Udlændingeområdet har spillet en hovedrolle i dansk politik gennem mere end 30 år. Debatten har været ”robust”, som det hedder i moderne politik, og politikere fra adskillige partier har haft skarpe holdninger og taget hårde initiativer fra den politiske værktøjskasse i brug – ikke mindst i genren ”lovstramninger”.

Men har det egentlig været et effektivt redskab for retsstaten og ofrene – eller har det i højere grad været symbolsk?

Det har et forskningsprojekt gennem de seneste tre år undersøgt ved at se nærmere på, hvordan det er gået med at omsætte de politiske udmeldinger til juridiske realiteter i form af lovtekst og paragraffer. Projektet har undersøgt reguleringen af æresrelaterede forbrydelser på tre specifikke områder med særligt fokus på spørgsmålet om symbollovgivning. Det omfatter blandt andet genopdragelsesrejser, religiøse vielser af mindreårige og fastholdelse i ægteskab.

I projektet defineres symbollovgivning som lovgivning, hvor kraften ligger i at sende et signal, og hvor lovgiverne ikke har intention om, at der nødvendigvis sker mange domfældelser. Det handler i højere grad om at forebygge og afskrække, og uden reel interesse for om det virker ift. problemet.

”Spørgsmålet om hvorvidt noget er symbollovgivning eller ikke er symbollovgivning, det er sådan set nemt at afklare. Det næste, som jeg sådan set i mine artikler har dyrket, det er, at hvis vi accepterer, at det her er symbollovgivning, og politikerne siger det, hvad har det så af betydning,” forklarer Sabba Mirza, der tidligere har skrevet en ph.d.-afhandling om æresrelaterede forbrydelser og uddyber:

”Altså fordi symbollovgivning både kan være positiv, og negativ. Vi har set på, hvad den lovgivning, vi har fået i Danmark, er udtryk for. Hjælper den nogen? Har den en effekt på et problem?”

Forskningsprojektets overordnede formål har været at styrke viden om ofre for æresrelateret kriminalitets retsstilling. Projektets foreløbige konklusionen er overordnet, at effekten af lovændringerne reelt har været begrænsede.

”Det har ikke ført til mange domfældelser, og egentlig har signalet ikke engang været særlig positivt. Der er ikke nogen kurve, der på den måde er knækket, når man ser på anmeldelser af sager, eller den måde domstolen har behandlet sagerne på. Og hvis man ser om folk har ændret adfærd, så er det heller ikke tilfældet,” forklarer Sabba Mirza, der kommer til at udgive en forskningsartikel om hver af de tre straffelovsændringer fra projektet.

Tråde til Trump

Mens Sabba Mirza har forsket i symbollovgivning ift. konkrete strafferetlige ændringer, har projektets anden forfatter, professor Frederik Waage, bidraget med et internationalt og komparativt perspektiv, med fokus på den forfatningsretlige ramme for symbollovgivning.

Lige fra begyndelsen var det planlagt, at Frederik Waage skulle på forskningsophold i USA, idet begrebet symbollovgivning oprindeligt stammer fra den amerikanske retsteori.

Midt i projektet – i november 2024 – blev Donald J. Trump valgt som præsident i USA. Det gav en helt ny og aktuel anledning til at studere symbollovgivningen ”live”, som ingen af de to havde forudset.  

”Min problemformulering går navnlig ud på at belyse hvad begrebet symbollovgivning dækker over i USA, og hvilke rødder begrebet og forskningsfeltet har. Derfor kunne jeg selvfølgelig ikke ignorere det faktum, at Trump pludselig – igen - var blevet en realitet” siger Frederik Waage om valget og indsættelsen af den nye præsident. Det endte med at blive et ret unikt studie i realtid.

Dermed hentyder han blandt andet til, at Trump i løbet af januar 2025 underskrev over 100 dekreter om alt mellem navneændringer af Den Mexicanske Golf til toldtariffer, dekreter mod amerikanske advokatfirmaer etc. Trumps politiske initiativer gav dermed symbollovgivning en ny aktualitet.

”Der var en meget markant oplevelse af før og nu, når det kom til symbollovgivning i USA. Når jeg mødte amerikanske forskere, var det ret utroligt at opleve, hvordan de så en helt ny dagsorden på det her område. Vi så, hvordan symbolerne blev forstærket i alle mulige situationer – også helt bogstaveligt. Trump på Mount Rushmore, Trump der omdøber et bjerg, en golf, en sø. Rigtig meget af det er jo regulering, der ikke har en egentlig virkning. Det er symbolpolitik i ordets egentlige betydning,” fortæller Waage.

Han kommer til at skrive to forskningsartikler – en komparativ forfatningsretlig analyse og derudover et casestudie af Grønlands-situationen, hvor der blev udpeget en særlig (symbolsk?) amerikansk guvernør som særlig udsending på et tidspunkt, hvor den nordatlantiske situation var ved at spidse til politisk.

Mødet med shariadomstolen

Som led i forskningsprojektet rejste Sabba Mirza også ud af Danmark, med det formål at få et udefra-ind perspektiv på de konkrete lovændringer. Da den æresrelaterede regulering og de tre konkrete ændringer i projektet i praksis er møntet på muslimer i Danmark, var det oplagt for Sabba Mirza at tage til et større muslimsk land. Valget faldt på Pakistan, hvor hun havde et to en halv måned langt forskningsophold på fordelt på Quaid-e-Azam University og Fatima Jinnah Women University.

Her drøftede Sabba Mirza projektets forskellige temaer med juridiske eksperter – bl.a. en højesteretsdommer, professorer og også studerende på universitetet. Sabba Mirza havde forventet, at hun ville møde større skepsis over for de danske ændringer, men det viste sig ikke at være tilfældet med alle forslagene.

”De kunne berette om, at de i Pakistan også havde indført forbud mod vielser af mindreårige. Alle jeg talte med syntes simpelthen, at det var et rigtig godt stykke arbejde, fordi der er så mange, der bliver gift, før de fylder 18 år i Pakistan.”

Den samme holdning mødte Sabba Mirza under et møde med en repræsentant fra shariadomstolen, hvor hovedfokus også var på lovændringer om religiøse vielser af mindreårige.

”Jeg kom ind med mine egne danske fordomme og alt det. Selvom jeg har en muslimsk baggrund, så har jeg faktisk ikke så meget viden om den praktiske anvendelse af reglerne i Pakistan, fordi jeg har studeret dansk jura. Så jeg kommer derind og tænker, at nu møder jeg en, som vil sige, at det her er bare forfærdeligt (at vi har indført de regler i dansk kontekst). Men i stedet forklarede en chefjurist, at domstolen er kommet frem til, at det er meget fornuftigt, ud fra et islamisk perspektiv, der siger, at ting, som er tilladt i islam – som at indgå ægteskab – det må man gerne regulere i en samfundsmæssig kontekst, og for eksempel indføre en aldersgrænse for ægteskabsindgåelse,” fortæller Sabba Mirza.

For Sabba Mirza gjorde opholdet det dog også tydeligt, at konteksterne er vidt forskellige.

”Pakistan har 260 millioner indbyggere, og Danmark har 6 millioner. Patriarkatet i Pakistan har nogle helt andre dimensioner, og det var ret voldsomt at være i Pakistan de to og en halv måned, og på daglig basis flere gange om dagen høre om en eller anden kvinde, der er blevet myrdet,” siger Sabba Mirza.

Fra et forsker-perspektiv rejste realiteterne derfor også spørgsmål ved, hvornår en lov reelt giver mening, og hvornår den er symbolsk.

”Den her lovgivning er relevant i Pakistan, hvor det for de flestes vedkommende er forældrene, der arrangerer et ægteskab. Men vi har bare vidt forskellige virkeligheder. I Danmark, hvor unge under 18 år godt kunne tænke sig at blive gift religiøst, er der i rigtig mange tilfælde tale om unge mennesker, som har fundet hinanden, og som overfor familien og for omdømmet siger, jamen lad os bare lige få den her religiøse velsignelse med. Og altså personer på 15, 16, 17 op til 18 år må jo gerne finde sig en kæreste, flytte ind sammen og have al mulig slags samliv,” siger Sabba Mirza.

Som led i sine undersøgelser har hun søgt aktindsigt ved politiet og fået oplyst, at der i Danmark har været fire politianmeldelser omkring religiøse vielser af mindreårige siden 2021 – to er henlagt og to efterforskes stadig. 

Viden til praktikere – og en diskussion om lovkvalitet

For Sabba Mirza er intentionen med projektet, at praktikere i form af anklagere, forsvarsadvokater og dommere, som på daglig basis arbejder med straffeloven, bliver klogere på bestemmelserne.

”En pointe, som også vedrører som symbollovgivning, det er, at hele interessen for lovgivningen og området forsvinder, efter at man har fået den nye bestemmelse ind i loven. Men i virkeligheden skal man huske, at der sidder forsvarsadvokater, anklagere og dommere, der skal arbejde med det. Det er jo det vigtigste at få lavet noget forskning på det her område og få det formidlet til advokaterne, så de kan bruge det i deres arbejde,” fortæller hun.

Udover at klæde praktikere bedre på, håber Frederik Waage og Sabba Mirza, at der også kan rejse sig en politisk diskussion.

”Jeg håber, at projektet kan være med til at påvirke arbejdet med lovkvalitet fremover, ikke bare på det æresrelaterede område. Og at projektet kan medvirke til mere refleksion over, hvad det er for nogle politiske greb, man anvender som lovgiver,” siger Frederik Waage.

De to forskere har som led i projektet også afholdt en konference på Christiansborg, med mulighed for at drøfte en række af dets konklusioner.  Derudover har det administrative led tidligere haft interesse, da Sabba Mirza færdiggjorde sin afhandling om æresrelaterede forbrydelser.

”Hvis vi nu accepterer, at vi ikke kan undgå symbollovgivning, så lad os få defineret det nærmere, og være mere bevidste om brugen. Symbollovgivningen er god, hvis den bliver anvendt i et holistisk perspektiv. Altså, den bliver fulgt op af andre initiativer. Men den kan ikke stå alene. Og det giver heller ikke mening, at man laver en bestemmelse, og glemmer alt om den, og mister interessen for det. Fordi så har det ikke været andet end moralsk panik, hvor man tager enkeltsager og blæser dem op af ren og skær politiske overbevisninger,” siger Sabba Mirza.