Hvis retssikkerheden i Grønland skal måles efter internationale standarder, skal der sættes ind på en række fronter: Der skal være flere jurister og en bedre adgang for borgere til juridisk bistand. Der skal skabes en bistandsadvokatordning og bedre retshjælpstilbud - særligt i mindre befolkede områder, hvor borgernes adgang til bistand fra autoriserede forsvarere og advokater er udfordret. Og endelig bør de juridiske kompetencer i retsvæsnet højnes. Det konkluderer en ny rapport med fokus på grønlandsk retssikkerhed, som Advokatrådet netop har udgivet.

Rapporten, som er støttet af Dreyers Fond, bygger på en lang række møder med aktører i og omkring det Grønlandske retsvæsen, og rapporten ser særligt på, hvad der er sket af udvikling de senere år, siden Advokatrådet i 2016 udgav sin første rapport om retssikkerheden i Grønland.

I den netop udgivne rapport kommer Advokatrådet med 25 anbefalinger, der kan implementeres på kort sigt og fire langsigtede anbefalinger, der kan implementeres over en periode på 10-15 år til, hvordan disse problemer løses, så retssikkerheden og retsvæsnet i Grønland styrkes.

”Vi kan se, at der er sket flere forbedringer i det grønlandske retsvæsen de senere år, og i vores arbejde med rapporten har vi mødt mange imødekommende aktører, som alle i det daglige gør et godt stykke arbejde. Men når det er sagt, så er der stadig en række udfordringer, som bør løses for at give borgerne i Grønland en bedre retssikkerhed. Det kommer ikke til at ske med et snuptag, men med de initiativer vi foreslår, vil man kunne rykke rigtig meget,” siger advokat Allan Nejbjerg, der har været formand for den arbejdsgruppe under Advokatrådet, som har udarbejdet rapporten.  

Der skal være juridiske kompetencer i hele retsvæsnet

Et særkende ved det grønlandske retsvæsen er, at det traditionelt har hvilet på et lægmandssystem, hvor hverken dommere, forsvarere eller anklagere er uddannede jurister. Sådan er det fortsat, men aktørerne har i de senere år fået et højere juridisk vidensniveau med indførelse af specialiserede uddannelsesforløb for både kredsdommere og autoriseret forsvarere, viser rapporten.

Ifølge Advokatrådet er det dog vigtigt, at der kommer flere penge og flere juridiske kompetencer til det grønlandske retsvæsen, så uddannelse og kompetenceniveau styrkes yderligere indenfor politi- og retsvæsen.

Advokatrådet anerkender, at der er særlige forhold, som blandt meget store geografiske afstande og tyndt befolkede områder, der betyder, at det er mere besværligt at sikre, at alle borgere i Grønland har samme adgang til retssikkerhed.

”Der er bestemt sket forbedringer de senere år, og lige nu skal vi bevare det system, der er, for der er i høj grad fordele ved, at aktørerne har en dyb forankring i det grønlandske sprog og kultur. Men samtidig må vi også anerkende, at systemet opererer under nogle vilkår, som ikke retssikkerhedsmæssigt er i orden. En af vores langsigtede anbefalinger er derfor, at vi skal øge de juridiske kompetencer hele vejen rundt i retsvæsnet, og det skal ske som en naturlig udvikling i takt med, at der uddannes flere jurister i Grønland,” siger Advokatrådets formand, Martin Lavesen, som har været med i arbejdet med rapporten og har medvirket til en lang række interessentmøder i Grønland.

Borgernes retssikkerhed udfordres yderligere af, at det grønlandske system skal håndtere sproglige udfordringer med både grønlandsk, herunder forskellige grønlandske dialekter, og dansk, mens der er stor mangel på tolke samt oversættere. Derudover mangler der en ensartet juridisk terminologi på grønlandsk. Jurauddannelsen i Nuuk, der i år får egen kandidatdel, vækker håb om at styrke de kompetencer på længere sigt.

Bedre retshjælp i hele Grønland

Det grønlandske retsvæsen er opbygget med fire kredsretter som pt. har 11 faste kredsdommere i alt, og derudover er der Retten i Grønland og Grønlands Landsret med hver en fast dommer og et antal dommerfuldmægtige. Der er 17 advokater – hvoraf ganske få er beskæftigede med kriminalret og 18 autoriserede forsvarere. Alle 17 advokater er lokaliseret i Nuuk, mens de autoriserede forsvarere er til stede i fem byer på Grønlands vestkyst.

Arbejdet som autoriseret forsvarer er en deltidsstilling, som typisk varetages ved siden af andet lønarbejde. Som autoriseret forsvarer er man tilknyttet retskredsen i ens hjemby og beskikkes fra sag til sag af kredsretten.

Aktørerne i retssystemet opererer desuden med meget store afstande og tyndt befolkede områder, og der findes f.eks. hverken autoriserede forsvarere eller lokale kredsdommere i Østgrønland.

”Et af de steder, hvor Advokatrådet anbefaler, at man hurtigt sætter ind, er i forhold til advokatbistanden, for det er et rigtigt stort problem, at borgerne i Grønland har dårlig adgang til advokatbistand – det gælder også i en lang række alvorlige kriminalsager. Adgangen til retssikkerhed er generelt meget udfordret i yderområderne, og det bør der arbejdes på for at skabe et betryggende retssikkerhedsniveau for de mennesker, som indgår i en retsproces,” siger Martin Lavesen.

Advokatrådet arbejder på et tillægsnotat, hvor rådet har bedt Copenhagen Economics belyse, hvilke økonomiske udgifter, der vil være forbundet med anbefalingerne i rapporten. Beregningerne forventes at blive udgivet i et tillægsnotat i sensommeren 2024.

Læs Advokatrådets rapport 2024 her

Læs Advokatrådets tidligere rapport fra 2016 her