”Der er vilkår, der ikke kan eller skal forandres,” siger antropolog Pernille Slots Lysgaard.

Siden januar 2021 har hun i en erhvervs-ph.d., som er igangsat af Advokatsamfundet, forsket i kønsdiversitet i advokatbranchen. Gennem feltarbejde i nogle af Danmarks største advokathuse har hun de seneste år identificeret paradokser i branchen, der både hæmmer kvinders vej til toppositioner og udfordrer advokathusenes evne til at tilknytte kvindelige talenter.

”Et af de vilkår, der ikke kan forandres, er high-performance-kulturen, som kommer til udtryk i måden, topadvokater arbejder på. Det er med flid, høj indtjening og høje ambitioner. Men paradokset opstår, når man skal få det til at passe sammen med ønsket om work-life-balance,” siger hun og uddyber:

”Selvom penge, prestige og position stadig spiller en rolle, søger mange kvinder (og advokater generelt) en hverdag, hvor de kan kombinere ambitioner på jobbet med deres personlige liv.”

Gennem flere år har det været diskuteret og problematiseret, at kvinder udgør et mindretal af ledelserne og ejerpartnerne i de største advokatfirmaer i Danmark. Advokatsamfundet igangsatte derfor forskningsprojektet sammen med 11 advokathuse for at finde løsninger, der kan fastholde kvindelige talenter og øge andelen af kvinder i ledende positioner.

Tegn på fremskridt

Undervejs i sit feltarbejde er Pernille Slots Lysgaard blevet mødt med stor interesse i projektet fra advokathusenes side.

”Advokaterne er utrolig engagerede i deres arbejdspladser og vil virkelig gerne skabe forandring. Det er lige fra fuldmægtige til partnere, og det er et stærkt udgangspunkt,” siger hun.

Selvom kvinder stadig kun udgør en lille del af topledelsen i advokatbranchen, ses der også tegn på forbedring. Ifølge en undersøgelse fra AdvokatWatch fra starten af året var ni ud af 19 nyudnævnte partnere i de ti største advokathuse kvinder.

Pernille Slots Lysgaard mener, at det vidner om, at mange års fokus og initiativer, ikke mindst nye barselsordninger, begynder at virke. Og det ønsker hun at bygge videre på. Derudover stiller særligt branchens yngre ansatte – mænd og kvinder – høje krav om et bæredygtigt arbejdsliv/en normalisering af behov for balance, og det ser hun, at advokatbranchen er opmærksom på.

Stereotyper og kønnede ritualer

Gennem 60 interviews med fuldmægtige, advokater og partnere samt observationer af flere møder har Pernille Slots Lysgaard undersøgt, hvordan normer, stereotyper og idealer præger advokatbranchen.

Blandt andet har Pernille Slots Lysgaard interviewet en række advokater og tidligere advokater, der har forladt branchen, og så har hun været ude i flere advokathuse for at observere og tale med medarbejdere på forskellige niveauer. 

Hun forklarer, at der eksisterer et billede af den ”ideelle advokat,” som er påvirket af faktorer som køn, alder og social baggrund.

”Der er nogle såkaldte koder i branchen, der gør det nemmere for visse personer at passe mere naturligt ind end andre. Det har især betydning i de første år af karrieren,” forklarer hun.

Køn spiller ofte en afgørende rolle, hvor unge mænd typisk opfattes som et mere sikkert valg end unge kvinder.

Ifølge Pernille Slots Lysgaard bliver mænd ofte stereotypiseret som selvsikre, krigeriske og automatisk udfarende, mens kvinder forbindes med omsorgsroller, og det fører til såkaldte hensyns-paradokser.

”Man giver måske kvinder, særligt dem der har fået børn, lettere opgaver for at tage hensyn til dem – ofte i bedste mening – men det er ikke nødvendigvis noget, de selv har efterspurgt. Alle mennesker har selvfølgelig brug for hensyn i perioder af deres liv, men det betyder ikke, at de skal fratages opgaver, der kunne udvikle deres kompetencer. Det, de mangler, er snarere forståelse og anerkendelse,” siger hun.

Mændenes status som ”det sikre valg” har også konsekvenser for de sociale dynamikker i advokatbranchen. Under sit feltarbejde har Pernille Slots Lysgaard flere gange observeret kønnede netværk og ritualer.

”Det er ikke nødvendigvis alle mænd, som befinder sig godt i de her miljøer, men der kan nemt gå action-sport, boat race eller cykelklubber i den, når man møder klienter eller sidder til closing-middage. Selvom kvinden godt kan skyde lerduer, er det ikke naturligt at blive inviteret med på jagt,” siger hun.

Det kan have den konsekvens, at der knyttes stærkere potentialer for salg mændene imellem, uanset hvor godt kvinden performer ved leverancer eller på et givet møde.

Andre kvinder har oplevet automatiske antagelser og forventninger, særligt når de blev forældre. For nogle er det for eksempel antaget, at de ville søge væk efter barsel, og for andre er man blevet ”skånet” for en forfremmelse, så man kunne have mere tid til familien.

Ifølge Pernille Slots Lysgaard gør forholdene det sværere for kvinder at deltage i netværk på lige vilkår med mænd. Hun mener derfor, at ledelsen har et ansvar for at identificere talenter, der ikke passer ind i de traditionelle normer. Samtidig kræver det, at branchen samlet er opmærksomme på forventningerne og sætter rammer, hvor kvinder lige så let som mænd kan sætte sig selv i spil.

Ledelsen har ansvaret

Men forandring starter fra toppen, understreger Pernille Slots Lysgaard.

”Det er en ledelsesdagsorden. Der er ikke nogen klare forbindelser mellem årsag og virkning. Så det betyder, at medarbejderne også skal være med til at forandre det, da det er en kulturel udfordring. Men ledelsen har magten og dermed ansvaret,” siger hun og tilføjer, at der ikke findes hurtige løsninger:

”Ledelsen skal åbne for refleksioner, skabe dialog og normalisere behovet for balance. Det handler om både at anerkende og adressere paradokserne.”

Langt sejt træk

Forskningsprojektet har undervejs været forsinket, da Pernille Slots Lysgaard har været ramt af en dobbelt hjernerystelse. Nu har hun det markant bedre, og forventningen er, at ph.d.’en færdiggøres i slutningen af 2025.

I den sidste del af sit forskningsprojekt vil hun afholde workshops for ledelsen i de deltagende advokathuse. Her skal de på baggrund af hendes feltarbejde udvikle et konkret ledelseskoncept for diversitet, lige muligheder og inklusion (DEI).

Hun understreger dog, at hendes ph.d. ikke handler om at revolutionere branchen, men om at finde realistiske og langtidsholdbare løsninger inden for de eksisterende rammer og vilkår.

”Jeg har ikke mødt nogen i branchen, der er imod ideen om forandring, men der mangler konkret viden om, hvordan det skal gøres. Det handler ikke om hurtige løsninger, men om de lange, seje træk,” fortæller hun.

Deltagende advokatfirmaer

Accura
Bech-Bruun
Bruun & Hjejle
DLA Piper
Gorrissen Federspiel
Horten
Kromann Reumert
Mazanti – Andersen
Plesner
Poul Schmith/Kammeradvokaten
SIRIUS Advokater I/S