Du tænker måske ikke over, i hvor høj grad du interagerer med rummet, men for de fleste mennesker er det mange gange i løbet af dagen, at universet er med på sidelinjen i hverdagens gøremål.

”Du bruger det, som vi kalder rumaktiviteter, når du tænder din telefon, bruger din GPS, benytter dig af internetkommunikation, tjekker vejrudsigten og hvis du for eksempel onlineshopper fra udlandet, så kan der meget vel være satellitaktivitet med ind over det. Så det er absolut allerede en stor del af vores hverdag, og derfor synes jeg, det er enormt relevant, at vi kommer til at få en samlet juridisk rådgivning omkring det,” siger rumforsker og jurist Danny Johansen.

Hans forskning har fokuseret på udviklingen af international ret i rummet samt forskelle og ligheder imellem rumretten og den almindelige folkeret, herunder ikke statslige aktørers mulighed for at påvirke lovkildernes udvikling. I øjeblikket er han ved at søge midler til et forskningsprojekt med fokus på de juridiske udfordringer for den danske rumindustri.

Rummet er det nye vilde vesten

Alle verdens stater har som udgangspunkt lige rettigheder til rummet - så Nordkorea og Rusland har lige så store rettigheder i rummet som Danmark og USA har.

”På nuværende tidspunkt er rummet i høj grad staternes legeplads. Det betyder, at alle stater har adgang til rummet, og de kan måske ikke gøre helt, hvad de vil, men de har et ret stort råderum på trods af det,” siger Danny Johansen.

Selvom alle stater har adgang til rummet, kan ingen stater eje rummet. Indenfor rum-ret er det en helt grundlæggende regel, at man ikke må eje nogen dele af rummet eller himmellegemerne. F.eks. er det ulovligt at sende spionfly ind over andre lande, fordi det er en krænkelse af det nationale luftrum, men en spionsatellit er helt lovlig, fordi der ikke er nogen nationale grænser i rummet.
Og netop på grund af de manglende grænser er det nødvendigt at have klart definerede regler for rettigheder og lovgivning til kosmos.

”Der er stor aktivitet i rummet i øjeblikket, og der sker rigtig meget både geopolitisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Elon Musk har for eksempel planer om at have koloniseret Mars inden for 20 år. Derudover er der en masse andre projekter i gang, som vi måske allerede ser inden for de næste 10 år lige fra rumhoteller, rumturisme, minedrift i rummet og opsendelser af mange flere satellitter,” siger Danny Johansen.

Den danske rumindustri vokser i disse år hurtigt og står over for en kompleks juridisk virkelighed, hvor både national og international regulering spiller en vigtig rolle. Der har ikke været meget juridisk praksis for rumaktiviteter i Danmark, hvilket betyder, at både myndigheder og aktører har begrænset erfaring med de juridiske spørgsmål, der kan opstå i fremtiden.

Men der bliver et øget behov i fremtiden, forudser Danny Johansen. Dels på grund af EU's kommende rumlovgivning, som efter sigende skulle være et forslag om at introducere fælles EU-standarder og regler for EU-aktiviteter i rummet samt ensretning af autoriseringsreglerne. Og dels fordi stadig flere private aktører kommer på banen. Det betyder at både virksomheder og myndigheder får behov for juridisk hjælp med alt fra ansøgningsprocesser til kontrakter.

”For at sikre vækst og succes i den danske rumindustri er det afgørende at have styr på de juridiske aspekter. Området er yderst komplekst og bliver endnu mere udfordrende med den kommende EU-lovgivning, som ser ud til at inkludere mange tekniske standarder. Derfor kræver det også mere af de jurister, der arbejder med det. Det er ikke nok kun at have juridisk viden; man skal også have teknisk indsigt i mange forskellige områder. Det skaber både et behov og en mulighed for at styrke advokatbranchens rolle som en værdifuld partner for danske rumaktører,” forklarer Danny Johansen.

For selvom de fleste måske ikke ved det, er Danmark i høj grad på vej til at blive en spiller i rummet.

”Der er rigtig mange initiativer i gang, og hvis man kigger på de sidste par rumkonferencer afholdt af Uddannelses- og Forskningsministeriet, så har de været fyldt med forskellige aktører, for vi har mange danske rumvirksomheder."

Storpolitiske virksomhedsoverdragelser 

Danny Johansen mener, at rum-ret i meget høj grad bliver relevant for jurister og advokater, fordi de kommer til at skulle rådgive mange af de virksomheder, som har aktiviteter i rummet, og han er ikke sikker på, at virksomhederne ved, hvor meget juridisk rådgivning de på sigt får behov for.

”Når man har med rumaktiviteter at gøre, så er det hele retsområdet, som du skal have til at spille sammen. Du har det nationale, du har det folkeretlige, du har EU-ret, og du kan også risikere, at der kommer andre staters ret indover.”

Overordnet set er rum-ret den lovgivning, som regulerer interaktioner eller aktiviteter i rummet, og den findes på to niveauer.

”Den findes på et rent folkeretligt niveau, der bestemmer, hvordan stater skal udføre deres aktiviteter i rummet. Det andet niveau er national lovgivning, hvor det er den danske rum-lov fra 2016, som i høj grad regulerer, hvordan vi almindelige mennesker får adgang og autorisering til rummet, og hvad vi egentligt må lave ude i kosmos.”

Man skal have tilladelse af staten til at være i rummet, så som dansker kan man ikke bruge rummet uden at have fået en autoritering fra Danmark. Den folkeretlige rumjura dikterer nemlig, at stater er direkte folkeretlige og erstatningsretlige ansvarlige for rumaktiviteter. Det er uanset, om aktiviteten er udført af statsaktører eller ikke-statsaktører. Staten er altså direkte ansvarlig for alt, hvad private i rummet laver, så i teorien kan private reelt lave folkeretslige traktatbrud ved aktiviteter i rummet, og det er så staten, der skal betale erstatning for dem.

”Det er også tydeligt i den danske rum-lov, for der står der f.eks. at hvis man skal have tilladelse til at lave aktiviteter i rummet, så må det ikke stride imod Danmarks nationale sikkerhedsinteresser, Danmarks internationale forpligtigelser eller udenrigspolitiske interesser. Så i rummet er der en meget stærk sammenhæng imellem de folkeretslige forpligtelser og de private interessenter samt den nationale lov.”

Hvis en dansk virksomhed f.eks. sender en satellit op, og efter 10 år ikke længere skal bruge den og vælger at sælge den videre til en tysk virksomhed, skal de først have den danske stats tilladelse, før de kan videresælge den. Du kan nemlig ikke bare sælge en satellit, da ansvaret for den ikke kan flyttes, for ifølge de internationale rumregler kan en stat ikke fraskrive sig ansvaret for et rumobjekt, når det først er sendt op, og de kan heller ikke overføre dette ansvar til en anden stat. Hvis et rumobjekt forårsager skade på jorden, er den oprindelige stat altid ansvarlig, selvom objektet er solgt til en anden stat. Så uanset hvor mange gange en satellit bliver videresolgt, vil Danmark altid fortsætte med at have ansvaret for den, fordi den er opsat af en dansk virksomhed.

Derfor skal der være en aftale mellem de to stater, hvor køberstaten dækker eventuelle erstatninger, som sælgerstaten har betalt.

”Så hvis vi skal have solgt sådan en satellit til Tyskland, skal Danmark og Tyskland have indgået en aftale om ansvarsoverdragelse. Så en helt almindelig virksomhedsoverdragelse kan reelt ende med at blive storpolitisk. Det viser, at det juridiske omkring rumaktiviteter kan være svært at gennemskue for en aktør. For en uerfaren jurist kan det være udfordrende at finde ud af, hvilken lovgivning der gælder, og hvordan den skal fortolkes,” understreger Danny Johansen.

Der er en række komplekse juridiske udfordringer, når det kommer til aktiviteter i rummet, fortæller Danny Johansen, og deri ligger også udfordringen for den enkelte aktør, specielt hvis aktøren er en startup eller en mindre virksomhed, for der findes ingen rum-ret for begyndere. Det kan derfor ifølge Danny Johansen på nuværende tidspunkt være meget svært at gennemskue, hvad der kan være i strid med internationale forpligtelser eller sikkerhedsinteresser.

”Det er derfor vigtigt, aktøren har en indsigt i de folkeretlige forpligtigelser, som den planlagt aktivitet kan komme i berøring med, hvilket også er grunden til, at jurister og advokater i endnu højere grad skal rette fokus mod det. Den danske advokatbranche mangler ofte den tekniske indsigt, der er nødvendig for at forstå rumområdet og de særlige juridiske udfordringer, det medfører. Selvom advokater generelt er eksperter i national lovgivning, kontraktsret og visse internationale områder, er de juridiske aspekter af rumområdet særligt komplekse. Rumjura kræver derfor overvejelser om ikke kun national lovgivning, men også udenlandske staters ret, EU-retten og folkeretten, herunder softlaw.”

Skilsmisserettigheder i rummet

Rummet er allerede en ret stor industri, og man forventer, at det bliver milliarder af dollars værd indenfor de nærmeste par år. Og med de mange penge og naturlige ressourcer, som kan findes i rummet, bliver det også nødvendigt i endnu højere grad at lovgive klart, når det kommer til rettigheder.

Hvis en privat aktør som Elon Musk finder ud af, at der er en masse mineraler på Mars og begynder at udgrave det, så tilkommer de mineraler ikke alle verdens stater, men ryger direkte ned i Elon Musks egen lomme.

”Ifølge den amerikanske lovgivning ejer Elon Musk de ressourcer, som han udvinder. Bestemmelsen om, at alle aktiviteter i rummet skal komme alle stater til gavn, er yderst fortolkningsfrit i virkeligheden. Så i øjeblik er det dém, der laver aktiviteter, som kan fortolke, hvordan det kommer andre til gavn. En af de sidst lavede rumtraktater hedder Måneaftalen, og den omhandler, at hvis man udvinder ressourcer på månen, så skal det deles med hele jorden. Problemet er bare, at der nærmest ikke er nogen lande, som har skrevet under på den.”

Danny Johansen forklarer, at man i øjeblikket i FN-arbejdsgruppen forsøger at finde ud af, hvordan man helt konkret skal regulere minedrift i rummet, for i øjeblikket er det sådan, at hvis du kommer op i rummet med tilladelse fra staten og begynder at grave, så kan du tage de ressourcer, som du finder og sælge dem til højest bydende.

”Teknologien i forhold til at udvinde mange af de her ressourcer er der ikke helt endnu, men der arbejdes hårdt på det, for der er virkelig mange ressourcer oppe i rummet. Man mener, at i de nærmeste asteroider rundt om jorden er der jern nok til at dække jordens forbrug i en million år. Derudover er der sjældne metaller på månen, som man også gerne vil have fat på.”

Netop de private rumaktører såsom Elon Musk og Jeff Bezos er også en af grundene til, at det er meget vigtigt, man begynder at få flere juridiske muser på banen, for man siger, at den, der kontrollerer rummet, kontrollerer jorden, forklarer Danny Johansen.

Som eksempel fremhæver han Elon Musks satellitter, som bliver beskyldt for at forurene, lysforurene og ødelægge en masse ting, men som også kan give et stabilt internet over hele jordkloden, og når man kan styre hele internettet på den måde, så kan man også få en hel masse geopolitiske indflydelse.

”Når vi har en aktør som Elon Musk, der sidder tungt på rumområdet, så får han rigtig meget at sige. Og det er dybt problematisk rent retssikkerhedsmæssigt, for det betyder, at private kan være med til at påvirke lovgivningen, netop fordi staten er ansvarlig for alle deres handlinger. Så private rumaktører kan rykke nogle magtbalancer, hvor stater i virkeligheden får mindre at sige,” forklarer Danny Johansen.

Ifølge ham dukker der rigtigt mange andre juridiske udfordringer op i forbindelse med, at der kommer flere aktører ud i rummet, og det bliver mere privatiseret.

”Man aner en tendens til, at næsten alle juridiske områder kan blive aktiveret ude i rummet. Patentrettigheder er f. eks en ting, man snakker rigtig meget om, når det kommer til rummet. Og så snakker eksperterne også om, at når vi begynder at have permanent tilstedeværelse på månen inden for de næste par år, er det kun et spørgsmål om tid, før f.eks. skilsmisserettigheder begynder at blive en ting på månen, eller man skal have styr på de ansættelsesmæssige rettigheder i rummet,” siger Danny Johansen.

Og den første beskyldning om kriminalitet i rummet faldt allerede for et par år siden mellem to ægtefæller, der var ved at blive skilt, hvor den ene blev beskyldt for økonomisk kriminalitet.

”En amerikansk astronaut blev beskyldt for at have siddet oppe på en rumstation og rodet med ekskonens netbank, mens hun var nede på jorden. Det viste sig efterfølgende, at konen havde lavet en falsk anmeldelse mod astronauten, så konen endte med at blive meldt. Men jeg tror absolut ikke, at det er sidste gang, vi kommer til at opleve ægteskabelige skærmydsler ude i atmosfæren,” forudsiger Danny Johansen.