Advokatsamfundet har udarbejdet en sprogpolitik, som ligger i en layoutet udgave på www.advokatsamfundet.dk, så de advokater, der har lyst, kan bruge den. Men hvordan implementerer man politikken, så den ikke bare samler støv på hylden? Tre virksomheder, hvis sprogpolitik har nogle år på bagen, giver deres bud. I dette nummer er det Domstolsstyrelsen, i april Grundfos og i maj Bech-Bruun.
Sprogpolitik ind i hverdagen
Vores sprog skal afspejle den høje kvalitet, domstolene vil være kendt og respekteret for. Men det kræver medarbejderinddragelse, ledelsesfokus og løbende opfølgning at gøre ordene til virkelighed.
Af kommunikationschef Louise Seest, Domstolsstyrelsen
Endelig. En lang proces med at udarbejde en sprogpolitik når sit mål. En flot publikation lander på alle medarbejdernes skrivebord.
Vores sprog skal afspejle den høje kvalitet, service og effektivitet, vi vil være kendt og respekteret for. Danmarks Domstole skal kommunikere i et klart og forståeligt sprog – på et ubureaukratisk og nutidigt dansk. Organisationen skal kunne formidle den faglige kvalitet i et tidssvarende sprog.
Med publikationen i hånden begynder arbejdet for alvor, ellers ender sprogpolitikken som en støvet hyldesucces.
Medarbejderinddragelse
Internt i Domstolsstyrelsen lagde vi ud med at præsentere vores sprogpolitik på et frokostmøde for alle styrelsens medarbejdere. Vi gav blandt andet nogle eksempler på, hvordan brugerne (mis)forstår vores sprogbrug. Og vi lancerede en lille konkurrence om det bedste forslag til navnet på styrelsens kommende sproggruppe.
Konkurrencer får de fleste frem på stolen, og vi fik mange gode forslag til et navn. Det var den medarbejder, der foreslog navnet “Ordforrådet,” der løb af med sejren. Ordforrådet repræsenterer i dag alle styrelsens centre og sekretariater. Rådet holder jævnlige møder og kommer med konkrete og generelle anbefalinger til styrelsens sprogbrug. De konkrete råd og anbefalinger bliver blandt andet baseret på stikprøver i den udgående post, som vi gennemfører hvert halve år.
Ledelsesfokus
Både i arbejdet med at udforme sprogpolitikken og i forbindelse med præsentationen af det endelige resultat for domstolene gik Domstolsstyrelsens direktør i front. Han satte blandt andet lup på vigtigheden af et tidssvarende sprog på en række dommermøder rundt omkring i landet. Vi lavede et temanummer af vores organisationsblad om sprog. Vi opfordrede retterne til at holde temadage om sprog og gav økonomisk støtte til formålet. Og vi anbefalede, at medarbejderne byttede tekster afdelingerne imellem. For hvis medarbejderne i tinglysningsafdelingen ikke forstår, hvad medarbejderne i skifteretten skriver, så kan man heller ikke forvente, at andre kan.
Løbende opfølgning
Derudover har vi en fast arbejdsgruppe med repræsentanter for alle medarbejdergrupper ved domstolene. I denne arbejdsgruppe bliver alle domstolenes standardtekster løbende redigeret i overensstemmelse med vores sprogpolitik.
Men det tager lang tid at modernisere sproget i en organisation, der som vores er præget af traditioner. For det første er den juridiske sprogbrug – både på jurastudiet og i arbejdet ved domstolene – en fast forankret del af den faglige identitet. Så meget desto sværere bliver det at forandre. For det andet er der tradition for at formulere sig på en bestemt måde for at sikre den præcision, som hensynet til faglighed og retssikkerhed kræver. Det er med andre ord en løbende udfordring at modernisere sproget uden at give køb på fagligheden. Og i dag, mere end tre år efter vedtagelsen af vores sprogpolitik, er vi stadig kun lige gået i gang.
Sprogpolitik ind i hverdagen
Vores sprog skal afspejle den høje kvalitet, domstolene vil være kendt og respekteret for. Men det kræver medarbejderinddragelse, ledelsesfokus og løbende opfølgning at gøre ordene til virkelighed.
Af kommunikationschef Louise Seest, Domstolsstyrelsen
Endelig. En lang proces med at udarbejde en sprogpolitik når sit mål. En flot publikation lander på alle medarbejdernes skrivebord.
Vores sprog skal afspejle den høje kvalitet, service og effektivitet, vi vil være kendt og respekteret for. Danmarks Domstole skal kommunikere i et klart og forståeligt sprog – på et ubureaukratisk og nutidigt dansk. Organisationen skal kunne formidle den faglige kvalitet i et tidssvarende sprog.
Med publikationen i hånden begynder arbejdet for alvor, ellers ender sprogpolitikken som en støvet hyldesucces.
Medarbejderinddragelse
Internt i Domstolsstyrelsen lagde vi ud med at præsentere vores sprogpolitik på et frokostmøde for alle styrelsens medarbejdere. Vi gav blandt andet nogle eksempler på, hvordan brugerne (mis)forstår vores sprogbrug. Og vi lancerede en lille konkurrence om det bedste forslag til navnet på styrelsens kommende sproggruppe.
Konkurrencer får de fleste frem på stolen, og vi fik mange gode forslag til et navn. Det var den medarbejder, der foreslog navnet “Ordforrådet,” der løb af med sejren. Ordforrådet repræsenterer i dag alle styrelsens centre og sekretariater. Rådet holder jævnlige møder og kommer med konkrete og generelle anbefalinger til styrelsens sprogbrug. De konkrete råd og anbefalinger bliver blandt andet baseret på stikprøver i den udgående post, som vi gennemfører hvert halve år.
Ledelsesfokus
Både i arbejdet med at udforme sprogpolitikken og i forbindelse med præsentationen af det endelige resultat for domstolene gik Domstolsstyrelsens direktør i front. Han satte blandt andet lup på vigtigheden af et tidssvarende sprog på en række dommermøder rundt omkring i landet. Vi lavede et temanummer af vores organisationsblad om sprog. Vi opfordrede retterne til at holde temadage om sprog og gav økonomisk støtte til formålet. Og vi anbefalede, at medarbejderne byttede tekster afdelingerne imellem. For hvis medarbejderne i tinglysningsafdelingen ikke forstår, hvad medarbejderne i skifteretten skriver, så kan man heller ikke forvente, at andre kan.
Løbende opfølgning
Derudover har vi en fast arbejdsgruppe med repræsentanter for alle medarbejdergrupper ved domstolene. I denne arbejdsgruppe bliver alle domstolenes standardtekster løbende redigeret i overensstemmelse med vores sprogpolitik.
Men det tager lang tid at modernisere sproget i en organisation, der som vores er præget af traditioner. For det første er den juridiske sprogbrug – både på jurastudiet og i arbejdet ved domstolene – en fast forankret del af den faglige identitet. Så meget desto sværere bliver det at forandre. For det andet er der tradition for at formulere sig på en bestemt måde for at sikre den præcision, som hensynet til faglighed og retssikkerhed kræver. Det er med andre ord en løbende udfordring at modernisere sproget uden at give køb på fagligheden. Og i dag, mere end tre år efter vedtagelsen af vores sprogpolitik, er vi stadig kun lige gået i gang.