Hvis ventetidsproblemet for alvor skal håndteres, så kræver det ekstra midler til ekstra dommere og personale ved domstolene. Derfor er det glædeligt, at regeringens finanslovsudspil indeholder en ekstrabevilling på 185 mio. kr., hvilket svarer til et løft på godt 32 mio. kroner i forhold til sidste år.

”Ventetid ved retterne er pt. det største retssikkerhedsmæssige problem i Danmark. Derfor er det et vigtigt første skridt, at regeringen nu afsætter ekstra 32 mio. kr. til retterne på finansloven for 2023. Vi ved, at finansloven altid er højtbelagt med penge-ønsker, og at der er store behov for midler til velfærd, klima etc., og i det lys er det afgørende godt nyt, at der er prioriteret flere penge til domstolene,” siger Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet.

Advokatsamfundet har i rapporten ”Domstole i knæ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?” beregnet, at der frem til 2030 skal afsættes ekstra 1,4 mia. kr., som skal gå til 64 dommere og tilhørende personale, hvis sagsbehandlingstiden skal nedbringes. Advokatsamfundets sigtekorn for 2023 har været indstillet på 56 mio. kr., fordi det ifølge rapporten er den nødvendige finansiering for at kunne komme i gang med at skaffe de ekstra dommere og personale og det niveau, som der er kapacitet til at absorbere.

”I vores øjne er den absolut vigtigste indsats mod bunkebekæmpelsen i retterne mere personale i form af flere dommere, dommerfuldmægtige og kontorpersonale. I og med finansloven gælder fra senere på året, så passer det afsatte beløb rigtig fornuftigt med rapporten, og vi mener derfor udspillet fra regeringen rammer den økonomiske skive og gør det muligt at komme videre med at nedbringe ventetiderne,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Ventetiderne er gennem de seneste år steget til sit hidtil højeste niveau, hvor en straffesag i gennemsnit tager 7,5-8,5 måneder, mens de almindelige civile sager i snit venter 20 måneder. Tal fra EU viser, at Danmark er det land i hele EU, der bruger færrest udgifter pr. indbygger til domstolene, og også – bortset fra Irland – det land i EU, der har færrest dommere pr. indbygger.

”Hvis vi skal hjælpe de mange borgere og virksomheder, som hænger i retssystemet og venter og venter, så er bedre økonomi og en langsigtet plan en forudsætning. Derfor er godt, at der nu er afsat de første midler, og så er vi fortrøstningsfulde omkring, at der også vil blive lavet en fornuftig flerårsaftale for domstolene senere på året. Det er nødvendigt, fordi genopretning af domstolene kommer til at være et langt sejt træk,” siger Andrew Hjuler Crichton.