Husk de nuværende forældelsesregler– også efter 1. januar 2008
Af advokat Brian Nygaard Oswald, Danders & More
Fra årsskiftet træder en ny forældelseslov i kraft. Men de gamle forældelsesbestemmelser vil også have betydning efter 1. januar 2008.
Den 1. januar 2008 sker der en markant ændring i den gældende forældelseslovgivning.
De to generelle forældelseslove (Danske Lov 5-14-4 fra 1683 og 1908-forældelsesloven) ophæves, og der indføres i stedet en ny forældelseslov. Derudover ændres en lang række loves forældelsesbestemmelser, herunder erstatningsansvarsloven, forsikringsaftaleloven, skatteforvaltningsloven, retsplejeloven mv.
Det er vigtigt at være opmærksom på den nye forældelseslovs overgangsbestemmelser, som medfører, at de gamle forældelsesbestemmelser også vil have betydning efter den 1. januar 2008.
Betænkningen som ligger til grund for de nye regler – Betænkning 1406/2005 – er gennemgået af landsdommer Lars Lindencrone Petersen i Advokaten nr. 9 fra 2005.
Denne artikel sætter særligt fokus på overgangsreglerne.
DEN NYE LOV I HOVEDTRÆK
Den nye forældelseslov gælder for fordringer i bred forstand, dvs. både fordringer på penge og fordringer på andre ydelser.
Loven er bygget op således, at der er en (hoved)regel, som alle fordringer omfattes af, medmindre andet følger enten af andre love eller af andre bestemmelser i forældelsesloven.
Hovedreglen bestemmer, at:
- Fordringer forældes 3 år efter forfaldstidspunktet.
- Begyndelsestidspunktet for forældelsen udskydes/suspenderes dog til det tidspunkt, hvor kreditor kendte eller burde kende debitor og sit krav.
- Fordringerne forældes dog senest ved udløbet af nogle absolutte frister, som er 30 år for fordringer i forbindelse med person- eller miljøskade, og 10 år for andre fordringer.
Udover denne hovedregel er der tillige lovgivet særskilt om visse typer af fordringer, som man ikke fandt skulle være omfattet af hovedreglerne. Der er f.eks. fastsat en 10-årig forældelsesfrist for bl.a. domme og betalingspåkrav med påtegning og en 5-årig forældelsesfrist for fordringer, som støttes på aftaler om udførelse af arbejde som led i ansættelsesforhold.
Kreditor har mulighed for at afbryde forældelsesfristen, enten gennem egentlig afbrydelse eller gennem foreløbig afbrydelse. Ved egentlig afbrydelse – f.eks. anlæggelse af retssag eller fremsendelse til fogedretten for foretagelse af udlæg – begynder der at løbe en ny forældelsesfrist. Ved foreløbig afbrydelse – f.eks. når man indleder forhandlinger med skyldner eller indgiver en konkursbegæring mod skyldner, som ikke tages til følge – løber der ikke en ny frist, men kreditor får en tillægsfrist på 1 år til at foretage en egentlig afbrydelse. Det bliver ikke længere muligt at afbryde forældelsen ved en påmindelse.
Udover disse regler er der bl.a. også indført regler om afbrydelse af forældelsesfristen efter en hindring eller efter manglende kendskab til debitors opholdssted, mulighed for fravigelse af forældelsesloven, hvorledes den praktiske udregning af fristen sker, retsvirkningen af forældelse, mv.
Loven og forarbejderne indeholder en meget grundig regulering, hvilket skal ses i lyset af de tidligere forældelsesregler, som var meget kortfattede, hvilket medførte mange uafklarede spørgsmål, som retspraksis måtte klare.
OVERGANGSREGLER
De to gældende generelle forældelseslove (1908- loven hhv. Danske Lov 5-14-4), bliver som nævnt ophævet den 1. januar 2008, og den nye forældelseslov gælder som udgangspunkt for alle fordringer – også fordringer som er stiftet før den 1. januar 2008.
For at undgå en meget brat overgang er det bestemt, at fordringer stiftet før den 1. januar 2008 – og som ikke allerede er forældet inden den 1. januar 2008 – omfattes af nogle særlige overgangsregler.
Kort skitseret vurderer man først, om fordringen efter både de nye og gamle regler forældes inden den 1. januar 2011. Er svaret til dette ”ja”, så bestemmer overgangsreglerne, at man så vælger den seneste af de to dage.
Eksempel 1:
En faktura (som forudsættes omfattet af 1908-loven og af den nye forældelseslovs § 3) forfaldt til betaling den 2. juni 2005. 1908-loven tilsiger forældelse den 2. juni 2010, og de nye regler tilsiger forældelse den 2. juni 2008. Overgangsreglerne bestemmer, at forældelsen – da både de nye og gamle regler fører til forældelse inden den 1. januar 2011 – så sker det det seneste af de to tidspunkter, dvs. den 2. juni 2010.
Er svaret derimod ”nej” skal man finde ud af, om forældelsen efter den nye forældelseslov sker senere end den 1. januar 2011. Er dette tilfældet, så er det den pågældende dato, som er forældelsesfristen. Er det ikke tilfældet, så forældes fordringen den 1. januar 2011.
Eksempel 2:
En faktura som i eksempel 1, som dog forfaldt til betaling den 1. juni 2007. 1908-loven tilsiger forældelse den 1. juni 2012, og de nye regler tilsiger forældelse den 1. juni 2010. Overgangsreglerne bestemmer, at forældelsen så sker efter de nye regler dog tidligst den 1. januar 2011. Forældelsen indtræder derfor den 1. januar 2011.
Skematisk kan det for fordringer stiftet inden den 1. januar 2008 opstilles således:
Der er visse modifikationer til ovenstående overgangsbestemmelser:
- For fordringer på forholdsmæssigt afslag i købesummen vedrørende fast ejendom pga. forurening af jord, er den absolutte forældelsesfrist indtil 31. december 2017, 20 år (og ikke 10 år som den ellers ville have været jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 3).
- Lovens fravigelsesregler i § 26, stk. 2 (forbud mod ved forudgående aftale at fravige forældelsesloven til skade for en forbrugskreditor) gælder kun for fordringer, der indgås eller forlænges efter lovens ikrafttræden (1. januar 2008), og eksisterende aftaler derom – f.eks. AB 92 – berøres således ikke deraf.
Det er tillige bestemt, at afbrydelser, som har fundet sted før 1. januar 2008 i overensstemmelse med de dagældende regler, har virkning også efter den 1. januar 2008.
Det vil sige, at f.eks. påmindelser (som afbryder den 20-årige forældelse i DL 5-14-4) foretaget inden den 1. januar 2008 får retsvirkning som en afbrydelse efter den nye forældelseslov.
VÆR OPMÆRKSOM I OVERGANGSFASEN
Som det fremgår af ovenstående, skal man – udover selve eksistensen af den nye forældelseslov og ændringerne i en række loves forældelsesbestemmelser – være opmærksom på, at de nugældende forældelsesregler i DL 5-14-4 og 1908-loven ikke blot ophører den 1. januar 2008, men har virkning også efterfølgende.
Som kreditor eller rådgiver er det tillige vigtigt at bemærke, at påmindelser foretaget inden den 1. januar 2008, også vil have retsvirkning som gyldig afbrydelse efter 1. januar 2008.
Af advokat Brian Nygaard Oswald, Danders & More
Fra årsskiftet træder en ny forældelseslov i kraft. Men de gamle forældelsesbestemmelser vil også have betydning efter 1. januar 2008.
Den 1. januar 2008 sker der en markant ændring i den gældende forældelseslovgivning.
De to generelle forældelseslove (Danske Lov 5-14-4 fra 1683 og 1908-forældelsesloven) ophæves, og der indføres i stedet en ny forældelseslov. Derudover ændres en lang række loves forældelsesbestemmelser, herunder erstatningsansvarsloven, forsikringsaftaleloven, skatteforvaltningsloven, retsplejeloven mv.
Det er vigtigt at være opmærksom på den nye forældelseslovs overgangsbestemmelser, som medfører, at de gamle forældelsesbestemmelser også vil have betydning efter den 1. januar 2008.
Betænkningen som ligger til grund for de nye regler – Betænkning 1406/2005 – er gennemgået af landsdommer Lars Lindencrone Petersen i Advokaten nr. 9 fra 2005.
Denne artikel sætter særligt fokus på overgangsreglerne.
DEN NYE LOV I HOVEDTRÆK
Den nye forældelseslov gælder for fordringer i bred forstand, dvs. både fordringer på penge og fordringer på andre ydelser.
Loven er bygget op således, at der er en (hoved)regel, som alle fordringer omfattes af, medmindre andet følger enten af andre love eller af andre bestemmelser i forældelsesloven.
Hovedreglen bestemmer, at:
- Fordringer forældes 3 år efter forfaldstidspunktet.
- Begyndelsestidspunktet for forældelsen udskydes/suspenderes dog til det tidspunkt, hvor kreditor kendte eller burde kende debitor og sit krav.
- Fordringerne forældes dog senest ved udløbet af nogle absolutte frister, som er 30 år for fordringer i forbindelse med person- eller miljøskade, og 10 år for andre fordringer.
Udover denne hovedregel er der tillige lovgivet særskilt om visse typer af fordringer, som man ikke fandt skulle være omfattet af hovedreglerne. Der er f.eks. fastsat en 10-årig forældelsesfrist for bl.a. domme og betalingspåkrav med påtegning og en 5-årig forældelsesfrist for fordringer, som støttes på aftaler om udførelse af arbejde som led i ansættelsesforhold.
Kreditor har mulighed for at afbryde forældelsesfristen, enten gennem egentlig afbrydelse eller gennem foreløbig afbrydelse. Ved egentlig afbrydelse – f.eks. anlæggelse af retssag eller fremsendelse til fogedretten for foretagelse af udlæg – begynder der at løbe en ny forældelsesfrist. Ved foreløbig afbrydelse – f.eks. når man indleder forhandlinger med skyldner eller indgiver en konkursbegæring mod skyldner, som ikke tages til følge – løber der ikke en ny frist, men kreditor får en tillægsfrist på 1 år til at foretage en egentlig afbrydelse. Det bliver ikke længere muligt at afbryde forældelsen ved en påmindelse.
Udover disse regler er der bl.a. også indført regler om afbrydelse af forældelsesfristen efter en hindring eller efter manglende kendskab til debitors opholdssted, mulighed for fravigelse af forældelsesloven, hvorledes den praktiske udregning af fristen sker, retsvirkningen af forældelse, mv.
Loven og forarbejderne indeholder en meget grundig regulering, hvilket skal ses i lyset af de tidligere forældelsesregler, som var meget kortfattede, hvilket medførte mange uafklarede spørgsmål, som retspraksis måtte klare.
OVERGANGSREGLER
De to gældende generelle forældelseslove (1908- loven hhv. Danske Lov 5-14-4), bliver som nævnt ophævet den 1. januar 2008, og den nye forældelseslov gælder som udgangspunkt for alle fordringer – også fordringer som er stiftet før den 1. januar 2008.
For at undgå en meget brat overgang er det bestemt, at fordringer stiftet før den 1. januar 2008 – og som ikke allerede er forældet inden den 1. januar 2008 – omfattes af nogle særlige overgangsregler.
Kort skitseret vurderer man først, om fordringen efter både de nye og gamle regler forældes inden den 1. januar 2011. Er svaret til dette ”ja”, så bestemmer overgangsreglerne, at man så vælger den seneste af de to dage.
Eksempel 1:
En faktura (som forudsættes omfattet af 1908-loven og af den nye forældelseslovs § 3) forfaldt til betaling den 2. juni 2005. 1908-loven tilsiger forældelse den 2. juni 2010, og de nye regler tilsiger forældelse den 2. juni 2008. Overgangsreglerne bestemmer, at forældelsen – da både de nye og gamle regler fører til forældelse inden den 1. januar 2011 – så sker det det seneste af de to tidspunkter, dvs. den 2. juni 2010.
Er svaret derimod ”nej” skal man finde ud af, om forældelsen efter den nye forældelseslov sker senere end den 1. januar 2011. Er dette tilfældet, så er det den pågældende dato, som er forældelsesfristen. Er det ikke tilfældet, så forældes fordringen den 1. januar 2011.
Eksempel 2:
En faktura som i eksempel 1, som dog forfaldt til betaling den 1. juni 2007. 1908-loven tilsiger forældelse den 1. juni 2012, og de nye regler tilsiger forældelse den 1. juni 2010. Overgangsreglerne bestemmer, at forældelsen så sker efter de nye regler dog tidligst den 1. januar 2011. Forældelsen indtræder derfor den 1. januar 2011.
Skematisk kan det for fordringer stiftet inden den 1. januar 2008 opstilles således:
Der er visse modifikationer til ovenstående overgangsbestemmelser:
- For fordringer på forholdsmæssigt afslag i købesummen vedrørende fast ejendom pga. forurening af jord, er den absolutte forældelsesfrist indtil 31. december 2017, 20 år (og ikke 10 år som den ellers ville have været jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 3).
- Lovens fravigelsesregler i § 26, stk. 2 (forbud mod ved forudgående aftale at fravige forældelsesloven til skade for en forbrugskreditor) gælder kun for fordringer, der indgås eller forlænges efter lovens ikrafttræden (1. januar 2008), og eksisterende aftaler derom – f.eks. AB 92 – berøres således ikke deraf.
Det er tillige bestemt, at afbrydelser, som har fundet sted før 1. januar 2008 i overensstemmelse med de dagældende regler, har virkning også efter den 1. januar 2008.
Det vil sige, at f.eks. påmindelser (som afbryder den 20-årige forældelse i DL 5-14-4) foretaget inden den 1. januar 2008 får retsvirkning som en afbrydelse efter den nye forældelseslov.
VÆR OPMÆRKSOM I OVERGANGSFASEN
Som det fremgår af ovenstående, skal man – udover selve eksistensen af den nye forældelseslov og ændringerne i en række loves forældelsesbestemmelser – være opmærksom på, at de nugældende forældelsesregler i DL 5-14-4 og 1908-loven ikke blot ophører den 1. januar 2008, men har virkning også efterfølgende.
Som kreditor eller rådgiver er det tillige vigtigt at bemærke, at påmindelser foretaget inden den 1. januar 2008, også vil have retsvirkning som gyldig afbrydelse efter 1. januar 2008.