En voldtægtssag med to involverede parter og et vidne med huller i hukommelsen. Det scenarie skulle gymnasieelever fra Sorø Akademi forholde sig til, da to advokater på vegne af NGO’en Levende Menneskerettigheder førte dem igennem en fiktiv retssag for at sætte fokus på menneskerettigheder i praksis.
Levende Menneskerettigheder har p.t. 19 såkaldte menneskerettighedsambassadører. Rasmus H. Wandall, som her styrer debatten på Sorø Akademi, er en af dem. Foto: Nanna Navntoft
”Når man har drukket så meget, som han har, er man mindre skarp til at læse, hvordan andre har det,” påpegede en ung kvindelig gymnasieelev over for de knap 100 øvrige 3.g’ere, som var samlet i festsalen på Sorø Akademi.
Under prangende lysekroner og detaljerige stuklofter udspillede en fiktiv retssag sig. Med advokat Rasmus H. Wandall som tovholder kommenterede gymnasieeleverne de forskellige videooptagede forklaringer fra retssalen.
17-årige Frida var den forurettede, mens den jævnaldrende Oliver sad på anklagebænken, tiltalt for at have voldtaget Frida til en fest en sensommeraften og igen den efterfølgende morgen. Seks til otte øl plus nogle shots havde Oliver drukket til festen, hvor han for første gang mødte Frida.
En lignende kommentar til mængden af alkohol, Oliver havde indtaget forud for de påståede voldtægter, kom fra en mandlig gymnasieelev i et auditorium nogle få hundrede meter fra festsalen:
”Reptilhjernen slår til.”
Han sad ligeledes blandt omkring 100 gymnasieelever som tilskuer til den fiktive retssag - bare med advokat Kim Bagge som tovholder. Rasmus H. Wandall og Kim Bagge havde begge hevet en dag ud af kalenderen i februar for at varetage deres hverv som såkaldte menneskerettighedsambassadører for NGO’en Levende Menneskerettigheder, som er stiftet af forsvarsadvokat Thorkild Høyer.
Det er vigtigt, at vi som advokatstand tager det på os at undervise om basale værdier i vores retssystem.
19 advokater og advokatfuldmægtige er tilknyttet organisationen som ambassadører, der frivilligt tager ud på skoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner for at oplyse om og gøre menneskerettigheder til et nærværende tema ved hjælp af processpillet, som blandt andet indeholder videoer med parternes forklaringer.
”Helt grundlæggende handler vores dilemmaspil om at udbrede kendskabet til menneskerettighederne på en ikke-dogmatisk måde. Vi vil gerne være med til at uddanne yngre generationer om kerneprincipperne i en demokratisk retsstat,” siger direktør i Levende Menneskerettigheder og advokat Mathias Kirk Jordansen, der selv var menneskerettighedsambassadør som advokatfuldmægtig.
Som menneskerettighedsambassadør deltager man gratis i relevante kurser, der giver point på efteruddannelseskontoen, men det er nu ikke grunden til, at Rasmus H. Wandall og Kim Bagge har valgt at støtte op om Levende Menneskerettigheders arbejde.
”Som det ligger i navnet, er vi med til at gøre det hele levende, og vi giver et indblik i, hvordan retten opfører sig i virkeligheden. Det betyder meget for mig,” siger Rasmus H. Wandall, mens Kim Bagge siger:
”Det er fuldstændig fantastisk og givende at fortælle om retssystemet og mærke den interesse, der er fra eleverne. Samtidig er det vigtigt, at vi som advokatstand tager det på os at undervise om basale værdier i vores retssystem.”
I dagens dilemmaspil med voldtægtssagen som omdrejningspunkt lyttede gymnasieeleverne først til Olivers forklaring, så til Fridas og til sidst til vidnet Sofies forklaring. Frida tog veninden Sofie med sig, da Oliver spurgte hende, om hun ville med ind på et værelse for at fortsætte et drukspil på tomandshånd.
”Det er utroligt svært at vide, hvad der er sket på baggrund af så få vidneforklaringer. Frida har én oplevelse og Oliver en anden,” konstaterer Rasmus H. Wandall, da han skal opsummere dagens fiktive retssag, som ifølge ham er et godt eksempel på, hvor svært det ofte er at behandle voldtægtssager.
Noget af det allerførste, han sagde til eleverne på Sorø Akademi var, at de skulle have i baghovedet, at enhver rimelig begrundet tvivl skal komme den tiltalte til gode.
For advokat Kim Bagge er det meget givende at mærke interessen fra elevernes side, når han som menneskerettighedsambassadør er ude til et arrangement som det på Sorø Akademi. Foto: Nanna Navntoft
Under sin forklaring fortalte Oliver, at Frida på ét tidspunkt gav udtryk for, at hun var i tvivl om, hvorvidt de skulle fortsætte det, de havde gang i, men at hun på intet tidspunkt sagde fra. Efter drukspillet faldt Sofie i søvn på en sofa, hvorefter Oliver fik overtalt Frida til at følge med ind i et tilstødende lokale. Her begyndte han at knappe hendes bukser op, men hun skubbede ifølge hans forklaring hans hånd væk og sagde, at hun havde lyst, men var i tvivl. Derefter rejste hun sig ifølge Olivers forklaring op og begyndte at tage bukserne af, mens han hjalp til. Derefter havde de sex.
”Hvis hun var i tvivl, så skulle han havde spurgt hende, om hun havde lyst,” siger en af de kvindelige gymnasieelever, mens en elev af modsatte køn svarer:
”Det er hende, der tager initiativet – dér ville jeg sgu heller ikke spørge.”
Ifølge Fridas forklaring prøvede hun forgæves at holde bukserne oppe. Samtidig forklarede hun, at hun på et tidspunkt forsøgte at skubbe ham væk med to hænder på hans brystkasse.
”Det viser det frygtelige ved disse sager. Hun fremstår meget troværdig. Han fremstår meget troværdig. Hvem skal vi tro på?” sagde Kim Bagge til eleverne hen mod retssagens afslutning.
Vidneforklaringen fra veninden Sofie var kort, da hun havde været fuld og derfor ikke kunne huske så meget fra festen. Dog forklarede hun, at det lignede, at de to hyggede sig til festen. Hun mærkede ingen dårlig stemning, før de to veninder om morgenen, efter at Oliver og Frida havde haft sex igen, i al hast tog hjem. På vej hjem virkede Frida ifølge Sofie rystet. Under retssagen blev det desuden dokumenteret, at Frida havde blå mærker på begge ører og den ene balle. Dog var der ingen fund af indvendige skader, som ofte opstår i voldtægtssager.
Da dommen skulle falde i Kim Bagges fiktive retssal, fandt kun en håndfuld elever Oliver skyldig. Resten mente, at han var uskyldig. Også i sagen fra den virkelige verden, som var inspirationskilden til den fiktive sag, blev ”Oliver” frifundet. Retten lagde blandt andet vægt på, at hun ikke udtrykkeligt afviste hans tilnærmelser, og at den tiltalte derfor ikke havde mulighed for at indse, at samlejerne blev gennemført uden hendes samtykke.
Dog er det ifølge Kim Bagge usikkert, om retten ville nå til samme resultat, efter at den nye samtykkelov er trådt i kraft:
”Min umiddelbare tanke er, at der er en risiko for, at han ville blive dømt efter den nye samtykkelov.”
Den betyder ifølge ham blandt andet, at bevisvurderingen er blevet en anden, og fordi den tiltalte undervejs tilkendegiver, at der undervejs opstod tvivl om, hvorvidt hun havde lyst, så er muligheden for et andet udfald i dag til stede.
Læs mere om Levende Menneskerettigheder, og hvad det indebærer at være menneskerettighedsambassadør her.