Hvordan skal fremtidens karriere- og kompetenceudviklingsforløb se ud ved Danmarks Dom-stole? Det var spørgsmålet for 200 domstolsjurister, der med afsæt i anbefalinger fra et visi-onsudvalg, satte gang i en debat om fremtidens karriereforløb for dommere og dommerfuld-mægtige.
Af Adam Wolf, Direktør i Domstolsstyrelsen
Skal dommerfuldmægtigens grunduddannelse være bredere og åbne flere karriereveje? Skal der skabes bedre vilkår for udveksling af medarbejdere mellem domstolene, advokatbranchen, anklagemyndigheden og forvaltningen? Skal der satses på livslang læring og løbende feed-back og evaluering? Skal dommeregnethed bedømmes på andre måder end i dag, og skal der rekrutteres på en anden måde, som understøtter en bredere rekruttering?
Det var bare nogle af de spørgsmål, som optog 200 domstolsjurister og inviterede gæster på Axelborg en tirsdag i oktober. Debatten var livlig, og alle kom til orde via grupper med bær-bare computere forbundet i netværk. På storskærmen blev der vist videoklip med forslag og ideer fra ind- og udland, og deltagerne hentede inspiration i rapporten fra et “Visionsudvalg” med repræsentanter for både domstolene, advokatbranchen, universiteterne og det private erhvervsliv (se boks).
Danmarks Domstole befinder sig i en stor omstilling med organisatoriske reformer, nye opga-ver og øgede krav fra offentligheden. Medarbejdernes kompetencer er altafgørende for dom-stolenes evne til i fremtiden at levere varen i form af høj kvalitet, kortere sagsbehandlingstid, god service og høj effektivitet. Det er derfor afgørende, at domstolene også fremover kan til-trække, fastholde og udvikle juridiske medarbejdere med de rette kvalifikationer.
Tænketank
Domstolsreformen har skabt et naturligt behov for at overveje den nuværende karrierestruktur for domstolsjurister. Domstolsstyrelsen tog derfor i 2006 initiativ til at bede et Visionsudvalg om at bidrage til de overordnede visioner for et samlet karriere- og kompetenceudviklingsfor-løb fra rekruttering til pensionering. Udvalget skulle fungere som en tænketank, der kunne forene inspiration udefra med erfaringer fra domstolene.
I forbindelse med Visionsudvalgets arbejde gennemførte Domstolsstyrelsen, i samarbejde med Rambøll Management, en spørgeundersøgelse, hvor potentielle, nuværende og tidligere medarbejderes forventninger og erfaringer med karriere- og kompetenceudviklingsforløbet ved domstolene blev afdækket.
På baggrund af denne undersøgelse og med inspiration fra karrierestrukturen i Sverige og Norge, drøftede Visionsudvalget styrker og svagheder ved den nuværende karrierestruktur. Således kunne udvalget konstatere et behov for systematisk kompetenceudvikling, mere åbne og fleksible karriereveje, flere alternativer for de jurister, der ikke udnævnes til dommere samt styrket fokus på rekrutteringen af jurister uden for domstolenes egne rækker.
Således anbefalede udvalget, at fleksibiliteten i karrierestrukturen fremmes ved et mere fase-opdelt karriereforløb og et mere fintmasket evalueringssystem end i dag. Desuden opfordrede Visionsudvalget til et øget fokus på den enkelte medarbejders fortsatte kompetenceafklaring og -udvikling igennem hele karrieren.
Udvalget anbefalede også at lette rekrutteringen af dommere, der har en baggrund uden for domstolene. I den forbindelse blev ændringer i landsretskonstitutionens længde og placering samt begrebet “deltidsdommere” introduceret som mulige udviklingsveje. Der blev også sat fokus på den introduktion – eller mangel på samme – som eksternt rekrutterede dommere i dag tilbydes, inden de sætter sig i dommersædet. Her blev der hentet inspiration fra Sverige, som formaliserer både introduktionsforløb og efteruddannelse i form af en egentlig “dommer-skole”.
Forandring i vente
Drøftelserne på konferencen vidnede om et stort engagement blandt deltagerne. Det tegner godt for det fremtidige arbejde med karriere- og kompetenceudviklingsforløb, som Domstols-styrelsen nu har taget fat på. Med afsæt i konferencedeltagernes synspunkter vil styrelsen in-den jul præsentere de projektgrupper, som skal udarbejde egentlige ændringsforslag til det nuværende karriereforløb, herunder vurdere de økonomiske og lovgivningsmæssige konse-kvenser. Samtidig vil styrelsen lægge op til en hurtig implementering af de ideer, som uden videre lader sig gennemføre.
Visionsudvalgets oplæg og den efterfølgende konference har ikke alene frembragt et væld af gode forslag og ideer til fremtidens domstolskarriere. Der er også skabt et stort engagement og høje forventninger. Selvom der endnu udestår et stort arbejde med at konkretisere, realisere og finansiere de mange gode tanker, så er der ingen tvivl om, at vi også på dette område vil se store forandringer af domstolene de kommende år.
Domstolenes opgaver giver de bedste betingelser for at skabe udviklende og berigende ar-bejdspladser, som giver mening for den enkelte. Med domstolsreformen er der skabt betingel-ser for gode faglige fællesskaber ved alle retter, og der er tilført spændende nye opgaver til byretterne, hvor de fleste domstolsjurister har deres gang. De overordnede retter vil fremover kunne koncentrere sig om at fastlægge ensartet praksis og behandle de principielle spørgsmål, som naturligvis rummer en helt særlig faglig attraktionsværdi. Domstolsreformen vil – når den er faldet helt på plads – gøre det endnu tydeligere, at domstolene har et stort potentiale, når det gælder om at tilbyde kommende generationer af jurister faglige udfordringer og me-ningsfyldte opgaver.
Men rammerne gør det ikke alene, og derfor vil spørgsmål som kvalitet og kompetenceudvik-ling stå centralt i de kommende års arbejde med at fylde kød og blod på de nye strukturer. I sidste ende er evnen til at rekruttere og udvikle dygtige jurister den helt centrale forudsætning for domstolenes evne til at levere høj kvalitet til det omgivende samfund.
Med visionsudvalgets konference er der skabt et godt afsæt for ambitionen om at gøre dom-stolene til nogle af de bedste og mest berigende arbejdspladser for dygtige og fagligt engage-rede jurister.
Visionsudvalgets rapport kan læses på www.domstol.dk.
Medlemmer af Visionsudvalget
Professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet
Byretspræsident Otto Bisgaard, Retten i Randers
Lektor Pia Bramming, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Landsretspræsident Bent Carlsen, Østre Landsret
HR-udviklingschef Camilla Funck Ellehave, Domstolsstyrelsen
Kst. sekretariatschef Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i Hillerød
HR-chef Torben Krausing, Domstolsstyrelsen
Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen
Statsadvokat Svend Larsen, Rigsadvokaten
Direktør Lisbeth Lollike, Personalestyrelsen
Dommer Jørgen Lougart, Københavns Byret
Sekretariatschef Anette Maarbjerg, Retten i Helsingør
Generalsekretær Henrik Rothe, Advokatrådet
Udviklingschef Gerd Sinding, Domstolsstyrelsen
Landsdommer Mikael Sjöberg, Østre Landsret
Administrerende direktør Mette Vestergaard, DIEU
Direktør Adam Wolf, Domstolsstyrelsen (formand)
Kontorfuldmægtig Karen Bertelsen, Retten i Sønderborg (observatør)
Af Adam Wolf, Direktør i Domstolsstyrelsen
Skal dommerfuldmægtigens grunduddannelse være bredere og åbne flere karriereveje? Skal der skabes bedre vilkår for udveksling af medarbejdere mellem domstolene, advokatbranchen, anklagemyndigheden og forvaltningen? Skal der satses på livslang læring og løbende feed-back og evaluering? Skal dommeregnethed bedømmes på andre måder end i dag, og skal der rekrutteres på en anden måde, som understøtter en bredere rekruttering?
Det var bare nogle af de spørgsmål, som optog 200 domstolsjurister og inviterede gæster på Axelborg en tirsdag i oktober. Debatten var livlig, og alle kom til orde via grupper med bær-bare computere forbundet i netværk. På storskærmen blev der vist videoklip med forslag og ideer fra ind- og udland, og deltagerne hentede inspiration i rapporten fra et “Visionsudvalg” med repræsentanter for både domstolene, advokatbranchen, universiteterne og det private erhvervsliv (se boks).
Danmarks Domstole befinder sig i en stor omstilling med organisatoriske reformer, nye opga-ver og øgede krav fra offentligheden. Medarbejdernes kompetencer er altafgørende for dom-stolenes evne til i fremtiden at levere varen i form af høj kvalitet, kortere sagsbehandlingstid, god service og høj effektivitet. Det er derfor afgørende, at domstolene også fremover kan til-trække, fastholde og udvikle juridiske medarbejdere med de rette kvalifikationer.
Tænketank
Domstolsreformen har skabt et naturligt behov for at overveje den nuværende karrierestruktur for domstolsjurister. Domstolsstyrelsen tog derfor i 2006 initiativ til at bede et Visionsudvalg om at bidrage til de overordnede visioner for et samlet karriere- og kompetenceudviklingsfor-løb fra rekruttering til pensionering. Udvalget skulle fungere som en tænketank, der kunne forene inspiration udefra med erfaringer fra domstolene.
I forbindelse med Visionsudvalgets arbejde gennemførte Domstolsstyrelsen, i samarbejde med Rambøll Management, en spørgeundersøgelse, hvor potentielle, nuværende og tidligere medarbejderes forventninger og erfaringer med karriere- og kompetenceudviklingsforløbet ved domstolene blev afdækket.
På baggrund af denne undersøgelse og med inspiration fra karrierestrukturen i Sverige og Norge, drøftede Visionsudvalget styrker og svagheder ved den nuværende karrierestruktur. Således kunne udvalget konstatere et behov for systematisk kompetenceudvikling, mere åbne og fleksible karriereveje, flere alternativer for de jurister, der ikke udnævnes til dommere samt styrket fokus på rekrutteringen af jurister uden for domstolenes egne rækker.
Således anbefalede udvalget, at fleksibiliteten i karrierestrukturen fremmes ved et mere fase-opdelt karriereforløb og et mere fintmasket evalueringssystem end i dag. Desuden opfordrede Visionsudvalget til et øget fokus på den enkelte medarbejders fortsatte kompetenceafklaring og -udvikling igennem hele karrieren.
Udvalget anbefalede også at lette rekrutteringen af dommere, der har en baggrund uden for domstolene. I den forbindelse blev ændringer i landsretskonstitutionens længde og placering samt begrebet “deltidsdommere” introduceret som mulige udviklingsveje. Der blev også sat fokus på den introduktion – eller mangel på samme – som eksternt rekrutterede dommere i dag tilbydes, inden de sætter sig i dommersædet. Her blev der hentet inspiration fra Sverige, som formaliserer både introduktionsforløb og efteruddannelse i form af en egentlig “dommer-skole”.
Forandring i vente
Drøftelserne på konferencen vidnede om et stort engagement blandt deltagerne. Det tegner godt for det fremtidige arbejde med karriere- og kompetenceudviklingsforløb, som Domstols-styrelsen nu har taget fat på. Med afsæt i konferencedeltagernes synspunkter vil styrelsen in-den jul præsentere de projektgrupper, som skal udarbejde egentlige ændringsforslag til det nuværende karriereforløb, herunder vurdere de økonomiske og lovgivningsmæssige konse-kvenser. Samtidig vil styrelsen lægge op til en hurtig implementering af de ideer, som uden videre lader sig gennemføre.
Visionsudvalgets oplæg og den efterfølgende konference har ikke alene frembragt et væld af gode forslag og ideer til fremtidens domstolskarriere. Der er også skabt et stort engagement og høje forventninger. Selvom der endnu udestår et stort arbejde med at konkretisere, realisere og finansiere de mange gode tanker, så er der ingen tvivl om, at vi også på dette område vil se store forandringer af domstolene de kommende år.
Domstolenes opgaver giver de bedste betingelser for at skabe udviklende og berigende ar-bejdspladser, som giver mening for den enkelte. Med domstolsreformen er der skabt betingel-ser for gode faglige fællesskaber ved alle retter, og der er tilført spændende nye opgaver til byretterne, hvor de fleste domstolsjurister har deres gang. De overordnede retter vil fremover kunne koncentrere sig om at fastlægge ensartet praksis og behandle de principielle spørgsmål, som naturligvis rummer en helt særlig faglig attraktionsværdi. Domstolsreformen vil – når den er faldet helt på plads – gøre det endnu tydeligere, at domstolene har et stort potentiale, når det gælder om at tilbyde kommende generationer af jurister faglige udfordringer og me-ningsfyldte opgaver.
Men rammerne gør det ikke alene, og derfor vil spørgsmål som kvalitet og kompetenceudvik-ling stå centralt i de kommende års arbejde med at fylde kød og blod på de nye strukturer. I sidste ende er evnen til at rekruttere og udvikle dygtige jurister den helt centrale forudsætning for domstolenes evne til at levere høj kvalitet til det omgivende samfund.
Med visionsudvalgets konference er der skabt et godt afsæt for ambitionen om at gøre dom-stolene til nogle af de bedste og mest berigende arbejdspladser for dygtige og fagligt engage-rede jurister.
Visionsudvalgets rapport kan læses på www.domstol.dk.
Medlemmer af Visionsudvalget
Professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet
Byretspræsident Otto Bisgaard, Retten i Randers
Lektor Pia Bramming, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Landsretspræsident Bent Carlsen, Østre Landsret
HR-udviklingschef Camilla Funck Ellehave, Domstolsstyrelsen
Kst. sekretariatschef Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i Hillerød
HR-chef Torben Krausing, Domstolsstyrelsen
Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen
Statsadvokat Svend Larsen, Rigsadvokaten
Direktør Lisbeth Lollike, Personalestyrelsen
Dommer Jørgen Lougart, Københavns Byret
Sekretariatschef Anette Maarbjerg, Retten i Helsingør
Generalsekretær Henrik Rothe, Advokatrådet
Udviklingschef Gerd Sinding, Domstolsstyrelsen
Landsdommer Mikael Sjöberg, Østre Landsret
Administrerende direktør Mette Vestergaard, DIEU
Direktør Adam Wolf, Domstolsstyrelsen (formand)
Kontorfuldmægtig Karen Bertelsen, Retten i Sønderborg (observatør)