”Vi kvinder er ikke altid så gode til at gå frem selv og sige ’hov det vil jeg rigtig gerne’. Der skal være nogen der nævner, om ikke det var noget for dig. Der kan være mange grunde til, at det er sådan, men ikke desto mindre kunne det være rart at få fokus på det, så de yngre generationer ikke holder sig tilbage, som vi selv har haft en tendens til at gøre.”

Sådan indleder advokat Anne Almose Røpke dobbeltinterviewet med hende selv og Birgitte Sølvkær Olesen, næstformand i Advokatrådet.

Begge har møderet for Højesteret og derudover er de begge en del af Procesbevillingsnævnet: Anne Almose Røpke træder fra nytår ud efter de mulige fire år på posten og hun afløses af Birgitte Sølvkær Olesen, der træder ind i Procesbevillingsnævnets afdeling for appel.

Her er både mænd og kvinder repræsenteret blandt dommere og advokater, og lige nu er der som sådan ikke et problem med at få kvinder til posten. Men det kan der blive i fremtiden. For at komme i betragtning til appeludvalget i Procesbevillingsnævnet skal man have møderet for Højesteret, og her er der både noget kulturelt og strukturelt, som ifølge de to betyder, at der risikerer at komme til at mangle kvinder.

”I dag er der færre advokater, som rent faktisk står i rampelyset nede i retterne. Strukturen med møderetten er udfordret, fordi der ikke er så mange der i det hele taget har sagerne. Derudover er der sager på blandt andet familieretsområdet, som ikke tæller med i forhold til møderetten, hvor der traditionelt er mange kvinder, så det skal vi have gjort noget ved,” siger Birgitte Sølvkær Olesen, der er næstformand i Advokatrådet.

”Når jeg taler med procesadvokater fra de store kontorer, så hører jeg også, at det udvikler sig mere og mere med, at de er teams på de store sager, og det vil sige, at så får de yngre kvinder jo ikke nødvendigvis erfaringen, der er behov for i forhold til at opnå møderetten – og heller ikke de yngre mænd i øvrigt – for så bliver det nogle enkelte fyrtårne, der fører sagerne,” supplerer Anne Almose Røpke, der til dagligt er advokat hos Mazanti-Andersen.

Ser man ti år tilbage i tiden har tre gange så mange mænd som kvinder fået møderet for Højesteret. Den statistik vil de to kvinder også gerne skubbe til. Og deres opfordring rækker længere, end at få det lille ’H’ bag titlen, som er et krav for at kunne komme i Procesbevillingsnævnet. Den handler også om at skabe en kultur, hvor kvinder melder sig mere på banen, og hvor virksomhederne er åbne for det og klar til at give pladsen.

”Jeg synes, det er bredere, end at vi skal kunne rekruttere til Procesbevillingsnævnet. Jeg synes, det handler om, at vi skal gøre os gældende generelt. At vi bliver bedre til selv lige at stikke næsen frem, og at vi overvejer, hvad det lige er, jeg gerne vil. Og hvis det lyder spændende med for eksempel møderet for Højesteret, så skal man gå efter det. Det kan også sagtens være, når der fordeles sager,” siger Birgitte Sølvkær Olesen og forklarer:

”Så man ikke altid blot ’arbejder med’ på projekterne ude i virksomhederne, men også rent faktisk er på og melder sig til at være den, der fører sagen. Det åbner for spændende muligheder. Ud over at åbne døre til højesteretssager, så åbner det også døre til andre ting som for eksempel Procesbevillingsnævnet.”

Indsigt og mening i opgaven

Anne Almose Røpke har i fire år været udpeget til og haft sin gang i Procesbevillingsnævnets appeludvalg. Hun mener, det er vigtigt, at der fremover også er en sund fødekæde, hvor kvinder også kan og vil træde ind i den slags opgaver.

”Man sidder jo og er med til at bestemme, hvilke sager rigets øverste domstol, Højesteret, skal tage stilling til og som har betydning for, hvordan vores samfund udvikler sig. Og hvis vi ikke kan finde kvinder med møderet for Højesteret, der kan indgå i appeludvalget i Procesbevillingsnævnet fremadrettet, så synes jeg vi har et retssikkerhedsmæssigt problem. Selvfølgelig skal vi også have nogen kvindelige advokater, som repræsenterer klientsiden, med til at bedømme, hvilke sager der skal til Højesteret.”

Anne Almose Røpke ser tilbage på arbejdet som en kæmpe faglig gave, som i sig selv bør motivere flere kvinder til at komme på banen. Arbejdet har givet hende indblik i en lang række sagstyper og områder, som hun ”ikke vidste hvordan hang sammen, eller hvordan de blev bedømt.”

”Du får også et godt indblik i borgernes retssikkerhed. Der er vi jo som advokater garanter for, at folk bliver taget alvorligt. Vi er jo den part, der repræsenterer klienternes stemme. Og det skal man huske at holde sig for øje, når man læser alle de sager.”

Flere kvinder på banen

Både Anne Almose Røpke og Birgitte Sølvkær Olesen er klar over, at deres opråb er en generalisering, og begge oplever i hverdagen, kvinder som selv melder sig på banen. Derudover kalder de det en tilståelsessag, at de selv er blevet prikket på skulderen af andre, før de meldte sig til Procesbevillingsnævnet. Så med opfordringen ser de også begge indad, og ønsket handler for dem mest om, at bane vejen for de næste generationer.

”Nu har jeg ikke læst alle bøger om de fyrtårne i advokatbranchen, der har været tilbage i tiden på proceduresiden. Men jeg kan ikke huske mange festskrifter om kvinder. Nogen tegninger, jubilæumsbøger eller sådan noget. Og det afspejler jo fortiden, men vi skal jo gerne i fremtiden også kunne nævne kvinder og ændre på det,” siger Anne Almose Røpke.

”Der er jo mange dygtige kvinder, og der er også dem der har formået at sætte aftryk, men det er rigtigt, at vi ikke har hørt nok til kvinderne, og det skal vi da lave om på,” supplerer Birgitte Sølvkær Olesen.
Begge kvinder arbejder i deres dagligdag med skatte- og erhvervsforhold, og har befundet sig i en del af branchen, hvor de tilbage i tid ikke har mødt mange kvindelige advokater, men begge har tro på at de mange initiativer, der er blevet taget fra virksomhederne og fra kvinder i branchen kan ændre på dette.

”Det er vigtigt, at der mange steder tages initiativer, som skal hjælpe på kønsdiversiteten på forskellige områder. Det er jo ikke kun gjort med at kvinderne skal melde sig på banen – virksomhederne skal selvfølgelig også have et fokus på de lige muligheder, og at der gives plads til de yngre kvinder,” siger Birgitte Sølvkær Olesen.

De to har også selv deres eget lille initiativ på vej, som skal skubbe i den rigtige retning.
”Jeg tror, vi skal have lavet et arrangement i det nye år. Måske en generel invitation til kvinder, der har interesse i møderet. Så inviterer vi dem,” siger Anne Almose Røpke.

”Jeg er enig. Et væsentligt led i at få flere yngre kvinder til at melde sig på banen, både i forhold til at få møderetten for Højesteret, men også bredere eksempelvis til at blande sig i kollegialt arbejde og påvirke debatten, er blandt andet et forum hvor man kan dele erfaringer og få et skub til at kaste sig ud i nye udfordringer,” tilslutter Birgitte Sølvkær Olesen sig.

Der er flere advokater, der deler opgaven at deltage i appeludvalget - indtil ultimo 2023 har det været Nikolaj Linneballe, suppleant Asger Bagge-Jørgensen og Anne Almose Røpke. Fra 1. januar 2024 er det Birgitte Sølvkær Olesen samt Nicholas Symes, Katrine Westhausen Gottlieb og Marc Malmbak Stounberg.