De droppede sager mod Lars Findsen, Claus Hjort Frederiksen og en tidligere PET-ansat påkalder sig i disse uger stor opmærksomhed. Nu er der så også– helt symptomatisk – en heftig debat om, hvordan den annoncerede undersøgelse af forløbet skal tilrettelægges.

Hvem skal forestå den? Skal den forankres i Folketinget eller i Justitsministeriet? Hvor åben eller lukket skal den være?

Advokatrådet virker på »partipolitisk neutralt grundlag«, og når vi nu blander os i debatten om, hvordan en undersøgelse tilrettelægges, er vores motiv ene og alene en bekymring for vores retsstat. Allerede for et år siden meldte vi dette ud, og siden da – og med Højesterets afgørelser – er behovet kun vokset.

Vi har vi fulgt sagen og bl.a. været i tæt dialog med Findsens forsvarsadvokater, som vi også har beskrevet i en kronik i Berlingske sidste år, og vi har indgivet en støtteerklæring til brug for Højesterets behandling af en sag om »rammerne« for straffesagen. Hele forløbet har for os rejst alvorlige spørgsmål om lukkede processer, og det var bemærkelsesværdigt, at sagerne blev droppet til trods for, at Højesteret i sin kendelse af 29. oktober skitserede en vej, der faktisk gjorde det muligt at føre sagerne med delvist lukkede døre.

Med det forløb samt en offentlighed, der står tilbage uden indsigt, og med en svækket tillid til myndighederne er en tilbundsgående undersøgelse helt afgørende. Undersøgelsen skal opklare, hvad der egentlig er sket, så vi kan fjerne den aura af uklarhed, som står tilbage, så bekymring og mistillid kan manes i jorden en gang for alle.

Derfor må undersøgelsen for det første være grundig. Vi er nødt til at få bedømt på et bredt grundlag, hvordan myndighederne har håndteret sagen, om lovgivningen er blevet overholdt, og om der er taget de nødvendige og relevante (og kun disse) skridt i sagen.

For det andet skal undersøgelsen være åben. Med Højesterets dom er det forsvarligt med åbenhed i undersøgelsen. Og det er også fornuftigt for at komme (nye) myter og mistillid til livs.

Regeringen har udvidet den nedsatte FE-undersøgelseskommission, så den også skal se på, om der er taget »usaglige hensyn«. Vi har fuld tillid til, at de tre dommere, som står for den allerede igangsatte undersøgelse, gør alt, hvad de kan, inden for de rammer de er underlagt. Vi har derimod ikke en forventning om, at denne undersøgelsesform kan komme den offentlige mistillid til livs. En lukket undersøgelse om et lukket forløb er i vores øjne ikke tilstrækkelig til, at vi kan komme videre.

Midlet til at komme mistillid til livs er i stedet gennemsigtighed og en undersøgelsesform, hvor vores folkevalgte politikere får mulighed for indsigt, og en konklusion og rapport som skal ud i offentligheden.

På den måde kan vi få fulgt behørigt op, hvis der har været urent trav i processen. Og vi kan frem for alt få sat et endeligt punktum og få genskabt den dybe tillid til systemerne, som vi bør og skal have i en retsstat.

Læs kommentaren i Berlingske her