Kredsbestyrelserne og kontaktpersoner

Med den nye vedtægts ikrafttræden blev kredsbestyrelserne et kapitel i historiebøgerne for kollegialt arbejde.

I stedet er 37 advokater i trukket i arbejdstøjet som Advokatrådets kontaktpersoner, da Advokatrådet har udpeget 1-2 kontaktpersoner i hver retskreds i Danmark samt i Grønland og på Færøerne. Det fremgår her, hvilke kontaktpersoner, der er udpeget i de enkelte retskredse.

Kontaktpersonernes primære rolle er at være bindeled imellem Advokatrådet og advokaterne i den retskreds, de er udpeget i, herunder ved at bistå med kollegiale samtaler, kollegiale samråd samt bistå i forbindelse med afholdelse af valg til Advokatrådet og Advokatnævnet.

Elektroniske valg og advokatkredse

Også inddelingen i de 8 hidtidige advokatkredse må vige for fornyelse, idet kredsene reduceres 5 kredse. Kredsenes primære funktion vil fremover være at fungere som valgkredse for valgene til Advokatrådet og Advokatnævnet.

Valget til Advokatrådet og Advokatrådets formand i foråret 2025 vil være det første valg, som gennemføres som elektronisk valg efter de nye regler. Fremadrettet vil alle kollegiale valg i Advokatsamfundets regi være elektroniske, og det er håbet, at det hermed vil blive lettere at afgive sin stemme, så endnu flere advokater gør deres stemme gældende til valgene.

Dekorumkrav for kollegialt valgte

Endnu en fornyelse er, at der indføres et dekorumkrav som betingelse for valgbarhed til Advokatrådet og Advokatnævnet.

En advokat vil således ikke være valgbar, hvis advokaten indenfor en bestemt periode idømt visse straffe eller foranstaltninger eller har fået en bøde i Advokatnævnet på mindst 60.000 kr. Desuden kan en advokat miste sin valgbarhed, hvis advokaten er pålagt en bøde på over 20.000 kr., men under 60.000 kr. af Advokatnævnet, hvis det samtidig vurderes, at forholdet gør den pågældende uværdig til at være medlem af Advokatsamfundets organer. I sådanne tilfælde vil det være Advokatnævnet, der træffer afgørelse om valgbarhed.

Formålet med dekorumkravet er i sidste ende at sikre legitimiteten af det arbejde, som udføres i Advokatsamfundet. Muligheden for, at en demokratisk valgt advokat kan miste sin valgbarhed - både ved indtrædelse i og under udførelsen af hvervet – er med til at sikre standens omdømme både udadtil og indadtil.

Erstatningsfonden ændres til Advokatsamfundets forsikringsordning

Med ændringen af Advokatsamfundets vedtægt er Erstatningsfonden pr. 1. januar 2025 erstattet af en forsikringsordning i forsikringsselskabet Tryg, som skal dække en advokats fejl mv. samt uretmæssige forbrug af betroede midler i det omfang, at tabet ikke dækkes af advokaten selv, ansvarsforsikringen eller garantien. Vilkårene svarer overordnet set til de betingelser og muligheder for erstatning, som fonden har ydet.

De anmeldelser om erstatning, der er modtaget inden 1. januar 2025, behandles efter hidtidigt gældende regler om Erstatningsfonden, mens anmeldelser, der modtages efter den 1. januar 2025, behandles af Tryg efter de nye bestemmelser i vedtægten.

Vedtægten giver mulighed for, at den nye forsikringsordning kan finansieres ved brug af de midler, der er hensat til Erstatningsfonden, ligesom finansieringen kan ske ved opkrævning af et særskilt bidrag til dækning af udgifterne ved forsikringsordningen.