Nej til lån i banken, lange udsigter til at få overskydende skat udbetalt og tilskrivning af renter gennem mange år. Konsekvenserne er store for helt almindelige borgere, som er kommet i klemme, fordi det har vist sig umuligt at betale deres gæld til det offentlige efter nedbruddet af det såkaldte EFI-system. Berlingskes erhvervsjournalist Vibe Hyltoft har over flere måneder beskrevet det gældskaos, som 138.000 borgere og virksomheder ufrivilligt er endt i. Det vil Advokatrådet gerne anerkende, og derfor får Vibe Hyltoft årets journalistpris.

”Gennem sin vedholdende og kritiske journalistik har Vibe Hyltoft sat fokus på en vigtig problemstilling, som har fået retssikkerheden til at smuldre for de implicerede. Det har hun gjort ved at insistere på svar fra myndighederne og gennem flere case-fortællinger, og på den måde har et komplekst og svært tilgængeligt område fået nerve. Det menneskelige aspekt har givet artiklerne gennemslagskraft, og den journalistiske afdækning har da også ført til politisk handling med det sigte at løse problemerne,” siger Martin Lavesen, formand for Advokatrådet.

Advokatrådets Journalistpris er støttet af Dreyers Fond, og med den følger 20.000 kroner. Årets pris blev uddelt til Advokatsamfundets retssikkerhedskonference torsdag d. 9. november. Advokatrådet fandt vinderen blandt i alt 18 indstillede kandidater.

Vibe Hyltoft har været en del af Berlingskes erhvervsredaktion siden år 2000. I adskillige artikler har hun over det seneste år udfoldet gældsproblemerne.

"Jeg er taknemmelig for anerkendelsen af mit arbejde med at afdække de store konsekvenser, som oprydningen efter EFI-skandalen har fået for titusindvis af borgere, som uheldigvis har fejlbehæftet gæld til det offentlige, og som derfor ikke kan få lov til at betale deres gæld. Der er nu fremsat et lovforslag, som helt eller delvist løser nogle af de afdækkede konsekvenser, men som altså ikke rydder alle sten af vejen for de berørte borgere,” siger Vibe Hyltoft.

Som eksempel nævner hun, at borgerne stadig er registreret som skyldnere og risikerer at hænge i Gældsstyrelsens systemer frem til 2030. Derfor er den sidste artikel om borgere med fejlbehæftet gæld ifølge Vibe Hyltoft formentlig ikke skrevet.