Honorarer der ikke dækker arbejdstiden og uklare retningslinjer for bistandsadvokaters opgave, er de største barrierer for, at advokater vil påtage sig sager som bistandsadvokat. Det viser en undersøgelse blandt advokater, der har mulighed for at påtage sig opgaven.
Forurettede i sager om vold og voldtægt har ret til en bistandsadvokat, men der er mangel på advokater, der vil påtage sig opgaven. Der er for få kvalificerede advokater, der påtager sig sager som bistandsadvokat, og for mange der viger udenom, og det er der ifølge Helle Hald, forperson for Bistandsadvokatforeningen, flere årsager til:
”De handler både om honorar, om uklare rammer og lovgivning og om kvalifikationer,” siger hun.
Ifølge en ny undersøgelse, så er honorar den klart største barriere for at påtage sig flere opgaver som bistandsadvokat. Til spørgsmålet: ’Er der noget, der hindrer dig i at tage bistandsadvokatsager’, svarer 64 procent ja til, at det primært er honoraret, der står i vejen.
”Det er tidskrævende at være bistandsadvokat. Der er et før-under-efter forløb i en retssag, men bistandsadvokaterne oplever, at de tilnærmelsesvist kun bliver honoreret for ’under retssagen’, og det er blot en af udfordringerne for mange bistandsadvokater,” siger Helle Hald og uddyber:
”Der modtages som udgangspunkt et honorar for mellem 2 og 4 timer. Men opgaverne kan notorisk ikke gøres på 2-4 timer. Hvis arbejdet skal gøres ordentligt, tager det i de fleste tilfælde minimum 8-10 timer inkl. de 20-30 minutter, retsmødet varer. En af udfordringerne er, at dommeren kun ser bistandsadvokaten den korte tid, retsmødet varer.”
Det er et synspunkt, som deles af mange i undersøgelsen. Af svarene fremgår det blandt andet at:
”Salæret står på ingen måde mål med det arbejde, der er på en sag som bistandsadvokat. Det er ofte sårbare klienter, som har behov for flere møder og endnu flere telefonsamtaler.”
”Det er ikke økonomisk muligt med de lave salærtakster, så jeg tager ikke BIS-sager.”
”Honoraret er simpelthen for lavt. Langt de fleste retter fastholder et honorar på to timer, og det er simpelthen for lidt.”
96 procent af de advokater, der har besvaret undersøgelsen, har erfaring som bistandsadvokat. 90 procent mener, at bistandsadvokatordningen er vigtig og nødvendig, men kun 72 procent ønsker fortsat at have bistandsadvokatsager. 14 procent siger direkte nej til at påtage sig flere bistandsadvokatsager, mens 14 procent siger måske.
Et andet spørgsmål lyder: ’Hvad kunne gøre det mere attraktivt at være bistandsadvokat?’ Hertil svarer 88 procent ja til muligheden:’ Honorar der stemmer bedre overens med de arbejdsopgaver, der udføres’.
Men honoraret er langtfra den eneste barriere. Også uklarheder om rollen er en gennemgående faktor. Her lyder det blandt andet at:
”Opgavernes art og omfang er til dels ubeskrevet i lovgivningen.”
”Det er min opfattelse, at der er stor forskel på dommernes forståelse for vores opgave som bistandsadvokat. Egentlige afhøringer bliver honoreret, men ofte sættes spørgsmålstegn ved andet arbejde, herunder rådgivning og vejledning, indsamling af oplysninger til erstatningsopgørelse, indsendelse af kravet efter endt retssag er ofte også noget, som retterne ikke er bekendt med. ”
43 procent svarer ja til muligheden: ’Klarhed over bistandsadvokaten rolle og opgaver. Og 24 procent siger ja til: ’Bedre psykologiske og sociale værktøjer til at støtte og vejlede klienten. Det er en pointe Helle Hald flere gange har påpeget i debatten om bistandsadvokater, og som nu er bekræftet med hjælp fra undersøgelsen. Hun forklarer:
”Der er uklarhed om de mange opgaver en bistandsadvokat skal håndtere. Der skal oprettes sag efter alle gældende GDPR regler, laves aftalebrev med alle relevante forbrugeroplysninger, man skal støtte, bistå og vejlede forurettede til eventuel afhøring hos politiet, gennemgå og kommentere politiets afhøringsrapport, løbende orientere og vejlede forurettede om sagens forløb, indkalde til og afvikle møde, indhente dokumentation for erstatningskrav, fremsætte kravet og eventuelle formelle begæringer skriftligt overfor retten og forsvareren, deltage i retsmødet, få dommen oplyst, informere og forklare forurettede om dommen, korrespondere med retshjælpsforsikring, som måske kun vil dække halvdelen af salæret, bede Statskassen betale resten og udfærdige digital ansøgning til Erstatningsnævnet.”
Udover dette skal bistandsadvokaten formå at være støttende for sårbare klienter – uden at påtage sig rollen som psykolog eller socialrådgiver.
”Det er en balancegang, og den er ikke altid nem. Men det ér vigtigt at holde sig indenfor rammerne af opgaven. Dog er der brug for mere end en fornemmelse af, hvad de er. Det får man med erfaringen, men der er også brug for tydeligere retningslinjer. Der kan vi som forening hjælpe, men lovgiverne skal også på banen,” siger Helle Hald.
Bistandsadvokatforeningen har for nylig, med støtte fra Dreyer Fond, fået mulighed for at udarbejde en vejledning til bistandsadvokater for at hjælpe med at skabe klarhed om rollen under de nuværende rammer.
”Det er et arbejde, vi ser frem til. Men samtidig er det et arbejde, der ikke kan stå alene. Det er bydende nødvendigt med klarere rammer i lovgivningen samt en udvidelse af ordningen – også i forhold til salær,” siger Helle Hald.
En anden pointe, der fremgår af undersøgelsen, er et ønske om, at der oprettes et særligt beneficium for bistandsadvokater og et andet for forsvarsadvokater. Det mener 24 procent, der bør være.
”Man skal kun være beneficeret bistandsadvokat, hvis man rent faktisk ønsker det og er kvalificeret til det. Derfor har vi også en ambition om, at der skal være mere målrettet efteruddannelse af bistandsadvokater.”
Bistandsadvokatforeningen har i samarbejde med Advokatsamfundet foretaget undersøgelsen’ Barrierer for bistandsadvokater’ blandt cirka 700 advokater med mulighed for at påtage sig sager som bistandsadvokat for at undersøge, hvad årsagerne til at tøve med at påtage sig opgaverne er.179 har besvaret undersøgelsen.
