Større forståelse for retssamfund med pessetrænede dommere
Der bør være et særligt korps af medievante dommere, som altid er parate til at forklare en dom til journalister. Det foreslår formanden for forsvarsadvokaterne, Henrik Stagetorn. Det kan i sidste ende give borgerne en bedre forståelse af, hvad der er op og ned i retssystemet.
Af Lene Ejg Jarbøl, journalist, Missing Link
Varetægtsfængslingen af den københavnske urmager, der greb til selvtægt og skød to røvere i ryggen efter det syvende røveri i hans forretning, skabte ramaskrig på debatsider og blogs overalt i landet.
“Frikend urmageren og giv ham en tapperhedsmedalje,” lød det blandt andet i en læserkommentar i Nyhedsavisen.
Rigtig mange danskere havde svært ved at kapere, at urmageren blev varetægtsfængslet. Og her kunne en særlig dommer, der er trænet til at optræde i medierne og klæde journalisterne bedre på, have hjulpet med forståelsen, mener Henrik Stagetorn, der er formand for de beskikkede advokater.
- Her er en sag, hvor folkeopinionen ikke er i tråd med retspraksis. Folk kunne ikke forstå, hvorfor urmageren skulle sidde varetægtsfængslet. Men en mediedommer kunne have fortalt, at der i kendelsen blev lagt vægt på, at han havde forskellige skarpladte våben liggende. Og at dét altså regnes for en skærpende omstændighed i Danmark, fortæller Henrik Stagetorn.
Større tryghed og færre fejl
Det er Domstolsstyrelsen, som på baggrund af årelange erfaringer med mediedommere i Sverige og Holland og en snarlig implementering af ordningen i Norge, ønsker at rejse en debat om, hvorvidt vi har brug for mediedommere i Danmark.
I både Sverige og Holland har formålet været at skabe mere åbenhed og indblik i domstolenes arbejde, luge ud i journalisternes fejl og på sigt være med til at give borgerne en øget tryghed og retsfølelse. I Norge er Domstolsadministrasjonen – en pendant til Domstolsstyrelsen – netop gået sammen med Dommerforeningen om at etablere en gruppe af mediedommere.
For alle tre lande gælder det, at mediedommeren altid gerne udtaler sig til pressen og har fået en grundig medietræning. Svenskerne har haft mediedommere siden 1994, hvor en lille gruppe dommere på eget initiativ dannede “mediegruppen” blandt andet som en reaktion på en mængde fejlinformationer om domstolene i medierne. I Sverige udtaler mediedommerne sig kun om generel praksis og ikke om konkrete domme. I Holland, hvor ordningen har eksisteret siden 1970’erne, må mediedommerne til gengæld godt være konkrete efter aftale med den dommer, der har dømt i det enkelte tilfælde.
Mere nuanceret dækning
Tanken om en dansk gruppe af mediedommere vinder også genklang hos Finn Borch Andersen, vicepolitidirektør i Nordsjællands Politi og tidligere anklager i blandt andet Tvind-sagen.
Han mener, at en mediedommer kan være et godt pædagogisk redskab til at højne forståelsen blandt offentligheden i komplicerede retssager og en mulighed for at få et så åbent og gennemsigtigt samfund som muligt.
Men samtidig understreger han, at det efter hans mening bør være en model, hvor dommerne ikke kommenterer på egne domme. For danske dommere har en integritet hos befolkningen, der ikke må kompromitteres.
En dommer skal ikke ud og forsvare sin egen dom i medierne, mener Finn Borch Andersen og illustrerer det med et tænkt eksempel:
- Hvis en journalist i dag beder dommeren fortælle, hvad domsmændene siger i den konkrete dom, må dommeren svare, at det kan han ikke fortælle, for sådan er reglerne. Her vil offentligheden måske tænke “nå, det vil han nok ikke svare på”. Hvorfor vil han mon ikke det?
- Men hvis det er en mediedommer, der kommenterer en dom, så har han kun den skrevne dom og vil nemmere kunne sige, at det ved han ingenting om. Det vil være lettere for alle at forstå, at her er tale om en udlægning af en dom på baggrund af det, man kan læse i dommen, siger Finn Borch Andersen.
Han foreslår, at man starter med at lave en analyse af, hvad der er behov for i Danmark.
Journalist: Ja, tak
Også blandt journalisterne er der opbakning til ideen om en udvalgt gruppe af dommere, der stiller sig til rådighed, svarer på spørgsmål og kommenterer domme – helst også efter klokken 16.
Niels Northroup er redaktionsleder for kriminal- og retsredaktionen på Ritzaus Bureau, og har arbejdet med retsområdet i over ti år.
- Man kan forudse mere diskussion og debat, hvis for eksempel en advokat eller en anklager har sagt ét om en dom, og mediedommeren har en anden opfattelse, siger Niels Northroup.
Det rigtig interessante vil dog være, hvis mediedommerne også tør være offensive og på eget initiativ retter henvendelse til journalister, hvis de har misforstået noget, mener Ritzaus redaktionsleder.
- Mediedommerne kan for eksempel kontakte journalister, der fortæller offentligheden, at en tiltalt i en straffesag “risikerer den maksimale straf, som paragraffen angiver,” foreslår Niels Northroup.
Ofte kan retspraksis være meget anderledes – som i sager om almindelig vold efter paragraf 244, hvor strafferammerne sjældent udnyttes. På den måde får folk et forkert indtryk og risikerer at få en mistillid til systemet, hvis en tiltalt får 40 dages fængsel, fordi sådan er praksis og ikke tre år, som journalisterne havde fortalt var den maksimale straf.
Så hvis dommerne går ind og kan give den form for respons, så vil journalisternes beretninger fra retssalen blive mere kvalificerede – til gavn for borgerne, mener Niels Northroup.
Ikke en afløsning
Hvis dommerne kommer mere på banen, bliver der endnu en kilde at gå til, når en spektakulær sag netop er afgjort, og journalisterne står i en kødrand uden for retten bevæbnet med hævede mikrofoner og glødende kuglepenne.
Men hverken vicepolitidirektør Finn Borch Andersen eller advokat Henrik Stagetorn forestiller sig, at anklagere og forsvarere vil blive aflastet og undgå at blive belejret af journalister.
- Jeg tror ikke, at journalisterne vil nøjes med en mediedommer. Medierne vil godt kunne lide, hvis der er en diskrepans mellem, hvordan en mediedommer udlægger sagen, og hvordan forsvareren eller anklageren gør, siger Henrik Stagetorn.
Men mediedommerne vil skabe mere ligevægt i journalisternes dækning af retssager og give en mere nuanceret fremstilling, mener den erfarne forsvarsadvokat.
Justitsminister Lene Espersen (K) er positiv over for forslaget om mediedommere:
- Jeg synes, at det er positivt, at domstolene arbejder med nogle modeller, der vil gøre det muligt fremover i højere grad at tilgodese offentlighedens behov for information om de domme, der afsiges ved domstolene. Så i mine ører lyder det ganske fornuftigt, hvis domstolene vil kigge på erfaringer fra andre lande, siger Lene Espersen.
Mediedommere
I Sverige:
En gruppe dommere tog selv initiativ til at oprette “Mediegruppen” i 1994.
Der er 32 mediedommere fordelt på retterne efter behov, men mindst én hvert sted.
Dommerne udtaler sig mere generelt om retspraksis.
Hvis journalisterne spørger om en konkret sag, bliver de henvist til den dommer, der dømte i sagen.
I Holland:
Der er mindst én mediedommer ved hver ret og flere i de store byer.
Ordningen startede i 70'erne, da Justitsministeriet udpegede en række “press judges”.
Mediedommerne kan både udtale sig om generel praksis og i konkrete sager.
I Norge:
Efter planen vil der være trænede mediedommere klar i slutningen af 2007.
Domstolsadministrasjonen står bag ordningen i samarbejde med Dommerforeningen.
Den norske model er i store træk identisk med den svenske.
Fællestræk:
Mediedommerne udtaler sig for egen regning.
En mediedommer skal have flair for at håndtere journalister.
Mediedommerne modtager grundig medietræning – specielt rettet mod interview til tv.
To gange årligt mødes alle mediedommerne for at udveksle erfaringer og aftale fælles spilleregler.
Erfaringer fra Sverige:
Det er aldrig sket, at en dommer er blevet kritiseret for at sige mere end det, som står i dommen. Men dommerne er også meget forsigtige med netop den problemstilling.
Medierne har accepteret og forstået mediedommernes rolle og de begrænsninger, dommerne har. De er glade for en ekstra kilde til at kommentere en sag.
Ordningen har haft en afsmittende virkning, så flere dommere nu har lyst til at udtale sig til medierne.
Domstolene er ikke længere så udskældte i de svenske medier, efter de har fået “Mediegruppen”.
Det mener danske dommere:
I Domstolsstyrelsens blad ”Danmarks Domstole” er dommerne foreløbig positive over for ideen, så længe en ordning tilpasses den danske retskultur.
I bladet foreslår en dommer Bent Ove Jespersen fra Østre Landsret, at der indledes med en frivillig forsøgsordning ved nogle få retter for at få høstet nogle erfaringer med mediedommere.
Kilde: Danmarks Domstole