Bevågenheden omkring hvidvask er skærpet betydeligt gennem de seneste ti år, og nu kommer EU med en række nye tiltag under den såkaldte AML-pakke (Anti-Money Laundering). Den består af i alt fire ben, hvoraf tre er relevante for advokater.

De nye tiltag udbreder hvidvaskreglerne til nye typer virksomheder, og ifølge advokat Anne Birgitte Gammeljord, som er medlem af CCBE’s hvidvaskkomité, er det et klart politisk signal om, at retningen på hvidvaskområdet udvides.

For at forsøge at komme de typer af hvidvask, som advokater kan komme i berøring med, til livs, er der behov for, at bekæmpelse af hvidvask bliver en del af advokatkontorernes DNA.

”Jeg tror ikke, at forståelsen af, hvad hvidvask er, er sivet godt nok ind. Det er ikke en del af DNA’et. Det kræver en holdningsændring. Som advokat bliver du naturligvis undervist i, hvad hvidvask er, men hvis du synes, at reglerne er latterlige eller besværlige, så kommer du let til at modarbejde dem. Bekæmpelse af hvidvask sker ikke ved at opfylde de formelle identifikationsregler, lave politikker mv. Det er i bund og grund et spørgsmål om, at du som advokat skal kende din klient,” siger Anne Birgitte Gammeljord, som selv var formand for CCBE-hvidvaskkomitéen fra 2010-2015.

Advokater har været omfattet af hvidvaskreglerne siden andet hvidvaskdirektiv, der kom i starten af 00’erne, og særligt efter det fjerde hvidvaskdirektiv er reglerne skærpet. Nu er et sjette hvidvaskdirektiv på vej. Det udgør det ene af de tre relevante ben for advokater i den såkaldte AML-pakke fra EU. En ny forordning samt en ny tilsynsmyndighed, som hedder AMLA (Anti-Money Laundering Authority), udgør de to øvrige ben.

Den nye forordning vil blandt andet betyde, at de hvidvaskregler, som banker, revisorer og advokatkontorer er underlagt, fremover også gælder for blandt andre professionelle fodboldklubber, det meste af kryptosektoren og virksomheder, som sælger luksusvarer, herunder luksusbiler, fly og yachter.

EU mener, at disse virksomheder er særligt udsatte for at blive misbrugt til hvidvask. Udvidelsen af, hvem reglerne gælder for, følger dermed den tendens, som har gjort sig gældende gennem længere tid, nemlig at man politisk ønsker at minimere risici for at sorte penge kan vaskes hvide.

”Når hele området, hvor hvidvaskreglerne gælder, bliver udvidet, øges fokus i samfundet generelt, og der vil selvfølgelig også være en skærpet bevågenhed hos advokater, hvis de er involveret i rådgivning inden for de nye sektorer,” siger Anne Birgitte Gammeljord.

Formelt er forordningen og det sjette direktiv endnu ikke endeligt vedtaget. Forventningen er, at det vil ske hen over sommeren 2024 med implementering i 2027. AMLA, som får hovedkvarter i Frankfurt, forventes at påbegynde sit arbejde medio 2025. 

Anne Birgitte Gammeljord fortæller, at de fleste regler fra det femte hvidvaskdirektiv flyttes over i den ny forordning. 

”Det har vist sig, at medlemslande har håndteret reglerne i det femte hvidvaskdirektiv meget forskelligt. Så et af formålene med den nye forordning er at sikre, at reglerne anvendes ens på tværs af EU. Vi har i CCBE’s hvidvaskkomité været en smule bekymrede for, at advokater ville få flere forpligtelser, end vi har nu. Men som det ser ud, vil vi overordnet set få de samme forpligtelser, som vi har nu. Medlemslandene har dog lov til at skærpe reglerne, hvis man ikke synes, at de er stramme nok. Det kan for eksempel være på kontantforbeholdet, hvor forordningens maksimale beløb er 10.000 euro. Her har Danmark allerede i dag strammet reglen, så beløbet er på 15.000 kroner.” 

Ny tilsynsmyndighed

CCBE-komitéen var også til at starte med bekymret over etableringen af AMLA, som er den nye EU-tilsynsmyndighed med hovedsæde i Frankfurt. Myndigheden, som vil få over 400 medarbejdere, vil selv over landegrænserne føre tilsyn med nogle af de finansielle institutioner, hvor risikoen ved hvidvask er størst, og samtidig indtage en koordinerende rolle over for de enkelte landes tilsynsmyndigheder på det finansielle område. Når det gælder andre tilsynsmyndigheder som for eksempel Advokatsamfundet, skal AMLA spille en støttende rolle. Anne Birgitte Gammeljord påpeger, at AMLA indirekte kan få en betydning for Advokatsamfundet og derved advokater i Danmark, når AMLA for alvor kommer i gang efter implementeringsfasen:

”Man kan godt forestille sig, at AMLA vil udarbejde nogle best practices og orientere de finansielle institutioner om, at det er de regler, man kører efter. Og hvis man i Danmark synes, at den anbefalede praksis er fornuftig, så er der nok ikke langt til, at det kan blive afspejlet i forståelsen og håndhævelsen af det tilsyn, som Advokatsamfundet skal udøve med danske advokater.”

Anne Birgitte Gammeljord fortæller, at CCBE-hvidvaskkomitéens medlemmer i starten frygtede, at AMLA ville blive en overstatslig regulerings- og tilsynsmyndighed, som skulle regulere advokatbranchen, men det er der ifølge hende intet, der tyder på nu.

Har selv ændret holdning

Da det andet hvidvaskdirektiv, som betød, at advokater også blev omfattet af reglerne, kom, valgte Anne Birgitte Gammeljord at engagere sig i det kollegiale arbejde i CCBE-komitéen. Hun husker tydeligt, at der var stærk modstand fra advokaternes side.

”Vi syntes, at det var et stort overgreb på vores tavshedspligt. Det har vi sådan set syntes hele vejen, men synspunktet har ikke vundet gehør i EU i modsætning til for eksempel i Canada og USA. Men EU’s tilgang er, at hensynet til formålet med hvidvasklovgivningen går forud for advokaters tavshedspligt.”

Hun fortæller, at både den franske og belgiske forfatningsdomstol samt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt domme, som slår fast, at hensynet til beskyttelsen af tavshedspligten ud fra en proportionalitetsbetragtning er kommet til kort i forhold til de hensyn, som hvidvaskreglerne skal sikre. 

”Meget af den kriminalitet, der ligger bagved hvidvask, er grov organiseret kriminalitet som for eksempel menneskehandel, våbenhandel, narkotikahandel og store skatteunddragelser. Det er jo ikke i noget samfunds interesse at facilitere gevinsten af disse typer kriminalitet. Et andet synspunkt er, at den sorte økonomi har en betydelig negativ effekt på økonomier og derigennem kan blive en trussel mod vores demokratier, fordi den blandt andet kan skabe problemer på de finansielle markeder. Jeg har selv været på en rejse gennem årene i forhold til det, jeg syntes var et angreb på advokaters tavshedspligt, men i dag kan jeg godt forstå synspunkterne. Hvidvask går jo helt grundlæggende ikke, og ingen advokater ønsker at medvirke hertil,” siger Anne Birgitte Gammeljord.

Samtidig slår hun fast:

”Det er bestemt ikke mit indtryk, at advokater i videre udstrækning medvirker til hvidvask. Men jeg er klar over, at nogen må medvirke til det, for ellers kan det jo ikke lade sig gøre. Spørgsmålet er, om de faktisk ved eller burde vide, at de medvirker. Jeg vælger at tro, at de ikke ved det. De er simpelthen ofte ikke opmærksomme på de røde advarselsflag.”

Mød din klient

Selvom det umiddelbart lyder simpelt, at man som advokat skal kende sin klient, som er Anne Birgitte Gammeljords mantra, kræver det en indsats:

”Man skal vide, hvem man skal rådgive, og det bliver sværere og sværere i et digitaliseret samfund, hvor Teams-møder, mails og telefonsamtaler i meget høj grad bliver anvendt. Rent faktisk kan man snart ikke vide, hvem man har i den anden ende og dermed rådgiver. Det digitale, hvis det står alene, kan spænde ben for, at man kan danne sig et fuldt billede af klienten,” siger Anne Birgitte Gammeljord og uddyber:

Efter min opfattelse bør man, hvor det er muligt, altid prøve at møde klienten fysisk - gerne ved et besøg hos den pågældende for at få en fornemmelse af virksomheden og personerne. Man kan selvfølgelig aldrig være 100 pct. på, at fornemmelsen er rigtig, men den menneskelige relation kan efter min mening gøre en forskel, for du kan ofte fornemme, at noget er galt gennem smalltalk, for eksempel hvis du får mærkelige eller henholdende svar.”

Hun påpeger desuden, at én ting er at have hvidvaskpolitikker og en complianceafdeling, men en anden ting er at sikre, at politikkerne bliver en del af DNA’et i advokatfirmaet, og at afstanden i forhold til viden fra complianceafdelingen til den medarbejder, der sidder med sagen, er kort. 

”Ofte er det en særlig afdeling, der står for at få indhentet pas og andre oplysninger, som er nødvendige for at leve op til hvidvaskforpligtelserne, men det er mere vigtigt, at alle medarbejdere på advokatkontoret, som arbejder med sagen, kender til advarselslamperne og derfor kan reagere, hvis der er grund til det, selvom alt på overfladen ser ok ud,” siger Anne Birgitte Gammeljord.

CCBE og European Lawyers Foundation afholder et webinar med titlen 'Anti-money laundering for lawyers. The new EU AML package and general practical advice' onsdag d. 29. maj fra 9-11. Læs mere og tilmeld dig her.