet i Oslo i 1999. Debatten bredte sig langt ud over tidsrammen, fordi de nordiske lande har forskellige regler på det område, og deltagerne derfor virkelig kunne engagere sig.
- Du fik nærmest en kernenedsmeltning af synspunkter og en ekstrem energi ud af argumenterne, husker han.
Debatterne kan endda være på så højt et fagligt niveau, at referatet siden hen bliver til en retskilde. Det gælder f.eks. en diskussion i 1984 om hensigtserklæringer: Er en hensigtserklæring bare ord, eller hvornår gælder den som en aftale? Bag oplægget til debatten stod den danske professor, Bernhard Gomard, og det er den dag i dag en af de primære retskilder på området.
Den form for debatmøder er en form, som grundlæggende har holdt ved i De Nordiske Juristmøders lange historie. Fra tid til anden drister et land sig til at foreslå ændringer. Det skete sidste gang for seks år siden, hvor afdelingerne for de fem lande drøftede forandring:
- Men det er frygteligt at skulle sige, men vi blev faktisk enige om, at det skulle vi ikke, siger Mads Bryde Andersen og virker på én måde både stolt af, og beklemt ved, svaret.
Fremmede i huset
Folkene bag juristmøderne er dog særligt opmærksomme på ikke at gøre juristmøderne til en plads for Tordenskjolds soldater. Der er legater, så yngre jurister kan komme gratis af sted. Og der er nedsat betaling for jurister under 35 år.
- Den store vanskelighed ved at få yngre folk med er at få deres arbejdsgivere til at acceptere det. Der er stor forskel. Justitsministerierne har altid set positivt på det, og det har været en væsentlig støtte. Men blandt de store advokatfirmaer er jeg ked af at sige, at man ikke rigtigt har set en fordel i at støtte ansatte og partnere, der ønsker at deltage, siger Mads Bryde Andersen.
Og så tilbage til Det Wrangelska Palatset i Stockholm. For De Nordiske Juristmøder har en, endog meget sær, tradition, som er med til at adskille mødet fra andre:
Der indgår en aften, hvor værtslandets jurister inviterer de andre landes jurister hjem til middag. Det er et kæmpe logistikarbejde.
- I bund og grund oplever den enkelte jurist, f.eks. én der i år kommer fra Norge til Danmark, at så får de pludselig et brev fra en dansk jurist, hvor der står, “du er velkommen i mit hjem fredag aften klokken det og det.” Så har den danske jurist inviteret 10-12 gæster, hvor mange måske ikke kender hinanden. Så er der mad, vin, og man sludrer lidt. Det kræver overvindelse at invitere mennesker, man ikke kender, men man kan komme ind i træningen, fortæller Mads Bryde Andersen.
I 1981, da Bryde Andersen var ung jurist og skulle til sit første møde, fik han et legat, som gav ham mulighed for at rejse til Stockholm. Måske fordi han var ny, fik han ligesom mange andre af de yngre deltagere ikke en af de traditionelle invitationer til et hjem. I stedet fik han så en slags opsamlingsinvitation.
Og så ender vi, hvor historien begyndte for Mads Bryde Andersen, nemlig i Gustav Vasas gamle fæstningsværk, Det Wrangelska Palatset, som siden 1756 har været sæde for Svea Hovrätt.
- De havde omdannet retslokalerne til en kæmpe balsal. Det var en fest, der virkelig vil gå over i erindringen, husker Mads Bryde Andersen.
Fakta
De Nordiske Juristmøder finder sted hvert tredje år. I år er mødet i København fra den 21. til 23. august. Du kan se programmet, læse mere om arrangementet, og tilmelde dig på hjemmesiden www.njm2008.dk.
Hvis du vil læse mere…
Der er udgivet en bog om De Nordiske Juristmøder. Henrik Tamm – De nordiske juristmøder 1872-1972, Udgivet på DJØF’s forlag, København, 1972.
Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet
Det imponerende Wrangelska Palatset ligger med sine tykke hvide mure og forzinkede tårnspir så smukt placeret som det næsten kan lade sig gøre i det gamle Stockholm. Med Birger Jarls Torg til den ene side og udsigt over Skærgården til den anden.
Det er fristende at lade fortællingen om de nordiske juristmøder begynde her. I hvert fald for den nyslåede jurist, som i 1981 deltager i en ganske enestående fest her:
- Der tænkte jeg ved mig selv: Okay! Jeg var forholdsvis nyuddannet jurist og var altså pludselig til et brag af en fest, hvor folk på alle mulige niveauer af retslivet boltrede sig på mangfoldige måder. Det er et fantastisk sted at holde fest, erindrer juristen i dag.
Juristens navn får du om lidt. For siden hen er han blevet formand for den danske afdeling af det, som hedder De Nordiske Juristmøder, et helt specielt arrangement, som har fundet sted siden 1872.
Festen i det Wrangelska Palatset, som i dag huser Svea Hovrätt, den største af de svenske landsretter, vender vi tilbage til senere.
Først en forklaring om, hvorfor de nordiske jurister for mere end hundrede år siden begyndte deres fælles møder.
So ein ding…
Det kom sydfra. Inspirationen til mødet. Tyskerne havde forinden haft en meget fremherskende tanke om, at man skulle samle og forene de tyske retsregler. Man satte et stort arbejde i gang, som førte til vedtagelsen af den store tyske civillovbog Bürgerliches Gesetzbuch, hvor alle regler om aftaler, gældsbreve, osv. blev samlet og nedskrevet.
På en måde blev den lovreform til drivkraften for danske og skandinaviske jurister: Ønsket om at samles og få overblik over juridiske problemstillinger.
- I forvejen havde skandinavismen dengang betydelig udbredelse og hermed også tanken om at skabe et fælles nordisk retssystem. Der er jo betydelige kulturelle og sproglige fællestræk ved de nordiske lande. Vi tænker på mange måder ens. Det var baggrunden for, at man i slutningen af 1800-tallet samlede de nordiske jurister for at diskutere spørgsmål af fælles interesse, fortæller Mads Bryde Andersen. Det er ham, som i dag er formand for den danske styrelse bag juristmøderne, og som i 1981 var til fest i Svea Hovrätt.
Ideen til juristmøderne udsprang hovedsagelig fra universitetsmiljøet, men også andre toneangivende jurister var med – advokater og embedsmænd. Formålet var at indhente erfaringer om juridiske spørgsmål. Mads Bryde Andersen kommer med et analogt, aktuelt eksempel:
- Hvis man som lovgiver skriver en regel, eller hvis man som dommer skal træffe afgørelse i en sag, så har man brug for et bredt erfaringsgrundlag: Hvad sker der egentlig, hvis man f.eks. gør danske forældre ansvarlige for deres børns hærværk? Hvilke konsekvenser får det? Den slags tanker er nemmere at gøre sig med mange andre, end hvis man bare sidder i sit lille, lukkede studerekammer, siger han.
For hundrede år siden var det på sin vis mere magtpåliggende at mødes, end det er i dag, mener Mads Bryde Andersen:
- Det var sværere at få vendt en sag for 130 år siden, fordi det internationale samkvem var mindre. Man havde ikke den kommunikation, man har i dag.
Særpræget
De Nordiske Juristmøder er, positivt ment, en særpræget forsamling. Jurister og advokater kan i dag vælge at gå til et hav af internationale møder, f.eks. i International Bar Association (IBA). Og på nordisk plan er der møder for snart sagt enhver lille gren af de juridiske specialer.
Mads Bryde Andersen fremhæver først og fremmest kulturfællesskabet som et særkende for de Nordiske Juristmøder. Altså at svenskere, danskere, nordmænd, finner og islændinge ligner hinanden kulturelt, har nogenlunde ens retssystemer og taler samme sprog.
Derudover har De Nordiske Juristmøder et andet særkende:
- Hvis du spørger, hvorfor De Nordiske Juristmøder er så fantastiske, så er svaret, fordi de er orienteret så generelt. Vi prøver at samle juristprofessionen til en diskussion af udvalgte emner, hvor alle kan være med. Du kan gå ind og ud ad døren og deltage i diskussionen. Det er ikke således, at man skal være ekspert i f.eks. skatteret for at kunne være med. Vi postulerer, at den nordiske juristprofession i bund og grund er en generalistprofession, vi har et fælles udspring og kan dermed også diskutere på fælles præmisser, siger Mads Bryde Andersen.
For deltagerne er der både et konkret fagligt og socialt udbytte af at deltage, mener Bryde Andersen:
- Den enkelte deltager får for det første et netværk, som er second-to-none. På mit første møde lærte jeg personer at kende, som jeg stadig har kontakt til, både i Danmark og i andre lande. Det knytter sig til, at man har deltaget i diskussioner, spist middage sammen og gået til receptioner i tre dage, fortæller han.
Et supermarked
Årets juristmøde er groft sagt bygget op på den måde, at der hver af mødets tre dage kører juridiske diskussioner inden for en række forskellige områder, fra overvågning til aktieselskabslovgivning. Der er til hver diskussion udarbejdet et skriftligt debatoplæg, eller et referat, som det bliver kaldt. Og diskussionen tager så udgangspunkt i en håndfuld teser. Alle deltagere kan bidrage til debatten. Og hvis indholdet skulle vise sig undervejs at være mindre interessant, så kan man lige så stille liste af og ind i lokalet ved siden af, hvor en anden debat finder sted.
Fagligt svarer deltagelsen i juristmødet til en tur i et juridisk supermarked – hvor varerne også har super-kvalitet, mener Bryde Andersen.
- Det er helt enestående, at man kan shoppe rundt på hylderne og få varer af en høj kvalitet, leveret af personer, som leverer varen i et forpligtende miljø. Det er helt overvældende.
Han husker selv en diskussion om advokaters mulighed for partnerskab med ikke-advokater på juristmødet i Oslo i 1999. Debatten bredte sig langt ud over tidsrammen, fordi de nordiske lande har forskellige regler på det område, og deltagerne derfor virkelig kunne engagere sig.
- Du fik nærmest en kernenedsmeltning af synspunkter og en ekstrem energi ud af argumenterne, husker han.
Debatterne kan endda være på så højt et fagligt niveau, at referatet siden hen bliver til en retskilde. Det gælder f.eks. en diskussion i 1984 om hensigtserklæringer: Er en hensigtserklæring bare ord, eller hvornår gælder den som en aftale? Bag oplægget til debatten stod den danske professor, Bernhard Gomard, og det er den dag i dag en af de primære retskilder på området.
Den form for debatmøder er en form, som grundlæggende har holdt ved i De Nordiske Juristmøders lange historie. Fra tid til anden drister et land sig til at foreslå ændringer. Det skete sidste gang for seks år siden, hvor afdelingerne for de fem lande drøftede forandring:
- Men det er frygteligt at skulle sige, men vi blev faktisk enige om, at det skulle vi ikke, siger Mads Bryde Andersen og virker på én måde både stolt af, og beklemt ved, svaret.
Fremmede i huset
Folkene bag juristmøderne er dog særligt opmærksomme på ikke at gøre juristmøderne til en plads for Tordenskjolds soldater. Der er legater, så yngre jurister kan komme gratis af sted. Og der er nedsat betaling for jurister under 35 år.
- Den store vanskelighed ved at få yngre folk med er at få deres arbejdsgivere til at acceptere det. Der er stor forskel. Justitsministerierne har altid set positivt på det, og det har været en væsentlig støtte. Men blandt de store advokatfirmaer er jeg ked af at sige, at man ikke rigtigt har set en fordel i at støtte ansatte og partnere, der ønsker at deltage, siger Mads Bryde Andersen.
Og så tilbage til Det Wrangelska Palatset i Stockholm. For De Nordiske Juristmøder har en, endog meget sær, tradition, som er med til at adskille mødet fra andre:
Der indgår en aften, hvor værtslandets jurister inviterer de andre landes jurister hjem til middag. Det er et kæmpe logistikarbejde.
- I bund og grund oplever den enkelte jurist, f.eks. én der i år kommer fra Norge til Danmark, at så får de pludselig et brev fra en dansk jurist, hvor der står, “du er velkommen i mit hjem fredag aften klokken det og det.” Så har den danske jurist inviteret 10-12 gæster, hvor mange måske ikke kender hinanden. Så er der mad, vin, og man sludrer lidt. Det kræver overvindelse at invitere mennesker, man ikke kender, men man kan komme ind i træningen, fortæller Mads Bryde Andersen.
I 1981, da Bryde Andersen var ung jurist og skulle til sit første møde, fik han et legat, som gav ham mulighed for at rejse til Stockholm. Måske fordi han var ny, fik han ligesom mange andre af de yngre deltagere ikke en af de traditionelle invitationer til et hjem. I stedet fik han så en slags opsamlingsinvitation.
Og så ender vi, hvor historien begyndte for Mads Bryde Andersen, nemlig i Gustav Vasas gamle fæstningsværk, Det Wrangelska Palatset, som siden 1756 har været sæde for Svea Hovrätt.
- De havde omdannet retslokalerne til en kæmpe balsal. Det var en fest, der virkelig vil gå over i erindringen, husker Mads Bryde Andersen.
Fakta
De Nordiske Juristmøder finder sted hvert tredje år. I år er mødet i København fra den 21. til 23. august. Du kan se programmet, læse mere om arrangementet, og tilmelde dig på hjemmesiden www.njm2008.dk.
Hvis du vil læse mere…
Der er udgivet en bog om De Nordiske Juristmøder. Henrik Tamm – De nordiske juristmøder 1872-1972, Udgivet på DJØF’s forlag, København, 1972.