Advokatrådet vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om regeringens plan for de videregående uddannelser i det hele taget er en god idé, skriver formand for Advokatrådet Martin Lavesen i en kommentar i Berlingske Tidende mandag den 10. april.
Af Martin Lavesen, formand for Advokatrådet
Regeringen præsenterede i marts sit uddannelsesudspil, hvor ambitionen om at forkorte kandidatuddannelserne på universiteterne har tiltrukket sig en del kritisk opmærksomhed.
Halvdelen af de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag (bortset fra få, der er »fredet«) skal halveres. Herunder muligvis også jura, hvor jeg har mit primære fokus.
Fra Advokatrådets side har vi mange argumenter for, at de jurastuderende skal bevare en kandidat på to år. Vi kan være »egoistisk« nervøse for at aftage mindre dygtige kandidater. Men på samfundets vegne er »halvstuderede« jurister heller ikke en god idé.
Cand.jur.-uddannede rives væk, når de er færdige, og ledigheden er ekstremt lav (cirka to procent), fordi samfundet har brug for at overlade komplekse og ansvarstunge opgaver til jurister, som sidenhen også kan blive advokater.
Når vi som borgere for eksempel har brug for en advokat i en retssag eller til en hushandel, eller når en virksomhed har brug for juridisk rådgivning til blandt andet at patentere nye produkter, så sætter alle pris på, at fagligheden er i top. Ingen vil overlade de opgaver til nogen, der var »hurtigt færdige på uni«. Tværtimod baserer vi vores valg og tillid på solide kompetencer.
Jura er et komplekst område. Det dækker over specialer som familieret, strafferet, EU-ret og en lang række andre områder. En nyuddannet cand.jur. skal have en tung ballast – også fra andre afkroge af juraen end lige specialet, når de kommer ud.
Jurister er også en vigtig del af arbejdsstyrken i vores domstole, offentlige nævn og embedsværk. En grundtanke i jurauddannelsen er, at jurister skal klædes på, så de med efterfølgende »mesterlære« kan blive advokater, men også varetage en dommergerning. Kandidater skal derfor klædes på med indgående kendskab til, hvordan retssager føres. Den del bør under ingen omstændigheder forringes, hvis jura afkortes.
Vi vil gerne – som andre aktører – sætte spørgsmålstegn ved, om planen i det hele taget er en god idé. Vi lever i Danmark af viden, og etårige kandidatuddannelser styrker næppe vidensniveauet. BNP-beregninger af planen viser, at effekten i bedste fald er tvivlsom. Tværtimod er den gængse tese, at øget uddannelsesniveau giver værditilvæksten for samfundet. Uddannelsessektoren (og mange andre) samt en samlet opposition har blandt andet af de grunde kraftigt advaret om, at det er en dårlig idé.
Blandt andet fordi, de studerende mister tid til fordybelse. Kurserne skal klares på kortere tid, og studietilrettelæggelsen gør det sværere at tage studiejobs. Det samme gælder udlandsophold, som næppe kan klemmes ind på to (pressede) semestre.
Og hvis Danmark går solo med en etårig kandidat, vil der være betydelig risiko for, at vi heller ikke kan få udenlandske studerende den anden vej. Det er ærgerligt, da vi som samfund har gavn af at kunne modtage og udsende studerende i en globaliseret verden.
Heldigvis har uddannelsesministeren sagt, at »intet er hugget i granit« endnu. Vi vil derfor opfordre til at genoverveje. Hastværk er lastværk. Fordybelse tager tid, og vi bør gå efter forbedringer af vores uddannelsessystem fremfor at skabe kandidater på den halve tid.
Læs indlægget i Berlingske her