Et flertal af advokater mener, at det går tilbage med retssikkerheden i Danmark. Borgere og virksomheder er knap så bekymrede, men begge grupper peger på flere områder, som giver anledning til bekymring, viser Advokatsamfundets nye retssikkerhedsanalyse for 2023, som offentliggøres i dag.

Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Dreyers Fond, og i alt 2.000 repræsentativt udvalgte borgere, 400 virksomheder og over 1.000 advokater har besvaret undersøgelsen, der kortlægger danskernes holdninger og forståelse af retssikkerhed.

For advokat Ole Spiermann, der er medlem af Advokatrådet og formand for Advokatrådets grundrettighedsudvalg, giver Retssikkerhedsanalysen 2023 et godt billede af, hvordan danskerne forstår retssikkerhed, hvilke holdninger de har og af de områder, hvor der måske skal gøres en indsats og arbejdes for at forbedre borgere og virksomheders retssikkerhed.

”Spørgsmål om retssikkerhed og udviklingen i vores retsstat er abstrakte. Det er selvfølgelig ikke let at samle og måle i et enkelt tal, men undersøgelsen her er bred og med mange oplysninger, som samlet tegner et godt billede af, hvad borgere, virksomheder og advokater egentlig forstår ved retssikkerhed. Den bekræfter også nogle af de problemer på retsområdet, som vi kender til, og den giver et fingerpeg om nogle udfordringer, som jeg synes, det er værd at se nærmere på,” siger han.

Ole Spiermann hæfter sig her blandt andet ved en del af undersøgelsen, som handler om borgernes tillid til myndighedernes efterlevelse af regler i deres sagsbehandling. Blot 44 procent af de adspurgte borgere, svarer, at de har høj/meget høj tillid til, at staten overholder den gældende lovgivning, mens kun 35 procent har høj/meget høj tillid til at regionerne overholder gældende lovgivning, og det blot er 30 procent af danskerne, som har høj/meget høj tillid til, at kommunerne overholder den gældende lovgivning. Han er ikke af den opfattelse, at det afspejler den reelle situation i kommunerne, men mener omvendt, at tallet er en øjenåbner, som både kommunerne og de offentlige myndigheder bredere set burde interessere sig for.

”Jeg synes bestemt, at det må give anledning til refleksion hos offentlige myndigheder. Staten, regioner og kommuner kunne for mig at se have interesse i en mere grundig undersøgelse af, hvad der egentlig er realitet, og hvad der er perception. Tallene her fremstår jo som en voldsom lav tillid til myndighedernes sagsbehandling, og den opfattelse er i sig selv problematisk,” siger Ole Spiermann.

Ventetider fylder stadig

De lange ventetider ved domstolene er en af de mere kendte udfordringer, som også slår igennem i besvarelserne. Blandt advokaterne angives de således som det største problem for retssikkerheden. Karoline Normann, der er forperson for Advokatrådets strafferetsudvalg og medlem af Advokatrådets grundrettighedsudvalg, er enig i, at de lange sagsbehandlingstider udgør et af de største problemer lige nu.

”Det er noget, som alle advokater og deres klienter mærker tydeligt. Berammelsestiderne er uendeligt lange, og lige nu sidder domstolene med aben, men det er i virkeligheden et problem, som udspringer fra politisk hold. For årsagen er, at domstolene mangler ressourcer. Blandt andet på grund af de mange strafskærpelser, der er indført fra politisk hold, og som ikke er blevet efterfulgt af en matchende økonomi. Det skaber nogle bølgeskvulp, som man ikke har taget højde for,” siger hun og understreger, at hun derfor glæder sig over de ekstra midler til domstolene, der blev afsat på finansloven for 2024.

Ja tak til overvågning

Et særtema i Retssikkerhedsanalysen er overvågning. Ifølge undersøgelsen er der en bred accept af brugen af overvågning. 57 pct. er således positive/overvejende positive, mens kun 24 pct. er imod/overvejende imod overvågning. Flere er positive over for videoovervågning af offentlige steder, mens færre bryder sig om digital overvågning – herunder logning af data fra mobiler og computere.

For advokat og medlem af grundrettighedsudvalget, Jonas Christoffersen, der også er medlem af Dataetisk Råd, giver resultaterne om overvågning anledning til fornyet diskussion af, hvordan borgeres frihedsrettigheder indskrænkes, og hvordan data samt overvågning kan misbruges.

”Jeg synes, det er tankevækkende, at vi i så høj grad accepterer overvågning. Jeg tror i virkeligheden, at mange af os er uvidende om, hvor meget data og hvor mange personlige oplysninger der lagres, og hvordan andre kan få adgang til dem – både myndigheder, men også store virksomheder,” siger Jonas Christoffersen og fortsætter:

”Jeg tror, at hvis folk for tyve år siden var blevet præsenteret for den overvågning, som vi har i dag, ville de have stejlet. Dengang var folk på barrikaderne omkring brugen af videoovervågning, mens det nu er en ”new normal”. Det er en glidebane, og i takt med, at nye teknologier som for eksempel kunstig intelligens vinder frem, er vi ikke bare nødt til at tale om brugen af disse teknologier, men i høj grad også om risikoen for misbrug, og hvordan de sætter vores frihed under pres,” siger Jonas Christoffersen.

Retssikkerhedsanalysen er udgangspunktet for en retssikkerhedskonference, som afholdes på Langelinie Pavillonen i dag. Her vil Ole Spiermann, Karoline Normann og Jonas Christoffersen holde indlæg, præsentere analysen yderligere og gå i dybden med resultaterne. På konferencen deltager også justitsminister Peter Hummelgaard, rigsadvokat Jan Reckendorff samt en række retsordførere.

Den fulde rapport kan findes på www.retssikkerhedsanalysen.dk