Vant til det internationale

At leve og arbejde på tværs af grænserne er ikke ukendt for ham. Sam Baldwin er vokset op i Danmark og har læst jura og taget advokatuddannelsen i Danmark. Begge hans forældre er fra England og flyttede i sin tid til Danmark, hvor de stadig bor efter mange år som hhv. selvstændig erhvervsdrivende og grafisk designer. Hustruen mødte han i forbindelse med en tur til Ungarn, længe før han fik fast arbejde der.

”Derhjemme taler vi engelsk, og på arbejdet foregår det meste også på engelsk, men jeg taler også dansk med nogle af de dansk-ejede klienter hernede og så ungarsk til husbehov.”

Han har altid haft nemt ved sprog, men med den internationale baggrund var der flere sjove episoder, også fra jurastudiet på Københavns Universitet.

”Der er nogle små sproghuller, når du vokser op i et hjem med udenlandske forældre. De talte og taler stadig med meget kraftige accenter. Det synes jeg var lidt pinligt, da jeg var barn. Der dukker nogle bestemte ord op, som du ikke er stødt på før. ’Karnap’ for eksempel. En gang skulle jeg finde en bog fra biblioteksbasen, og fik at vide at den var i ’Karnap tre’ på det juridiske bibliotek. Jeg troede, at ’Karnap’ var en bogsamling ligesom Karnov, men de mente bare, at bogen stod på en reol ved karnappen på tredje sal. Der gik lidt tid inden, jeg opdagede det.” 

Forskellene er få men omfattende

Med specialerne i konkurrenceret og EU-ret har det ikke været en stor omvæltning at praktisere i Ungarn. Han fører ikke retssager ved de ungarske domstole, men i princippet har han møderet. 

Inden turen gik til Ungarn, var Sam Baldwin i en årrække advokat i København, først som fuldmægtig og senere advokat hos Gorrissen Federspiel. Firmaet Szecskay, som han er hos i dag, har mange store både danske og internationale kunder med interesser og produktion i Ungarn. Nogle af de danske virksomheder, der har omfattende produktion i Ungarn, er for eksempel Grundfos og Lego.

”Jeg tror, at 80 procent af alle Duplo klodserne til hele verden bliver produceret her i Ungarn. Men også Coloplast, Foss, Jysk og Pandora har store investeringer her.”

Forskellene mellem at arbejde som advokat i Ungarn og Danmark er generelt få, mener Sam Baldwin. 

”Vi er uafhængige advokater, har nogenlunde samme advokatetiske regler, et solidt uafhængigt advokatsamfund, og vi er underlagt samme EU-regler. En forskel er dog, at advokatfirmaerne her i Ungarn generelt er meget mindre, da der ikke været så mange fusioner som i Danmark. Her i Szecskay er vi en 40 jurister, og vi er én af de store. Der er dog mindst lige så mange advokater per indbygger her som i Danmark,” fortæller han.

Der er også et andet syn på protektionisme og politisk indblanding i for eksempel udbudsregler, end det man er vant til i Danmark. I Ungarn sker det ofte, at internationale virksomheder mener, at der bliver stillet hindringer i vejen for dem.  

”Selvfølgelig vil alle lande gerne have, at deres nationale virksomheder vokser, men ideen er jo, at EU’s indre marked skal være ét marked, hvor medlemslandene ikke giver forlommer til deres egne virksomheder. Den har de lidt svært ved her. Så derfor ligger en stor del af mit arbejde indenfor klassisk EU-ret og fri bevægelighed, som jeg bruger som værktøj til at beskytte vores udenlandske klienters investeringer mod protektionistiske lovindgreb. Og det er også lykkedes at få startet nogle sager ved EU-domstolen. Det har været ret fedt, selvom det har taget lang tid.”

”Vores internationale klienter kommer til os og siger, ’vi føler os ikke særlig godt behandlet. Vi føler, vi bliver afskåret fra markedet. Og så kan man bruge de her regler om fri bevægelighed, den fri etableringsret, tjenesteydelser, varer osv. De klassiske EU-friheder har fået lidt en revival, og det er ikke kun i Ungarn. For det er lidt en tendens over hele Europa, at man lukker sig mere om sig selv og har mere national industripolitik. Når jeg har brugt EU-reglerne til at udfordre protektionismen, har det både været en god forretning, men jeg har også følt, at jeg gjorde noget godt i forhold til at åbne markederne op. Så de typer sager kan jeg rigtig godt lide.” 

”Den anden del af mit arbejde er almindelig konkurrenceret. Det handler ofte om karteller, markedsmisbrug, fusioner og statsstøtte. Den del er nøjagtig som i Danmark.”

Pro bono sag om ’anti-gay law’

Men der er også andre forskelle i arbejdet. Særligt i karakteren af hans pro bono arbejde.  

”Her hos Szecskay er der en høj grad af fleksibilitet og opbakning til pro-bono-arbejde. Der er ikke noget fast system for timetal eller type af opgaver. Det er op til den enkelte advokat. Vores managing partner arbejder selv pro bono for Budapest Festival Orchestra, for han er glad for klassisk musik.”

Og så er der forskellene i de nationale love, som i nogle tilfælde strider imod EU-reglerne og almene menneskerettigheder, som Ungarn også er blevet kritiseret for. 

I 2021 indførte Ungarn den såkaldte ’Børnebeskyttelseslov’, som populært bliver kaldt for ’The anti-gay law’. Sidan da har Sam Baldwin arbejdet med en NGO omkring det spørgsmål. Første gang da EU-Kommissionen påbegyndte et initiativ, der skulle fremme mulighederne for regnbuefamilier på tværs af grænserne. 

I 2023 opdagede Sam Baldwin, at Ungarn med ’Børnebeskyttelsesloven’ formentlig ikke overholder EU-reglerne om markedets frie bevægelighed. En ungarsk NGO, der arbejder for LGBT+ rettigheder, henvendte sig til ham og bad om hjælp med at udfordre de nye ungarske regler, der siger, at bøger til unge under 18 ikke må skildre LGBT+ forhold.

”Det betyder, at eksempelvis litteratur henvendt til yngre målgrupper eller reklamer i det hele taget ikke må ’inspirere’ til for eksempel homoseksualitet. Bøger med den slags må ikke stilles i boghandlernes vinduer, må ikke sælges tæt på skoler og kirker, og skal være pakket ind, så man ikke kan bladre i dem i butikken. De ungarske myndigheder har været på uanmeldte kontrolbesøg og uddelt bøder til boghandlere og andre forretninger, der sælger bøger og andet materiale.”

Sam Baldwin har haft en del sager, hvor han med EU-retten har udfordret national lovgivning, så for ham lå det lige for at påtage sig denne sag og at gøre det pro bono, da organisationen har begrænsede ressourcer.  

”Målet med min opgave i denne sag er, at overbevise EU-Kommissionen om at lægge sag an mod Ungarn for at bryde EU-reglerne. Den ungarske lov stiller handelshindringer i vejen for de her produkter, og det afventer vi nu EU-Kommissionens svar på, om de er enige i. Vi forventer en afklaring senere i år,” siger Sam Baldwin. Han har brugt mange timer på at præsentere sagen for EU-Kommissionen – både i forhold til at forklare de ungarske regler og at redegøre for, hvorfor de er i strid med EU-reglerne. På ét år har han brugt over 50 timer på pro bono-arbejdet.

”Det har været et stort arbejde at skulle overbevise EU-Kommissionen om, at det er en ulovlig handelshindring. Men det har også været sjovt og udfordrende, for det er ikke altid ligetil, hvornår en regel begrænser et produkts adgang til markedet og ikke er retfærdiggjort af saglige hensyn.”

I slutningen af sidste år anerkendte rankingfirmaet Chambers & Partners Sam Baldwin’s pro bono indsats ved at fremhæve hans arbejde i deres første Global DEI Report. 

Vi skylder at gøre en forskel, når chancen byder sig

Sam Baldwin mener, at det er godt med mere fokus på pro bono-arbejde generelt i advokatstanden, både i Danmark og andre lande.  
”For langt de fleste af os er advokatvirket jo en forretning, en levevej. Sådan skal det være, og det er der ikke noget galt i. En advokat er som enhver anden virksomhed, der driver forretning. Det er så tilfældigvis jura, vi sælger, så at sige. Men jeg synes, at hvis du en gang imellem kan spotte nogle muligheder, hvor du kan gøre en forskel med din faglighed ved at tage sager pro bono, så skal man gøre det. Det skylder vi standen,” siger Sam Baldwin og pointerer videre:

”Når der med jævne mellemrum kommer de her ærgerlige sager som med ’Den sorte svane’, der skader omdømmet helt enormt, så skal det jo helst gerne være sådan, at for hver dårlig historie, der kommer om standen, så er der fem eller ti gode, ikke. Det synes jeg godt, vi kan blive bedre til,” siger Sam Baldwin og understreger, at vi ikke kun skal tale om advokatens særlige rolle i samfundet, når standen med jævne mellemrum bliver kommercielt truet af liberalisering.

”Det går altså ikke, når mange har det indtryk, at dét tidspunkt, vi dyrker ’advokatens særlige rolle’ mest, dét er, når vores regulatoriske privilegier er truet. Det kan måske godt virke sådan lidt en gang imellem. Derfor ville det være fedt, hvis der var flere historier om advokater, der brugte deres faglighed til noget andet end forretning en gang imellem. Så ville vi have mere troværdighed og gennemslagskraft som stand, når det gælder.” 

Sam Baldwin så derfor gerne, at pro bono blev en endnu mere integreret del på advokatkontorerne og under fuldmægtiguddannelsen. 

”Vi skal huske, at hvis vi gerne vil slå os op på, at vi har en særlig rolle i samfundet, så går det ikke, at vi aldrig tænker andet end forretning. Lidt karikeret kunne man i stedet sige, at 95 procent er forretning, og så lidt altruisme for de sidste 5 procent, når chancen byder sig.”