Hans øjne lyser op, da han tænker tilbage på den dag, hvor han endelig stod med sin advokatbestalling i hånden.

”Hassan, den er på vej,” lød beskeden hver dag i to uger, når Hassan Mahmood ringede til Justitsministeriet for at høre nyt om sin bestalling.

”Jeg tror, jeg læste brevet 20 gange, da jeg endelig fik det med posten. Det føltes helt magisk. Jeg følte nærmest, jeg skulle til at erobre hele verden. Det er nok stadig den største bedrift i min karriere,” fortæller han om dagen i august 2016.

Men drømmen om at blive advokat begyndte længe før ventetiden på bestallingen. Den tog form i gaderne omkring Sjælør i Valby – et område, der tidligere stod på ghettolisten. Her voksede Hassan Mahmood op og lagde mærke til, hvordan ældre drenge, som var kommet i uføre, talte om advokater som dem, der kunne kæmpe for deres sag. Det gjorde indtryk på ham og plantede et tidligt ønske om selv at blive én af dem, der kunne hjælpe andre og finde løsninger i svære situationer.

Efter syv år som forsvarsadvokat hos advokatfirmaet Erbil G.E. Kaya etablerede Hassan Mahmood i januar 2025 sit eget advokatkontor. Rollen som advokat har ændret sig for ham med tiden – helteglorien er blevet mere nuanceret – men drivkraften er den samme: ønsket om at gøre en forskel. Og det er ikke mindst hans opvækst og pakistanske rødder, der i dag giver ham en særlig indsigt og styrke i mødet med klienterne.

Tolkeproblemer

Med en far, der taler syv sprog flydende, kommer Hassan Mahmood fra en sprogligt stærk familie. Selv behersker han blandt andet dansk, engelsk, urdu, hindi og punjabi – en kompetence, der ofte har vist sig afgørende i hans arbejde som forsvarsadvokat.

Han har gentagne gange oplevet problemer med tolkning i retssager, hvor klienter ikke har dansk som modersmål. Når der tolkes på et sprog, han selv forstår, griber han ind, hvis oversættelsen er forkert. For selv små fejl i oversættelsen – en misforstået vending, et fortolket tonefald eller et glemt ord – kan forvride meningen og i sidste ende påvirke hele sagens udfald. Det handler ikke bare om sprog, men om retssikkerhed, siger Hassan Mahmood.

Hassan Mahmood fortæller blandt andet om episoder, hvor sætningen ”voldtog han dig” blev oversat til ”var han ubehøvlet”, og hvor ord som ”jeg” og ”søster” blev forvekslet.

Han fortæller også om en sag, der blev trukket i langdrag i over fire år, fordi man ikke kunne finde en tolk, der talte klientens dialekt. Og da man endelig fandt én, viste det sig, at tolken ikke kendte forskellen på begreber som ”lønsedler” og ”årsopgørelser”. Først da klienten valgte at gennemføre sagen på engelsk – sit tredjesprog – faldt der dom. En frifindelse.

”Det er jo ikke retfærdig rettergang, når en klient skal gå på kompromis med sit eget sprog for at forsvare sig,” siger Hassan Mahmood.

Hans egen vurdering er, at han har været nødt til at afbryde omtrent halvdelen af de sager, hvor der har været tolk til stede, på grund af utilstrækkelig tolkning. Det får ham til at tænke på de sager, hvor ingen af aktørerne i retssagen forstår det sprog, der skal tolkes fra.

”Når jeg tænker tilbage på alle de sager, jeg har haft, og overvejer, hvor galt det kunne være gået, hvis jeg ikke havde grebet ind, kan jeg ikke lade vær med at frygte, at der faktisk kan være personer, som er blevet dømt uretfærdigt, fordi de ikke har haft mulighed for at forklare sig ordentligt,” siger han.

Bedre tolke i retssystemet

Efter mange dårlige oplevelser beder Hassan Mahmood i dag ofte om oplysninger om tolken før en retssag.

”Jeg har oplevet, at dårlige tolke gik igen, og der er tolke, hvor jeg endda synes, at deres danskkundskaber har været så dårlige, at jeg føler, at de selv har haft brug for en tolk,” siger han.

På et tidspunkt genkendte Hassan Mahmood blandt andet en tolk i retten, som han tidligere havde oplevet have behov for at få sine egne breve fra kommunen oversat. Den retssag blev også udskudt.

Generelt mener Hassan Mahmood, at kvaliteten af tolkningen i Danmark er stærkt bekymrende. Han oplever dog, at både anklagemyndigheden og dommerne reagerer hurtigt, når mangelfuld tolkning bliver påpeget. Samtidig opfordrer dommere ham direkte til at sige fra, når tolkningen er forkert.

Ifølge Hassan Mahmood skyldes den dårlige tolkning først og fremmest, at mange tolke ikke har det nødvendige sproglige niveau til at varetage tolkning i en retssag. Derudover mener han, at myndighederne mangler indsigt i, hvor store forskelle der kan være mellem forskellige sprog og dialekter.

”I Danmark kan vi – trods forskellige dialekter – som regel stadig forstå hinanden. Men jeg kan finde to personer, der begge er født og opvokset i Pakistan, som ikke kan forstå hinanden, fordi de taler så forskellige dialekter. Det samme gælder blandt andet arabisk, urdu og hindi. Problemet er, at tolkene selv får lov til at angive, hvilket sprog de taler – og det ikke den kvalitet, vi skal have i retssalen,” siger han og tilføjer:

”Der er stor forskel på alment hverdagssprog og til at sidde i en straffesag, hvor man skal kende forskellen på begreber som mistænkt, sigtet, tiltalt og dømt – eller forstå nuancerne mellem indicier, uagtsomhed, tilegnelse og forsæt. Det kan jo være små sproglige forskelle, der afgør udfaldet af en dom. Hvis vi vil sikre en retfærdig rettergang, så har du jo først og fremmest ret til at kunne forstå sproget,” siger han.

Derfor mener Hassan Mahmood, at kravene til tolkeuddannelsen skal skærpes, og at det skal sikres, at alle tolke reelt er kvalificerede til at oversætte på det sprog, de har angivet.

Et blik for de pårørende

Udover at bruge sine mange sprog til at sikre en retfærdig rettergang for sine klienter, trækker Hassan Mahmood også på sine personlige erfaringer og sin opvækst, når han fører sager. I Sjælør, prægede fællesskab og sammenhold hverdagen, og man gjorde blandt andet en indsats for at hjælpe hinanden på tværs af familier. For eksempel når en mor med voksne børn i fængsel havde brug for hjælp til praktiske gøremål.

De erfaringer har sat deres spor, og i dag gør Hassan Mahmood en aktiv indsats for at støtte de pårørende til klienter, der afsoner domme eller sidder varetægtsfængslet.

”Når en klient bliver fremstillet i grundlovsforhør eller bliver varetægtsfængslet, er min førsteprioritet at ringe til de pårørende og på en pædagogisk måde forklare dem, hvad der er sket, men samtidig også pointere nogle ting, de måske ikke selv har tænkt over,” siger han.

Det kan for eksempel være information om besøgsregler eller praktiske detaljer om, hvad klienten kan få brug for i den kommende tid.

”Den rolle, jeg indtager som advokat, handler også om at være i kontakt med pårørende, og jeg har derfor den dybeste respekt for et familiemedlem, der hellere ringer en gang for meget, end en gang for lidt. Jeg føler ofte, at man som advokat også fungerer som psykolog, terapeut og støtteperson,” fortæller han.

Og det er netop den menneskelige dimension og ønsket om at gøre en forskel, der har været en stærk drivkraft bag Hassan Mahmoods valg om at blive advokat – selvom vejen dertil ikke har været uden udfordringer.

Et afgørende møde

Selvom drømmen om at blive forsvarsadvokat har fulgt ham siden barndommen, havde Hassan Mahmood i begyndelsen af sin karriere svært ved at finde fodfæste inden for strafferetten.

”Jeg befandt mig i en form for limbo, hvor jeg ikke rigtig vidste, hvad næste skridt skulle være,” fortæller han om sin karrieres mest udfordrende periode. Det førte til, at han som nyuddannet advokat valgte at gå selvstændig for en tid – uden helt at vide, hvor det ville føre ham hen.

Kort tid efter modtog han en besked fra forsvarsadvokat Erbil Kaya, som tilbød ham en rolle i sit advokatfirma, og det var et vendepunkt, der fik stor betydning.

”Årene hos Erbil Kaya har forandret mig på rigtig mange punkter. Det arbejdspres, flowet og den arbejdsmoral, jeg tog med mig derfra, havde jeg slet ikke, da jeg startede. Advokatgerningen blev en livsstil for mig,” siger Hassan Mahmood.

Efter syv år valgte han igen at gå selvstændig, men denne gang med langt mere erfaring og selvtillid i bagagen.

”Jeg trives i min selvstændighed som advokat i dag. Et er det personlige med at drive en virksomhed i sit eget navn, hvilket også er en stor bedrift for mig, men det giver mig også friheden til selv at vælge de sager, jeg ønsker at fordybe mig i,” fortæller han.

Svære sager og trusler

Selvom Hassan Mahmood i dag selv vælger sine sager, betyder det ikke, at han går uden om de svære og følelsesmæssigt belastende. Tværtimod har han flere gange gennem årene stået med tunge sager på skrivebordet – blandt andet en drabssag fra Husum i 2024, hvor en 15-årig dreng blev knivdræbt.

”Den sag påvirkede mig rigtig meget. Både fordi man skal være til stede for sin klient, men samtidig er det umuligt ikke at føle med den afdøde og de pårørende. Det var en af de sager, hvor jeg virkelig måtte stoppe op og trække vejret dybt,” fortæller han.

Med de alvorlige sager følger også et andet mørkt aspekt af jobbet, nemlig trusler og chikane. For nogle gange går følelserne så højt, at både modparter og klienter retter deres vrede mod advokaten.

Advokatsamfundets retssikkerhedsanalyse fra november 2024 viser, at hele 35 procent af forsvars- og familieretsadvokater har oplevet trusler eller chikane i forbindelse med deres arbejde. For advokater generelt gælder det hver femte.

Hassan Mahmood har også mærket truslerne på egen krop. Det har blandt andet været gennem beskeder fra falske profiler på sociale medier og opkald fra skjulte numre.

”Senest havde jeg en sag, der fik stor medieomtale, og hvor der var mange følelser på spil. Mens sagen kørte, begyndte jeg at få opkald fra et hemmeligt nummer. Personen i den anden ende gentog noget i retning af, at han håbede, den samme kniv ville ramme mig,” fortæller han.

På trods af truslerne har han aldrig anmeldt dem til politiet – ikke fordi han tager let på dem, men fordi han ikke tror, at sagen ville blive taget alvorligt.

”Som forsvarer er man præget af beviskravene i strafferetten. Jeg ved, hvad det kræver, for at noget kan bevises ud over enhver rimelig tvivl. Hvad skulle jeg sige til politiet? At et hemmeligt nummer har ringet og truet mig?” spørger han og tilføjer:

”Havde vi som advokater været omfattet af § 119, ville sagen måske blive taget mere alvorligt.”

Også plads til fritid

På trods af trusler, arbejdsbyrde og følelsesmæssigt belastende sager prioriterer Hassan Mahmood at vise, at livet som forsvarsadvokat ikke behøver at være ensbetydende med at ofre alt andet. Balancen mellem arbejde og fritid er vigtig – både for ham selv og for det billede, han ønsker at tegne for dem, der følger med på sociale medier. Her bruger Hassan Mahmood en del tid på at vise, hvordan tilværelsen indeholder både arbejde og privatlivet.

”Under min uddannelse havde jeg svært ved at spejle mig i nogen. Det hele blev præsenteret som arbejde, arbejde, arbejde. Jeg vil derfor gerne vise, at man både har tid til privatliv og arbejdsliv. Jo, man arbejder mange timer, men I skal ikke lade jer skræmme af det, fordi jeg har også tid til andre ting,” fortæller han og tilføjer:

”Jeg blev bekræftet i betydningen af det, jeg deler, da en person for nogle år siden skrev til mig og fortalte, at han havde søgt ind på jura efter at have fulgt min profil. Vi havde en lang samtale, hvor han forklarede, at han tidligere troede, at man som advokat ikke havde tid til noget andet i livet. Men da han begyndte at følge mig og andre forsvarsadvokater, gik det op for ham, at det faktisk er muligt at kombinere arbejdet som forsvarsadvokat med et privatliv – og det var afgørende for hans valg,” siger han.

Når Hassan Mahmood engang i fremtiden skal se tilbage på en lang karriere, er målet også klart.  

”Jeg vil gerne kunne se tilbage og sige, at jeg har hjulpet mennesker. At jeg har gjort det, der var bedst for dem – og gjort det ordentligt. Men vigtigst af alt, at jeg havde det menneskelige aspekt med hele vejen,” siger han.