Unge jurister kender ikke domstolene
En undersøgelse fra Domstolsstyrelsen viser, at danske domstole taber til advokatsektoren, når vordende jurister skal pege på deres fremtidige foretrukne arbejdsplads. Manglende kendskab til domstolenes arbejdsopgaver samt løn og geografi kan være væsentlige barrierer.
Af journalist Uffe Laursen
Som om de ikke havde nok at tage sig til ved de danske domstole. Midt i implementering af den store domstolsreform og arbejdet med at indføre nye organisatoriske rammer og opgaver, viser en undersøgelse, at danske domstole i fremtiden også risikerer at falde bagud i jagten på talentfulde og ambitiøse jurister.
I spørgeundersøgelsen Juristers karriereforløb ved Danmarks Domstole, der er foretaget af Rambøll Management for Domstolsstyrelsen, har blot 11 procent af de såkaldt potentielle medarbejdere (studerende samt forholdsvis nyuddannede cand.jur.’er) et job ved domstolene som førsteprioritet.
Hele 39 procent peger derimod på advokatsektoren som deres absolut foretrukne arbejdssted. I alt har 48 procent en stilling ved domstolene som første, anden eller tredje prioritet, mens det tilsvarende tal for advokatsektoren er 66 procent.
- De fleste, jeg kender, vil helst være advokatfuldmægtige, ansættes i departementet eller i ministerierne som sagsbehandlere, siger jurastuderende på kandidatuddannelsen ved Københavns Universitet Morten Duus.
Manglende kendskab
I undersøgelsen har Rambøll Management blandt andet spurgt de potentielle medarbejdere om deres jobønsker og jobkrav generelt samt om deres specifikke kendskab til arbejdet som domstolsjurist. Undersøgelsen dækker både bachelordel, overbygningsdel og jurister, der har afsluttet deres kandidatdel inden for de seneste fem år. Og der er klare tendenser i de adspurgtes svar.
Som nævnt har over tre gange så mange af de potentielle medarbejdere et arbejde i advokatsektoren som første prioritet i forhold til et arbejde ved domstolene. En af årsagerne kan være, som undersøgelsen viser, at kommende juridiske talenter har et manglende kendskab til arbejdet ved domstolene.
- Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på mig. Jeg kom selv til styrelsen for to år siden uden på forhånd at have et specielt godt kendskab til arbejdet ved domstolene, siger Adam Wolf, direktør i Domstolsstyrelsen.
34 procent af de potentielle medarbejdere svarer, at de intet eller kun et ringe kendskab har til domstolene som arbejdsplads. 48 procent svarer, at de i nogen grad har et kendskab, mens
kun 17 procent mener, de har et højt eller meget højt kendskab.
Samtidig viser undersøgelsen, at kun fire pct. mener, at domstolenes informationsmøder har betydet noget for deres kendskab. Der er ikke spurgt om, det er på grund af informationsmødernes kvalitet, eller om de adspurgte blot ikke er mødt op til dem. I stedet er det især underviserne, venner og kolleger samt medierne, der er afgørende for de potentielles syn på domstolene. Derudover har 73 procent aldrig hørt om domstolenes volontørordning. 27 procent siger, de kender ordningen, men kun 2 procent har deltaget i den.
Domstole ikke synlige
At kendskabet til arbejdet som domstolsjurist har svært ved at trænge ind bag frontallappen på unge juristspirer og nyuddannede kandidater, bekræftes af jurist og erhvervsvejleder Sarah Rosenkrands fra Københavns Universitet.
- Når de begynder på jura, har de fleste kun en meget lille viden om, hvad de kan bruge deres uddannelse til ud over at blive advokat. De har intet erhvervskendskab, og bliver derfor tit påvirket af deres undervisere, som for størstedelens vedkommende kommer fra advokatkontorer eller fra departementet, siger Sarah Rosenkrands.
Hun tror, at en anden årsag til det manglende kendskab kan være, at domstolene i modsætning til advokatsektoren traditionelt har været meget passiv over for de studerende i forhold til at profilere sig som arbejdsplads.
- Domstolsstyrelsen var med til vores karrieredag i maj i år, og det var vi glade for, men det er også første gang, styrelsen rigtigt har markeret sig her på fakultetet. Modsætningsvis bruger de store advokatkontorer rigtig mange ressourcer på at profilere sig over for de studerende gennem arbejdspladsbesøg, debataftener, donationer til studenterorganisationer og frokoster til de studerende, siger hun.
Varieret jobindhold det vigtigste
- Domstolene har ikke haft tradition for at markedsføre sig offensivt, og det er nok en af årsagerne til, at relativt få kender til arbejdet ved domstolene. Så det skal vi blive bedre til, for vi tilbyder rigtig mange indholdsrige og ansvarsfulde opgaver, siger Adam Wolf.
Indholdsrige og ansvarsfulde opgaver er da også det, som et stort flertal i undersøgelsen peger på er deres fortrukne parameter for at vælge arbejdssted. Generelt mener 85 procent af de potentielle medarbejdere, at et varieret og spændende jobindhold er det, der betyder mest for deres karrierevalg. På de næste pladser følger forhold som arbejdstilrettelæggelse (37 procent), karrieremuligheder (33 procent), arbejdsmiljø (31 procent) og løn (29 procent).
Det er derfor også jobindholdet, som de potentielle medarbejdere skyder helt til tops, når de skal pege på den primære motivation for en dag – måske – at søge en stilling ved domstolene.
Hele 75 procent af de adspurgte har jobindholdet som motivationsfaktor, mens langt færre motiveres af domstolenes karrieremuligheder (30 procent) og muligheder for arbejdstilrettelæggelsen (28 procent). Omvendt peger mellem hver fjerde og hver tredje på, at lønnen og den geografiske placering af arbejdsplads er demotiverende faktorer i forhold til en domstolsstilling.
- For mig er det jobindholdet, der betyder mest. Og arbejdstiden. Lønnen er ikke så afgørende i hvert fald ikke i starten, for alt er bedre end SU. Jeg har ikke gjort op med mig selv, hvor jeg søger arbejde, når jeg er færdig, og i princippet kunne det godt være ved en domstol. Jeg har dog ikke lyst til at flytte fra København, så geografien har helt klart stor betydning for mit jobvalg, siger jurastuderende Morten Duus.
Domstolene er attraktive
Der er dog også flere lyspunkter for domstolene i undersøgelsen. Domstolene scorer højt, når de potentielle medarbejdere skal vurdere forskellige vilkår ved henholdsvis domstolene, det offentlige og den private sektor. For domstolenes vedkommende er det jobsikkerhed, de samlede ansættelsesvilkår og image og omdømme, som vurderes som de tre mest positive arbejdsvilkår. Først på fjerdepladsen kommer jobindholdet.
For advokatsektoren peger flest på lønnen, karrieremulighederne samt image og omdømme som de mest positive vilkår. Også her ligger jobindholdet på fjerdepladsen.
Endelig vurderer 62 procent af de potentielle medarbejdere i undersøgelsen, at en karriere ved domstolene vil være attraktiv eller meget attraktiv, mens kun 19 procent angiver, at det vil være mindre eller slet ikke attraktivt. Juristerne ved Danmarks Domstole vil have mulighed for og tilbud om løbende faglig udvikling. Det har domstolene historisk set ikke honoreret, men nu skal piben have en anden lyd. Et udvalg under Domstolsstyrelsen har barslet med en række anbefalinger, som skal gøre domstolene til en mere attraktiv arbejdsplads.
Af journalist Uffe Laursen
Kampen om de skarpeste juridiske hjerner på arbejdsmarkedet er hård. Det er ikke kun de unge og nyudklækkede jurister, der er eftertragtede. Også jurister, der er etablerede på arbejdsmarkedet, stiller større og større krav til spændende jobindhold og løbende faglig udvikling, ellers flytter de et andet sted hen.
Det ses blandt andet i Domstolsstyrelsens undersøgelse Juristers karriereforløb ved Danmarks Domstole. Her svarer 90 procent af nuværende og tidligere ansatte ved domstolene, at det er jobindholdet, der har størst betydning. Herefter følger arbejdstilrettelæggelse, karrieremuligheder og lønnen som andre vigtige parametre for valg af job.
Når det handler om karrieremuligheder, udviklings- og uddannelsesmuligheder og ledelsesforhold er det især tidligere ansatte ved domstolene, der ikke er helt tilfredse med mulighederne på deres gamle arbejdsplads. Og hvis domstolene også i fremtiden skal være en attraktiv arbejdsplads, skal der derfor findes visionære løsninger på de manglende karriere- og udviklingsmuligheder.
Derfor tog Domstolsstyrelsen i foråret 2006 initiativ til at nedsætte et visionsudvalg, der skulle komme med konkrete bud på, hvordan domstolene kan præsentere et attraktivt karriere- og kompetenceudviklingsforløb fra rekruttering til pensionering. Udvalget blev sammensat, så det både repræsenterede domstolserfaring og sagkyndig inspiration fra forskningsverdenen og advokatbranchen.
Udvalget er blevet færdigt med sit arbejde, og den 2. oktober afholdt Domstolsstyrelsen en konference, hvor blandt andet udvalgets overvejelser og anbefalinger blev lagt frem.
- Vi skal i gang med at lave karriereforløb, som er attraktive, hvor man kan udvikle sig og se karrieremulighederne. Det, ved vi, er vigtigt for potentielt kommende medarbejdere. Nu har vi skudt processen i gang med vores konference den 2. oktober, og vi regner med at have de konkrete ændringer på plads i løbet af 1. halvår 2008, siger Adam Wolf, direktør i Domstolsstyrelsen.
Her skitseres kort de forslag og anbefalinger, som visionsudvalget er kommet med i rapporten, og som blev fremlagt på konferencen.
Domstolsjuristers karriereforløb skal toptunes
- Et karriereforløb, der tiltrækker de bedste jurister og løbende præciserer krav og forventninger til de ansatte. Gennem uddannelse og evaluering skal sikres, at kun de bedst egnede og mest motiverede fortsætter.
- Et karriereforløb, der er åbent og gennemsigtigt med stor udveksling mellem domstolene og advokatbranchen, anklagemyndigheden, ministerier, styrelser og det øvrige arbejdsmarked.
- Et karriereforløb, der gør det naturligt at gå ind og ud af domstolene for at sikre en bred rekruttering til dommerstillinger og sikre gode alternative karrieremuligheder for dem, der ikke skal være dommere.
- Et karriereforløb, der er faseopdelt og gør det muligt gennem hele forløbet at vurdere, om den enkelte er egnet til og motiveret for arbejdet ved domstolene.
- Et karriereforløb, der tilbyder og motiverer til læring og udvikling gennem hele karrieren – altså livslang læring.
I en fremtidig karrierestruktur anbefaler udvalget desuden:
- At domstolene udbyder “retsvæsenets grunduddannelse” – en uddannelse der er en naturlig indgang til en karriere som domstolsjurist, men som også vil kunne føre til en karriere som advokat, anklager eller i Justitsministeriet.
- At der etableres et forløb efter grundforløbet med klare opdelinger til markering af overgang til nyt arbejdsområde og opnåelse af nye kompetencer. I forløbet skal der være mulighed for løbende evaluering af den enkeltes fortsatte ansættelse ved domstolene.
- At alle domstolsjurister kontinuerligt får mulighed for løbende faglig og personlig udvikling i form af tilbud om kompetenceudvikling
- At der indføres systematisk og dokumenteret evaluering i alle faser af uddannelses- og karriereforløbet frem til dommerudnævnelsen.
- At der etableres en egentlig dommeruddannelse, der tilbydes nyudnævnte dommere, der ikke har eller kun har begrænset erfaring fra domstolssystemet.
- At der i forløbet efter dommerudnævnelsen rettes et øget fokus mod den enkeltes udvikling igennem feedback og uddannelse og herunder udveksling både inden for domstolene og med eksterne erhvervsgrene.
Adam Wolf, direktør i Domstolsstyrelsen, vil i det kommende nummer af Advokaten yderligere perspektivere visionsudvalgets rapport og de udfordringer som de danske domstole står overfor i fremtiden.