Af Pia Møller, pressechef
I de mest konfliktfyldte samværssager har forældrene brug for juridisk bistand og for at blive aflastet både praktisk og følelsesmæssigt. Det viser et projekt støttet af Egmont Fonden.
I en række meget konfliktfyldte sager om samvær har forældre ingen mulighed for at få råd og bistand fra en advokat. Samværssager er ikke dækket af retshjælpsforsikringen eller reglerne om fri proces, og forældrene vil kun sjældent kunne få dækket omkostningerne via den udvidede offentlige retshjælp ved advokat. Det betyder, at forældre, der ikke selv har råd til at betale for advokatbistand, må nøjes med den information og vejledning, de kan få i statsamterne og Overpræsidiet.
- Jeg bliver jævnligt ringet op af klienter, som helt klart har juridiske spørgsmål af en sådan tyngde, at de skal have bistand. Men de har ikke råd til selv at betale, hvad det koster. De må så henvende sig til statsamtet eller Overpræsidiet, og her får de informationer om den overordnede jura. Men det er jo ikke en konkret rådgivning for den enkelte part, fortæller advokat Pia Deleuran.
Sammen med en håndfuld andre familieadvokater var hun med til at tage initiativet til et projekt, som har afprøvet betydningen af advokatbistand i højkonfliktfyldte samværssager. Projektet er støttet af Egmont Fonden og er netop blevet evalueret.
Evalueringen viser, at der blandt de involverede forældre er en entydig og meget stor tilfredshed med den advokatbistand, de har fået stillet til rådighed i projektet. Samværssagen er en stor belastning for forældrene følelsesmæssigt, fordi forældrene skal leve med en usikkerhed om de familiemæssige rammer.
- Gennem advokatbistanden bliver parterne støttet i forhandlingerne og aflastet i forhold til f.eks. at skulle skrive breve til statsamtet. De får en allieret, de kan drøfte deres egen position med, og vel at mærke en allieret med en faglig og nøgtern tilgang, som kan inspirere til mulige løsninger på sagen.
- Det, der altid slår mig mest er, hvor belastende disse sager er for parterne. Den, der har forældremyndigheden, skal typisk have hverdagen til at hænge sammen, smøre madpakkerne og sørge for, at barnet trives i det daglige, samtidig med at den anden forælder ikke er en medspiller – men en modspiller. For den anden forælder er belastningen ofte savnet af barnet eller utryghed over barnets forhold, fortæller Pia Deleuran.
Løsninger og principper
I forbindelse med evalueringen af projektet er der også lavet interviews med en række sagsbehandlere, der vurderer, at advokater kan være en stor hjælp i løsningen af sagerne – men at langtfra alle advokater er det. De ”gode” samværsadvokater er ifølge sagsbehandlerne dem, der hele tiden tænker på at nedtrappe konfliktniveauet og forsøger at få forældrene til at samarbejde om fælles løsninger. De fremhæver også, at advokatbistanden kan betyde, at man hurtigere finder ind til kernen i konflikten.
- Jeg kan godt forstå, at statsamterne og Overpræsidiet oplever det, som om nogle advokater optrapper konflikten. Det skal de også nogle gange gøre, hvis det er bedst for klienten. Der er jo nogle juridiske principper, som skal forfølges i disse sager. Men juraen kan gå imod statsamtets ønske om at skabe et læringsmiljø for forældrene. Det er dilemmaet.
- Hvis en forælder er overbevist om, at den anden forælder slår barnet, så vil statsamtet måske forsøge at få parterne i dialog og drøfte den antagelse om afstraffelsen. Men klienten ønsker måske at få afprøvet, om beviserne i sagen er gode nok til at afskære samværet. Denne part er således ikke interesseret i dialog, siger Pia Deleuran og tilføjer:
- I Egmont Fondens projekt har vi brugt mediationsteknikker og gjort meget ud af virkelig at lytte til, hvad parten ønsker. Vi har valgt at tro på, at parterne selv kan komme med nogle ideer til en løsning, og vi ved fra mediationssagerne, at det kan lykkes. Resultatet i projektet har været indgåelse af aftaler mellem forældrene i en tredjedel af de i alt 40.
Hun og hendes advokatkolleger håber, at resultaterne fra projektet kan føre til, at man bliver opmærksom på, at alle, der har en samværssag med store konflikter, bliver tilbudt advokatbistand.
- Man får jo også beskikket en advokat i en straffesag. Vi er vant til i det danske system, at hvis der er centrale juridiske problemstillinger, så bliver man hjulpet af en advokat. Og fra undersøgelser ved vi, at store konflikter mellem forældrene skader børnene.
I evalueringsrapporten skønnes det, at der hvert år vil være 250-500 samværssager, hvor konfliktniveauet er så højt, at der er behov for advokatbistand. Det tilbud vil koste samfundet 5-10 mio. kr. årligt.
- Det opvejes rigeligt af de beløb, der ellers skal bruges i de offentlige systemer på sygebehandling, psykologbesøg og sygemeldinger, fordi presset på familien i forbindelse med en samværssag er så stort, siger Pia Deleuran.
Evalueringsrapporten kan findes på Egmont Fondens hjemmeside www.egmontfonden.dk.
Faktabokse:
Højkonfliktfyldte sager
Omkring ti procent af statsamternes sager er komplekse/tunge uenighedssager om samværets overordnede forhold, skønner Socialforskningsinstituttet.
Vold mellem forældrene, vold mod barnet, misbrug af alkohol eller stoffer og stor uenighed mellem forældrene og ringe indsigt i konfliktløsning er blandt de ting, der kan gøre en samværssag særlig konfliktfyldt.
Projektgruppen
Jytte Lindgård, advokat
Majken Johansen, advokat
Lone Brandenborg, advokat
Pia Deleuran, advokat
Trygve Nielsen, advokat
Jacob Steen Andersen, advokat
Helle Haxgart, kontorchef, Københavns Statsamt
Jonna Waage, kontorchef, Københavns Overpræsidium
Bente Groth (direktør), Gitte Spies (souschef) og Margrethe Ahlefeldt-Laurvig-Bille (direktør) fra Egmont Fonden.