I midten af april i år blev en kvindelig advokat angrebet af en maskeret mand i opgangen til sin bolig i Norrköping, Sverige. Overfaldet førte bl.a. til, at hun blev blind på det ene øje. Ifølge anklagen og dommen var motivet knyttet til en ophedet sag om et dødsbo, hvor advokaten var blevet udpeget som bobehandler.

I forbindelse med en opsigtsvækkende mordsag i Danmark, som for nylig blev afsluttet, modtog den tiltaltes advokat en besked på Messenger: »Dit job er at hjælpe en morder med at finde på en løgn. Du må ikke vise dig i Aalborg. Pas på, når du krydser vejen.«

To vidt forskellige hændelser i to forskellige lande. Men det, der forbinder tilfældene, er, at advokater i stigende grad bliver udsat for vold, trusler og chikane som en direkte følge af deres arbejde. Hændelserne er også illustrative i den forstand, at netop familierets- og straffeadvokater er særligt udsatte.

I begyndelsen af året blev der præsenteret en undersøgelse fra den europæiske advokatorganisation CCBE, som viser, at vold, trusler og chikane mod advokater er steget i de seneste år. Af undersøgelsen fremgår det for eksempel, at mere end hver femte advokat i Sverige har været udsat for en form for chikane, og næsten hver sjette har været udsat for trusler. 

Situationen i Norge virker endnu mere alarmerende. I de seneste to år har næsten halvdelen af landets advokater (44 pct.) oplevet enten trusler, chikane eller vold. Også i Danmark, som ikke var med i den nævnte undersøgelse, er der grund til bekymring. En lignende undersøgelse fra 2019 viste, at mere end hver tredje familierets- og straffeadvokat havde været udsat for trusler i de foregående tre år. Det danske advokatsamfund følger i disse år udviklingen nøje og gennemfører bl.a. en ny undersøgelse af situationen.

I Sverige, Danmark og Norge kan det have en skærpende effekt på straffen, hvis en person truer eller begår vold mod en offentlig embedsmand såsom dommere, anklagere og fængselsbetjente. Dette betyder altså, at en gerningsmand, der truer en anklager på livet, kunne få en hårdere straf, end hvis offeret er en advokat.

Advokatsamfundet i Danmark har i længere tid arbejdet for, at også advokater skal være beskyttet af disse skærpende regler. Den danske regering har dog indtil videre afvist anmodningen, med henvisning til at formålet med bestemmelsen er at beskytte offentligt ansatte, og at advokater ikke tilhører denne erhvervsgruppe. 

Det er for så vidt sandt – en advokat skal tjene sin klients interesser og ikke statens. Men ligesom andre aktører i en retssal udfylder advokater en central rolle og opgave for det offentlige, hvilket forudsætter, at der findes erfarne og kompetente advokater, der trygt kan udøve deres erhverv. Trusler, vold og chikane mod advokater risikerer i sidste ende at føre til dårligere retssikkerhed, hvis advokater ikke tør eller kan udføre deres opgave for deres klienter.

Der er ingen grund til at tro, at advokater skulle være mindre udsat som gruppe end andre offentligt ansatte. Ud over klienten har en advokat ofte tæt kontakt med både modparten og pårørende, hvilket betyder en potentielt øget risiko for trusler. Et særligt problem i den sammenhæng er, at en advokat i modsætning til dommere og anklagere sjældent kan overdrage en sag til en anden. I praksis er det eneste alternativ at trække sig fra opgaven, hvis det er muligt, hvilket i sig selv risikerer at sætte klienten i en vanskelig situation.

At understrege i loven, at det er en skærpende omstændighed også at true en advokat, ville markere advokatens ligestillede status med øvrige repræsentanter for retsvæsenet. Det vil også tydeliggøre, at et angreb på en advokat er et angreb på retsstaten.

Læs hele debatindlægget fra Jyllands-Posten her