Advokat og tidligere vicepræsident Walter Mondale retter en hård kritik af de sidste otte års udvikling for retsområdet i USA. Barack Obamas nye regering får travlt med at rette op på skaderne, mener han.
Af Christian Juel Jørgensen og Henrik Pryser Libell
Et sort/hvid foto fortæller historien om en stolt amerikansk fortid som retsstat.
USA's tidligere vicepræsident Walter Mondale peger op på billedet fra 1967 med ham selv, den daværende præsident Lyndon B. Johnson og den legendariske højesteretsdommer Earl Warren.
- Det er fra dengang, vi skrev under på loven om “fair housing", fortæller Walter Mondale, som selv er jurist, og som så op til netop Warren tilbage i de tidlige studenterdage.
I dag er den 80-årige still going-strong jurist ikke så stolt over udviklingen i den amerikanske retsstat, fortæller han fra kontoret hos advokatfirmaet Dorsey & Whitney LLP, i suite 1500, 15 etager over gadeniveau i Minneapolis.
Her arbejder han fortsat som seniorkonsulent ud fra de idealer, som forbilledet Earl Warren kæmpede for i midten af 1950'erne.
- Han gjorde meget for, at Amerika skulle leve op til sine idealer. Selv i min levetid, over 150 år efter at grundloven erklærede, at hver amerikaner er fri og lige meget værd, havde vi sorte, som måtte sidde bagerst i bussen i USA. Vi havde separate toiletter for hvide og sorte. En sort mand kunne risikere sit liv, hvis han ønskede at stemme til et valg. Det var meget brutalt, siger han.
Advokat-kortet
Derfor kalder han det også et skelsættende øjeblik i amerikansk historie, da Barack Obama som den første sorte nogensinde mødte op til den første debat mellem præsidentkandidaterne 26. september.
Knap så skelsættende er det, at Barack Obama i lighed med Mondale er jurist. Da Mondale i 1984 var Demokraternes præsidentkandidat mod Ronald Reagan blev jurist-stemplet ikke brugt imod ham. Det har Obama derimod oplevet, bemærker veteranen.
– Han (McCain) sagde, at “nu er jeg jo ikke advokat” for at spille på en indgroet skepsis mod advokater hos det amerikanske folk, siger Mondale.
Selv har han deltaget i to præsidentvalgkampe. Den ene vandt han, som Jimmy Carters vicepræsidentkandidat i 1976. Til gengæld tabte han kampen mod Reagan otte år senere.
Kennedy banede vejen
Walter Mondale blev født i Ceylon, en lille og fattig landsby i det vestlige Minnesota i 1928.
Faren var præst. Han blev derimod selv en politisk forkynder. I 1948 var han med i Hubert Humphreys kampagne for en plads i Senatet, og sidenhen tog han også en grad i statskundskab. Jura-studiet fik han kun råd til ved at melde sig til militærtjeneste under Korea-krigen. Han var i to år på Fort Knox, men blev aldrig sendt i kamp i Asien. Til gengæld fik han betalt sin LLB-grad ved universitetet i Minnesota.
Efter sin eksamen blev han ansat ved Minnesotas højesteret, inden han snart blev håndplukket som juridisk rådgiver for Minnesotas guvernør fra 1960 til 1963.
Mordet på John F. Kennedy førte til, at Hubert Humphrey blev vicepræsident i stedet for Lyndon B. Johnson. Mondale fik i stedet Humphreys plads i Senatet, og han blev genvalgt i 1966 og 1972.
Juraens vej ind i amerikansk politik
Den politiske karriere har dog ikke svækket hans interessere for jura.
- Jeg har altid ønsket at blive advokat. Og jeg nyder at være det. Man træffer interessante mennesker med interessante ideer, og mange af dem er optaget af de fundamentale spørgsmål i samfundet. På mange måder var det lige så meget politikken som juraen i sig selv som inspirerede mig. Jeg har været optaget af retfærdighed og anstændighed i al politik. Måske er jura derfor den bedste vej at gå, funderer han, og henviser til, at nogle af de største navne i Amerikas historie har været sagførere og jurister: bl.a. Abraham Lincoln, James Madison og Thomas Jefferson.
Samtidig vil han gerne understrege, at ikke alle advokater er advokater for idealernes skyld eller gør standen ære.
– Dette bidrager naturligvis til folks skepsis over for advokater, siger han.
Overgreb mod retsstaten
Den generelle skepsis mod jura, mener Mondale bliver udnyttet kynisk af Republikanerne i amerikansk politik.
– Det bliver en gang imellem fremstillet som om, det er upatriotisk at opretholde loven. Det er, som om retssager mod terrorister er udtryk for at være for “svag over for terrorisme". Det er omvendt. Den holdning er med til at gøre USA svagt og ødelægge landets idealer, mener Mondale.
Han er bekymret over udviklingen i USA efter 11. september 2001. Mængden af undtagelseslove, hemmelige fangelejre, udvidelse af fuldmagter til præsidenten og udvidelse af magt til vicepræsidenten er nogle af punkterne, som bekymrer ham.
– I min tid indførte vi efteretningsloven, Foreign Intelligence Law, både for at beskytte USA mod farer, men også for at lave et tjek på efterretningsvæsenet udefra. Den nuværende regering prøver at dræbe dette. Deres mangel på respekt for lov og balance og brug af tortur skader vores land og retstilstanden, siger han.
Han sammenligner præsidentembedet med en ladt pistol, som ligger på køkkenbænken.
– Den kan gøre stor skade i de forkerte hænder. Bush-regeringen har forbrudt sig mod de love, som skal forpligte en præsident. Højesterets dommere bekræfter det, siger han.
Han mener, at denne disrespekt for lovgivningen i USA har skadet USA på den internationale arena.
– De har brudt lovgivningen ved at etablere Guantanamo og de andre fangelejre og erklære, at fangerne ikke har habeas corpus. Det er ikke loven, det er ikke rigtigt. Selv om terrorister er onde mennesker, så må de dømmes efter vores love, siger han.
Skaden kan rettes
Han siger, at han er glad for, at Bush-regeringen snart skal i gang med at pakke flyttekasser og overlade Det Hvide Hus til en ny regering.
Han synes, at Obama tydeligt har tilkendegivet, at han vil rette på de fuldmagter, som regeringen har taget sig i forhold til den amerikanske grundlovs checks and balances-principper.
- Obama har endda undervist i grundloven på jurastudiet, og har udtalt sig meget skeptisk omkring udvidelserne af magtbeføjelserne til regeringen, fortæller Mondale.
Hvad skal der gøres for at rette op på de fejl, som du mener Bush-regeringen har begået?
– Det er enkelt. Gør som vi gjorde, og som eden tilsiger: “Do the right, obey the law, keep the peace." Jeg har brugt mit politiske liv på at efterleve loven og gjort alt, jeg har kunnet for at den skal respekteres. Det er alt en ny præsident behøver at gøre nu. Så enkelt er det. Følg loven.
Walter Mondales blå bog:
Født: 1928.
Senator for Minnesota 1962-1976.
Vicepræsident i USA, 1976-1980.
Demokraternes præsidentkandidat i valgkampen 1984.
Ambassadør i Japan, 1993-96.
Norges honorære generalkonsul, fra 2008.
Familie: Gift med Joan, som han traf på blinddate i 1955. Parret har børnene Theodore, Eleanor og William.
Han drikker helst kaffen sort og halv seks om morgenen sammen med den friske udgave af New York Times.
Første valgkamp var Hubert Humphreys senator-kampagne i 1948.
Juridisk karriere: Cand. jur. ved University of Minnesota i 1958. Ansatt i Minnesotas højesterett, juridisk rådgiver for guvernøren i Minnesota 1960-64. I dag ansat i Dorsey & Whitney LLP.
Aktiv vicepræsident
I historiebøgerne vil Mondale nok først og fremmest være husket for at være den vicepræsident, som for alvor gjorde embedet aktivt.
I stedet for blot at stå med en symbolsk rolle blev han en hjælpepræsident, som stod skulder ved skulder med præsidenten, og som blandt andet talte Jimmy Carters sag i forhold til Kongressen og drog ud på missioner i udlandet. Han var den første vicepræsident, som havde kontor i Det Hvide Hus.
Som Carters vicepræsident stod han bl.a. bag det, som senere blev kendt som Camp David-forhandlingerne om Mellemøsten.
Senere sluttede han en lang politisk karriere med at blive sendt af sted til Japan i Bill Clinton's tid i Det Hvide Hus som USAs ambassadør.
Derefter har han holdt lav profil på den politiske arena. En enkelt fodnote blev der dog sat, da han accepterede at træde til i et nyt senatsvalg for Demokraterne i 2002, da Minnesotas populære senator Paul Wellstone blev dræbt i en flyulykke få dage før valget.
Vælgerne sendte dog med mindste margin ikke Mondale på et nyt ophold i Senatet, som han forlod tilbage i 1976.