”For voldtægt straffes med fængsel den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri.”

Sådan lyder første led af straffelovens § 216. Bestemmelsen er kort og lyder enkel, men det er den ifølge flere advokater og juridiske eksperter ikke.

Folketingets Retsudvalg afholdt åben høring om den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, populært kaldet samtykkeloven på Christiansborg, onsdag den 15. maj. Bestemmelsen trådte i kraft 1. januar 2021.

Der var bred enighed blandt deltagerne om, at samtykkeloven er en forbedring af retsstillingen for forurettede i voldtægtssager. Der var også enighed om, at sagerne ofte er svære og komplicerede, særligt i tilfælde, hvor der ikke er andre beviser end de to parters forklaringer.

Men der var ikke enighed om, hvorvidt loven fungerer helt efter hensigten i sin nuværende form, eller om der er behov for justeringer for at sikre de forurettedes og de anklagedes retssikkerhed. Og undervejs blev en række spørgsmål sendt i politikernes retning til videre drøftelse:

”Hvordan sikres det, at samtykkeloven er så klar, at borgerne kan forstå den?”

”Hvordan kan unge mænd og kvinder opdrages bedre til at forstå, hvad et samtykke er?”

”Ville det være nemmere for begge parter, hvis de faktisk skulle spørge ligeud: ’Vil du have sex med mig, og hvor langt vil du gå’ - inden de går i gang såvel som undervejs?”

”Skal man overveje at indføre et begreb som uagtsom voldtægt? Eller kan man indføre et andet begreb end ’voldtægt’ for de rene samtykkesager, fordi de ikke involverer vold, trusler mv.?

”Hvorfor kan anklagemyndigheden ikke give et overblik over, hvor mange af de fældende domme afsagt efter 1. januar 2021, som er rene samtykkesager, og hvor mange sager der vedrører forhold, som også var strafbare efter den forhenværende voldtægtsbestemmelse?

Det var blot nogle af de spørgsmål, der blev rejst under høringen, hvor både advokater, juridiske eksperter, justitsministeren, anklagemyndigheden og politikere fremførte deres indsigter, erfaringer og synspunkter.

Uklart for unge

Både undersøgelser og advokaters erfaring tyder på, at især unge mennesker er usikre på samtykkeloven, og det kan have alvorlige konsekvenser.

”Mange af de her sager handler om meget unge mennesker, nogle har ingen forudgående seksuel erfaring. De er fumlende, og der hersker måske den der naturligt akavede stemning. Og så har de oftest indtaget alkohol i anseelige mængder, og det betyder jo også, at receptorerne bliver påvirket. Man kan godt befinde sig i en situation, hvor en forurettet føler sig voldtaget - uden at den anklagede har haft fortsæt til at have samleje med vedkommende uden hendes samtykke,” sagde forsvarsadvokat Julie Stage, der fortalte, at disse sager kan være svære at håndtere for retten.

”Mange af de klienter, jeg har i samtykkesagerne, er meget unge, 15-17 år. Helt almindelig drenge og unge mænd, der aldrig har været i kontakt med politiet. Det er drenge, der kunne være naboens søn. Og jeg hører det samme fra mine kollegaer. Det er min opfattelse, at samtykkebestemmelsen har medført flere af de såkaldte påstand-mod-påstand-sager. Det skyldes, at det objektive gerningsindhold i bestemmelsen er blevet ændret fra at være centreret om spørgsmål om vold, trussel om vold, tvang eller forurettedes tilstand eller situation til at være centreret om, hvorvidt der forelå samtykke til samlejet. Det indebærer, at anklagemyndighedens bevisførelse i højere grad baserer sig på den forurettedes forklaring, og det skaber en større risiko for, at uskyldige dømmes.”

Netop forsæt, at man har gjort noget med vilje, er en af betingelserne for at fælde dom, og der er det op til anklagemyndigheden at bevise, at der har været forsæt.

Bistandsadvokat Helle Hald, som repræsenterer de forurettede sagde:

”Der er stadig mange sager, der ikke bliver rejst og mange frifindelser. Udfordringerne er både noget juridisk, hvad skal der til for, at der et kriminelt forsæt. Men også at unge mennesker ikke helt forstår, hvad der ligger i samtykke. En undersøgelse viser, at 17 procent af kvinderne har svært ved at udtrykke samtykke og dermed også mangel på samtykke. Derfor er det vigtigt med den her debat. Er det gået for vidt? Er det synd for de unge mænd? Har samtykkeloven stukket de unge kvinder blår i øjnene? Det er ikke nemt. Men jeg vil gerne sige, at politiet har virkelig ændret sig. De er blevet meget dygtige. Det er en helt anden modtagelse de forurettede får, efter den nye lov blev indført.”

En af årsagerne er, at politiet nu har særligt uddannede afhøringsenheder, der er specialiserede i voldtægtssager.

Helle Hald understregede, at det tager tid for en ny lovgivning at finde sit leje. Hun mener, at begrebet samtykke fik fat i Danmark på en ærgerlig måde.

”Noget måtte der ske. Der var mange uforståelige og urimelige frifindelser før samtykkeloven. Formålet var at skabe en bedre beskyttelse af seksuel selvbestemmelse og seksuel integritet. Det er gået den rigtige vej, men vi kunne godt tænke os, at man lidt tidligere tænkte, hvad skal der egentlig til, før jeg har et samtykke. Jeg kan betro jer, at der stadigvæk er rigtig mange sager, som lukkes på bevisets stilling, og der er rigtig mange ofre, der ikke føler, at deres retsstilling er blevet bedre, ”sagde hun og uddybede:

”Enhver rimelig tvivl skal komme tiltalte til gode. Men tiltalte skal sandsynliggøre, at der er givet samtykke. Den tiltalte kan efter omstændighederne blive spurgt: ’Hvad gjorde du for at sikre samtykke?’ Det er ikke krænkende, at den initiativtagende, penetrerende part får stillet det spørgsmål. Der er stadig tiltalte, der går fri, hvor det er helt uforståeligt for de forurettede for: ’Jeg gav jo ikke mit samtykke. Jeg lå og sov.’”

Forringet retssikkerhed

Julie Stage mener på den anden side ikke, at der kan være tvivl om, at de anklagedes retssikkerhed er blevet forringet som følge af den nye voldtægtsbestemmelse:

”Voldtægt er en af de mest alvorlige forbrydelser, en person kan begå mod et andet menneske, og vi skal vise hensyn til de forurettede i de her sager, men det må ikke betyde, at vi ikke kan tale om de retssikkerhedsmæssige implikationer, som samtykkeloven har for dem, som bliver sigtet og anklaget for voldtægt. Debatten bør og skal kunne rumme begge problemstillinger, og det er vigtigt, at vi er lydhøre over for hinandens opfattelser. De anklagedes retssikkerhed er forringet på nogle punkter som følge af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse. Det skyldes overordnet tre ting: bestemmelsens ordlyd, bevisførelsens karakter i samtykkesagerne, og så skyldes det den her afklaringspligt, der er blevet indført. Hvad der nærmere skal forstås ved samtykke, det står der ikke noget om i bestemmelsen. Der står heller ikke noget om, hvordan det kan komme til udtryk, eller hvor langt det rækker. Her skal man ned i forarbejderne. Og det er et problem. For det er et grundprincip i strafferetsplejen, at det skal være gennemskueligt og forudberegneligt, hvad der er strafbart,” sagde Julie Stage og tilføjede:

”Jeg synes også, at det siger noget om, at man skal være forsigtig med at gennemtvinge kulturforandringer med lovgivning. Særligt, hvis denne lovgivning ikke er klar for borgeren. Den Epinion-undersøgelse, som flere har været inde på, viser, at 40 procent af de unge mænd har svært ved at afgøre, om den anden part har samtykket til sex, hvis vedkommende ikke sagde det med ord. Og det mener jeg rammer ind i kernen af problemet i mange af de her sager.”

Loven kan blive bedre

Lasse Lund Madsen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, gennemgik den juridiske del af samtykkeloven og dens forarbejder og påpegede, at den rejser en række problemstillinger, blandt andet i relation til den nye afklaringspligt, som der er usikkerhed omkring. Afklaringspligten betyder, at retten kan pålægge den tiltalte at sandsynliggøre, at han har sikret sig samtykke.

”I mange af de her sager handler det ikke så meget om ’påstand mod påstand’ men mere om ’opfattelse mod opfattelse’ og langt henne af vejen af det samme enslydende hændelsesforløb. Fokus er ofte på, hvorvidt der foreligger forsæt eller ej. Hvis det er påstand mod påstand, og begge forklaringer er lige troværdige, så skal det komme den anklagede til gode, og han skal frifindes,” sagde han og tilføjede retorisk:

”Bliver det nemmere at forstå, hvis man skriver, at man skal bare spørge, punktum? I stedet for nu med nonverbale tilkendegivelser?”

”Den initiativtagende part har pligten til at sikre, at der er samtykke. Men hvordan iagttages afklaringspligten – hvor meget og hvor lidt skal der til. Det kan man ikke rigtig læse i loven ej heller i lovens bemærkninger. Der har været diskussion om bevisbyrde, og det er fastslået, at der ikke er indført omvendt bevisbyrde. Men der er en forklaringsbyrde. Hvad gjorde du for at sikre, at der var samtykke? Og hvad er så forskellen? Det er ikke klart. Man kommer ikke udenom, at i et eller andet omfang så har det bevismæssige balancepunkt forskubbet sig i retning af tiltalte som følge af afklaringspligten.”

Lasse Lund Madsen mener, at argumentationen er forstærket i virkeligheden, for eksempel med politiets oplysningskampagne til amerikanske soldater i Midt- og Vestjylland:

”De siger, at hvis man ikke kan redegøre for samtykke fra en partner, kan man blive anklaget for voldtægt.”

Lasse Lund Madsen har også talt med kilder i anklagemyndigheden, som har sagt:

”Samtykkesager er ikke rare at møde i. Afgørelserne kan fremstå vilkårlige, subjektive og domsmandsafhængige.”

Lasse Lund Madsen mener derfor, at der er grundlag for at forbedre loven. Han foreslår blandt andet en amerikansk inspireret model med inddeling af forsæt i grader, så der bliver en 1., 2. og 3. grad af voldtægt. Nogenlunde på samme vis som i volds- og drabssager. 

”Det vil have den fordel, at man præciserer gerningsindholdet, og det vil gå bedre hånd i hånd med de fleste menneskers intuitive forståelse af voldtægt. Det vil understøtte den pædagogiske indsats over for de unge mennesker ved at forklare, hvad er rammerne er for det her. Det vil også flugte med tiltale- og retspraksis. Ved lovændringen kan afklaringspligten udfoldes og forsæts-problemerne adresseres. Man kan også overveje en uagtsom underbestemmelse. Og så kan man styrke sigtedes processuelle rettigheder, for eksempel med obligatorisk (påtvungen) forsvarerbeskikkelse allerede ved første politiafhøring.”

Domme bør granskes

Forsvarsadvokat Hanne Rahbæk, som er medlem af Straffelovrådet og var med til de tidlige drøftelser af samtykkeloven, opfordrede til, at der bliver foretaget yderligere undersøgelser:

”Det er nogle svære sager at have, og man ved, at hvis man bliver dømt, taler man ind i et grundniveau på et år og to måneder. Det betyder også, at man må fortælle den 18-årige, der skal til studentereksamen: ’Du er nødt til at pakke en taske, for du er i reel risiko for at blive varetægtsfængslet.’ Jeg tror også, at den strafposition betyder, at der er nogle sager, som ikke bliver anmeldt, fordi hvis man kender vedkommende, synes man måske, det er en hård straf. Derfor vil jeg opfordre til, at man laver en undersøgelse blandt unge under 30 om, hvordan ser de på de her situationer, hvordan synes de, at man bliver straffet, og kunne man evt. gøre noget andet end traditionel straf. Og findes der andre ord for det end voldtægt, fordi der jo netop ikke er vold i det.”

En anden problematik som forsvarsadvokat Julie Stage påpegede er, at det nuværende vidensgrundlag vedrørende retsanvendelsen af bestemmelsen er utilstrækkeligt.  

”Der er eksempelvis ingen informationer om, hvor mange af de fældende domme, der vedrører det nykriminaliserede område. Vi ved heller ikke, hvilke beviser som de domfældte er blevet dømt på baggrund af. Der er flere svagheder ved de tal, man har i dag. Rigsadvokaten kan ikke svare på, hvor mange domme der vedrører rene samtykkesager. Jeg synes, det er tankevækkende, at Justitsministeriet mener, de følger udviklingen nøje, hvis Rigsadvokaten ikke kan svare på sådanne helt grundlæggende spørgsmål. Vi har heller ikke oplysninger om, i hvor mange fældende domme, at begrundelser såsom forurettedes forklaring er ”sikker, detaljeret og troværdig” er indgået. Og i hvor mange af disse sager, at retten har anset dette som et tilstrækkeligt bevis for domfældelse. Vi ved heller ikke, i hvor mange af sagerne, at retten har pålagt den tiltalte en afklaringspligt. Og vi ved heller ikke i hvor mange af sagerne, der har været dissens – altså uenighed mellem dommerne. Det er meget vigtigt i de her sager.”

Julie Stage efterlyste et empirisk oplysningsgrundlag for offentligheden, og at der også er bedre muligheder for at få aktindsigt vedrørende bevisgrundlaget, som de anklagede er blevet dømt på baggrund af.

”Der mangler simpelthen transparens omkring de her sager. Og det mener jeg er et kæmpestort retssikkerhedsmæssigt problem. Vi er fuldstændig afhængige af anklagemyndigheden. De sidder med de her afgørelser. Men de kan ikke svare på de her helt afgørende spørgsmål. Der er brug for at få lavet en tilbundsgående undersøgelse af voldtægtsområdet. Og effekten af den nye bestemmelse. Og den undersøgelse skal være transparent og foretages som et tværfagligt samarbejde,” sagde Julie Stage og afsluttede:

”Og politikerne bør sikre, at særligt de unge får nogle mere konkrete håndfaste retningslinjer, som de kan navigere efter. Det skal være tydeligt for dem, hvad samtykke er.”

Evaluering på vej

Justitsminister Peter Hummelgaard deltog på en del af mødet og lovede, at der vil komme en evaluering af samtykkebestemmelsen. Han sagde:

”Voldtægt er en af de mest frygtelige forbrydelser, man kan blive udsat for, og det indebærer en grov krænkelse af den seksuelle selvbestemmelsesret og retten over sin egen krop, som er helt fundamental. Jeg er glad for, at det var et enigt folketing, der vedtog den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse. Håbet er, at den på den lange bane vil føre til en kultur- og adfærdsændring, der vil medføre færre ofre for voldtægt, men det tager også tid at ændre opfattelsen af samtykke,” sagde han og understregede at:

”Man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og det er anklagemyndigheden, der skal føre bevis for, at der er begået et strafbart forhold. Hvis der er en tvivl, skal domstolene frifinde.”

Justitsministeriet gennemfører løbende undersøgelser af voldtægtsområdet fra forskellige perspektiver.

”Der er også enighed om, at der skal gennemføres en evaluering af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelses anvendelse og retspraksis. Så budskabet er meget klart herfra, at bestemmelsen var et afgørende skridt i den rigtige retning både retspolitisk og ligestillingspolitisk, og samtidig er vi også enige om, at vi skal have evalueret bestemmelsen, så vi kan blive endnu klogere på, om den virker efter hensigten.”