Formand for Advokatrådet, Martin Lavesen, og Advokatsamfundets generalsekretær, Andrew Hjuler Crichton, tog i september 2023 på det andet planlagte besøg til Grønland som en del af projektet om retssikkerhed i Grønland. Her mødtes de blandt andet med Rådet for Grønlands Retsvæsen, grønlandske advokater og dommere samt politiske repræsentanter og blev klogere på, hvordan Grønlands størrelse udfordrer retssikkerheden, blandt andet hvis man skal bruge en forsvarer i Østgrønland.
At Grønland er et stort land, kommer nok ikke som en overraskelse for nogen. Men at de store afstande og til tider uvejsomme terræn kan betyde, at det kan tage uger for en forsvarer at nå frem til dig og din sag, hvis din adresse er i Østgrønland, er måske et knap så kendt faktum.
Det kunne de to autoriserede forsvarere i Kujalleq Kommune Else B. Petersen fra byen Qaqortoq og Josef Petersen fra Narsaq fortælle formand for Advokatrådet, Martin Lavesen og Advokatsamfundets generalsekretær, Andrew Hjuler Crichton, som netop har været på besøg i Grønland i forbindelse med en kommende rapport om retssikkerhed i Grønland.
De autoriserede forsvarere (Som autoriseret forsvarer er man som udgangspunkt ikke juridisk uddannet, men har gennemgået et undervisningsforløb med eksamen hos Landsforsvareren i Grønland, red.) tager primært sager i selve Kujalleq Kredsret, men de kan blive bedt om at bistå med sager i andre kredse. Her kan rejsetid og honorering være en udfordring, særligt hvis de skal til Østgrønland eller andre fjerntliggende områder. Her er nemlig ingen lokale forsvarer, og som forsvarer kan man derfor nemt bruge op til en uge på at rejse frem og tilbage for at varetage en enkelt sag.
”En af grundende til, at det er så vigtigt at komme herop er jo netop også, at vi får belyst de problematikker, som er helt specielle for Grønland, og som vi skal tage højde for og tage med videre i projektarbejdet,” siger Martin Lavesen.
Stor fælles interesse for at forbedre borgernes retssikkerhed
Udover besøget i Kujalleq besøgte Advokatsamfundet også Qaqortoq i Sydgrønland og Nuuk. Her præsenterede Advokatsamfundet de indledende tanker vedrørende projektet om retssikkerhed for Rådet for Grønlands Retsvæsen, der var meget interesserede og positive overfor projektet.
”Overalt hvor vi kom, blev vi mødt af et stort engagement og en fælles interesse i at arbejde for at forbedre borgernes retssikkerhed. Hvad enten det handler om at skulle agere som den daglige myndighedsperson i et lille samfund som kommunefogeder og lokale betjente, sørge for betryggende rammer på anstalterne i Qaqortoq og Nuuk eller bidrage til selve retsprocessen som kredsdommer, advokater, fuldmægtige, autoriserede forsvarer og politianklagere,” siger Martin Lavesen.
Martin Lavesen og Andrew Hjuler Crichton tog efterfølgende til Nuuk, hvor Advokatsamfundet inviterede til netværksmiddag for de grønlandske advokater og advokatfuldmægtige, hvor der blandt andet blev drøftet retssikkerhed i Grønland og advokaters forhold i Grønland.
”Jeg var glad for at for at mødes med advokater og fuldmægtige i Grønland. Det er altid spændende, når jeg som formand får muligheder for at møde Advokatsamfundets medlemmer i kredsene, men her var det også en rigtig god mulighed for at få talt om deres erfaringer i et retssystem, der er indrettet på en anden måde end vi kender i Danmark og få deres blik på, hvor der eventuelt kan sættes ind i forhold til at højne retssikkerheden i Grønland – med de særegne grønlandske udfordringer for øje,” siger Martin Lavesen.
Dialektforskelle kan udfordre retssikkerheden
Derudover besøgte Advokatsamfundet Anstalten i Nuuk, hvor Grønlands lukkede afdeling samt forvaring ligger. Under besøget i Grønlands hovedstad var der desuden møde med to medlemmer af Inatsisartuts Lovudvalg, næstformand Emanuel Nüko fra partiet Naleraq og Harald Bianco fra partiet Inuit Ataqatigiit. Her var der særligt fokus på de retssikkerhedsmæssige udfordringer omkring sprog og tolkning mellem grønlandsk og dansk samt vestgrønlandsk og østgrønlandsk.
Forskellen mellem vestgrønlandsk og østgrønlandsk kan til tider betyde, at vigtige informationer går tabt, og at misforståelser kan opstå. Således svarer forskellen mellem vestgrønlandsk og østgrønlandsk til forskellen mellem dansk og svensk, mens thuledialekten ligger tættere på de sprog, der bliver talt i det nordøstlige Canada end på de to andre grønlandske hoveddialekter.
Advokatsamfundet fik også lejlighed til at besøge den selvejende retshjælpsinstitution IKIU. Her bidrager flere af de advokatfuldmægtige i Grønland med deres juridiske kompetencer til at yde kvalificeret retshjælp til borgere, der har brug for bistand. Retshjælpen ligger i Nuuk, men dækker hele Grønland. Udover mulighed for telefonisk henvendelse arrangeres der også årligt rejser til andre dele af landet.
Læs om den foregående tur til Grønland her
Retssikkerhed i Grønland
Advokatrådet har igangsat et nyt projekt om retssikkerhed i Grønland. Med støtte fra Dreyers Fond følger projektet op på en rapport fra 2016, og denne gang er det muligt at se på nye problemstillinger og komme rundt i andre områder af Grønland.
Det nye projekt vil overordnet fokusere på ’access to justice’ for borgerne i Grønland og afsøge, hvordan retssikkerheden for borgere i Grønland kan blive styrket.
Her vil der være et særligt fokus på områder med få indbyggere, hvor balancen mellem høj juridisk faglighed og lokal tilstedeværelse af repræsentanter fra retssystemet kan være udfordret.