Ny arvelov 1. januar:
Mere arv til elskerinden
Samfundets nye værdier bliver afspejlet i den ny arvelov. Før var arv noget, der gik til familien – men i dag vil vi selv bestemme, hvem der skal arve vores formue. Og med den ny lov er der langt større mulighed for, at den, der testamenterer, kan disponere efter sit hjerte. Formanden for Danske Familieadvokater giver et kort, fagligt overblik over de nye regler.
Tekst: Hanne Hauerslev, Komplot Kommunikation
Hvert år dør godt 60.000 danskere. Tilsammen efterlader de godt 100 milliarder kroner.
Det er mange penge. Og indtil årsskiftet er pengene i vidt omfang faldet i arvingernes hænder.
Uden testamente er 2/3 gået til børnene og 1/3 til ægtefællen. Sådan ser det ikke længere ud efter 1. januar 2008, hvor børn og ægtefælle må dele boet lige over med halvdelen til hver.
Men er der oprettet testamente, skal ingen af parterne regne med at blive tilgodeset i samme grad som efter den gamle arvelov.
- Loven har været mere end seks år undervejs og er et resultat af, at Arvelovsudvalget under Justitsministeriet har taget stilling til de værdier, vi har i samfundet i dag. Det er for eksempel ikke længere hovedreglen, at ægteskabet varer livet ud. Mange af os lever i sammenbragte familier, hvor der kan være særlige hensyn at tage, når det gælder arv. Det er heller ikke længere sandsynligt, at du dør fra dine børn, mens de er unge. De kan sagtens have nået pensionistalderen, før du er væk, og hvorfor skal man så sørge for dem med en stor arv? I dag er det naturligt selv at disponere over pengene, når det gælder arv. Du kan også sige, at holdningen bag den nye lov er: Tag en taxa og lad arvingerne gå, forklarer advokat Anja Cordes, formand for Danske Familieadvokater.
De nye regler betyder, at arvelader med børn og ægtefælle kan disponere over ¾ af arven – den såkaldte friarv, der kan forgylde elskerinden eller måske gå til velgørende formål. Det giver ¼ til fordeling mellem børn og ægtefælle med halvdelen til hver – altså 1/8 til ægtefællen og 1/8 til fordeling mellem børnene.
- Det er en forringelse af ægtefællens situation, da hun efter de gamle regler kun kunne tvinges ned til 1/6 – til gengæld kan du vende det om og sige, at de nye regler også kan stille ægtefællen bedre.
Ønsker arvelader at tilgodese ægtefællen mest muligt, er der mulighed for at få ¾ af børnenes arv, nemlig den del der ikke er tvangsarv. På den måde kan ægtefællen arve op til 7/8 af hele boet.
Loft over børnenes arv
Som noget helt nyt åbner loven mulighed for at sætte et loft over det beløb, børnene skal have som tvangsarv.
- Hvert barns arv kan reduceres til en million kroner. Det kan få betydning i store boer. Hvis arvelader for eksempel efterlader sig en virksomhed, en landbrugsejendom eller en stor villa, som han ikke ønsker at splitte op ved sin død, så kan han testamentere en million til hvert af de tre børn og efterlade virksomheden til det fjerde.
Sammenbragte familier er efterhånden mere reglen end undtagelsen i Danmark, hvor godt halvdelen af alle ægteskaber bliver opløst. Det er der også taget hånd om i den nye arvelov i modsætning til den gamle, der ofte har forhindret, at der kunne blive ligestilling mellem dine, mine og vores børn.
- Mange ægtefæller med sammenbragte børn har ønsket, at den, der dør sidst, er så godt stillet som muligt, men samtidig ønsker de, at alle børnene ender med at have fået lige meget, når begge er døde. Det har ofte ikke kunnet lade sig gøre, netop fordi den længstlevende ægtefælles børn jo har krav på at få halvdelen som tvangsarv, og dermed er der ikke nok midler til at få rettet op på, at den førstafdødes børn har fået en begrænset arv. Med det større råderum for parterne er denne hindring stort set ryddet af vejen, forklarer Anja Cordes.
Ingen særregler for ugifte
I betænkningen til Arvelovsforslaget var der fra starten lagt op til at ugifte samlevende blev sidestillet med ægtefæller.
Med 150.000 danske par i papirløse forhold, er det en god idé at være opmærksom på, at reglen ikke blev indført i den endelige arvelov, mener Anja Cordes.
- Mange af vores klienter tror fejlagtigt, at ugifte samlevende automatisk arver hinanden. Det er på ingen måde tilfældet. Men det er fortsat sådan, at ugifte samlevende kan arve hinanden med nedsat boafgift på 15 procent, når samlivet har varet i mere end to år.
En ændring i forsikrings- og pensionslovene, der kommer samtidig med den nye arvelov betyder, at de ugifte samboende nu er med i kredsen af “nærmeste pårørende”, også selvom de ikke er sat ind i policen med navn. De har desuden fortrinsret over for børn af den, der har tegnet forsikringen.
Samfundets nye værdier bliver afspejlet i den ny arvelov. Før var arv noget, der gik til familien – men i dag vil vi selv bestemme, hvem der skal arve vores formue. Og med den ny lov er der langt større mulighed for, at den, der testamenterer, kan disponere efter sit hjerte. Formanden for Danske Familieadvokater giver et kort, fagligt overblik over de nye regler.
Tekst: Hanne Hauerslev, Komplot Kommunikation
Hvert år dør godt 60.000 danskere. Tilsammen efterlader de godt 100 milliarder kroner.
Det er mange penge. Og indtil årsskiftet er pengene i vidt omfang faldet i arvingernes hænder.
Uden testamente er 2/3 gået til børnene og 1/3 til ægtefællen. Sådan ser det ikke længere ud efter 1. januar 2008, hvor børn og ægtefælle må dele boet lige over med halvdelen til hver.
Men er der oprettet testamente, skal ingen af parterne regne med at blive tilgodeset i samme grad som efter den gamle arvelov.
- Loven har været mere end seks år undervejs og er et resultat af, at Arvelovsudvalget under Justitsministeriet har taget stilling til de værdier, vi har i samfundet i dag. Det er for eksempel ikke længere hovedreglen, at ægteskabet varer livet ud. Mange af os lever i sammenbragte familier, hvor der kan være særlige hensyn at tage, når det gælder arv. Det er heller ikke længere sandsynligt, at du dør fra dine børn, mens de er unge. De kan sagtens have nået pensionistalderen, før du er væk, og hvorfor skal man så sørge for dem med en stor arv? I dag er det naturligt selv at disponere over pengene, når det gælder arv. Du kan også sige, at holdningen bag den nye lov er: Tag en taxa og lad arvingerne gå, forklarer advokat Anja Cordes, formand for Danske Familieadvokater.
De nye regler betyder, at arvelader med børn og ægtefælle kan disponere over ¾ af arven – den såkaldte friarv, der kan forgylde elskerinden eller måske gå til velgørende formål. Det giver ¼ til fordeling mellem børn og ægtefælle med halvdelen til hver – altså 1/8 til ægtefællen og 1/8 til fordeling mellem børnene.
- Det er en forringelse af ægtefællens situation, da hun efter de gamle regler kun kunne tvinges ned til 1/6 – til gengæld kan du vende det om og sige, at de nye regler også kan stille ægtefællen bedre.
Ønsker arvelader at tilgodese ægtefællen mest muligt, er der mulighed for at få ¾ af børnenes arv, nemlig den del der ikke er tvangsarv. På den måde kan ægtefællen arve op til 7/8 af hele boet.
Loft over børnenes arv
Som noget helt nyt åbner loven mulighed for at sætte et loft over det beløb, børnene skal have som tvangsarv.
- Hvert barns arv kan reduceres til en million kroner. Det kan få betydning i store boer. Hvis arvelader for eksempel efterlader sig en virksomhed, en landbrugsejendom eller en stor villa, som han ikke ønsker at splitte op ved sin død, så kan han testamentere en million til hvert af de tre børn og efterlade virksomheden til det fjerde.
Sammenbragte familier er efterhånden mere reglen end undtagelsen i Danmark, hvor godt halvdelen af alle ægteskaber bliver opløst. Det er der også taget hånd om i den nye arvelov i modsætning til den gamle, der ofte har forhindret, at der kunne blive ligestilling mellem dine, mine og vores børn.
- Mange ægtefæller med sammenbragte børn har ønsket, at den, der dør sidst, er så godt stillet som muligt, men samtidig ønsker de, at alle børnene ender med at have fået lige meget, når begge er døde. Det har ofte ikke kunnet lade sig gøre, netop fordi den længstlevende ægtefælles børn jo har krav på at få halvdelen som tvangsarv, og dermed er der ikke nok midler til at få rettet op på, at den førstafdødes børn har fået en begrænset arv. Med det større råderum for parterne er denne hindring stort set ryddet af vejen, forklarer Anja Cordes.
Ingen særregler for ugifte
I betænkningen til Arvelovsforslaget var der fra starten lagt op til at ugifte samlevende blev sidestillet med ægtefæller.
Med 150.000 danske par i papirløse forhold, er det en god idé at være opmærksom på, at reglen ikke blev indført i den endelige arvelov, mener Anja Cordes.
- Mange af vores klienter tror fejlagtigt, at ugifte samlevende automatisk arver hinanden. Det er på ingen måde tilfældet. Men det er fortsat sådan, at ugifte samlevende kan arve hinanden med nedsat boafgift på 15 procent, når samlivet har varet i mere end to år.
En ændring i forsikrings- og pensionslovene, der kommer samtidig med den nye arvelov betyder, at de ugifte samboende nu er med i kredsen af “nærmeste pårørende”, også selvom de ikke er sat ind i policen med navn. De har desuden fortrinsret over for børn af den, der har tegnet forsikringen.