Højesteret afsagde 2. februar dom i en sag om straf for tiggeri og afgjorde, at det ikke var i strid med menneskerettighederne at straffe med 60 dages fængsel for tiggeri og indrejse i strid med indrejseforbud. Nu vil advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja bringe sagen for den europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Sagen er principiel og en dom fra EMD kan påvirke dansk lovgivning, hvis den når så langt. For der er flere sager om udenlandske borgere, der er blevet straffet med fængsel for tiggeri på de danske gader i henhold til straffelovens § 197 den såkaldte tiggerlov, der trådte i kraft i 2017. Men flere danske advokater mener, at loven er i strid med menneskerettighederne.
”Hvis Højesteret havde givet os medhold, ville det betyde, at man måtte ændre bestemmelsen eller ændre helt grundlæggende på fortolkningen af bestemmelsen,” siger advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, som har ført sagen til Højesteret og på vegne af sin klient anførte, som det fremgår af Højesterets dom at:
”…det var i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om ret til respekt for privatliv at straffe med udvisning af Danmark, og at både straf og udvisning var i strid med artikel 3 om forbud mod umenneskelig eller nedværdigende behandling, samt artikel 10 om ret til ytringsfrihed og artikel 14 om forbud mod diskrimination på grund af blandt andet national oprindelse. ”
Retten til at bede om hjælp
”Det er egentlig såre simpelt. Det handler om retten til at stille sig frem og bede om hjælp offentligt, og også herigennem at ytre sig og tilkendegive sin egen elendighed. Min klient mente, at han ikke havde noget valg i situationen og under de livsomstændigheder han var i. Højesteret finder så grundlæggende, at man i Danmark også som ulovligt opholdende udlænding har grundlæggende adgang til hjælp, så man ikke er tvunget til at tigge. Jeg mener ikke, at denne antagelse hænger sammen med virkeligheden eller min klients muligheder,” siger Eddie Omar Rosenberg Khawaja.
Advokaten læner sig desuden opad en lignende sag fra EMD mod Schweiz, hvor en kvinde, der tiggede i Geneve fik sin sag bragt for Menneskerettighedsdomstolen, som afgjorde, at der var sket et brud på retten til privatliv og dermed en overtrædelse af menneskerettighederne. I den forbindelse mente nogle advokater, at den dom burde få konsekvenser og påkræve en ændring af den danske lov. Men det har indtil videre længere udsigter.
Sagen var den første ankesag, som nåede frem til Højesteret, hvor dommerne altså stadfæstede Landsrettens afgørelse blandt andet med følgende udtalelse:
”I Danmark er der adgang til offentlig hjælp for personer i nød, og at personer der opholder sig her i landet, således vil have mulighed for at få opfyldt deres grundlæggende behov…. Og at der derfor kun helt undtagelsesvist vil kunne forekomme ekstraordinære tilfælde, hvor den menneskelige værdighed er truet for en person som følge af, at den pågældende ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine grundlæggende behov.”
Er der hjælp at få?
Den begrundelse vakler på et tyndt grundlag, mener Eddie Omar Rosenberg Khawaja:
”Højesteret forholder sig unuanceret og generelt til en antagelse om adgang til hjælp i Danmark, og lægger i realiteten til grund, at der altid i Danmark eksisterer et sådan offentlig socialt sikkerhedsnet, som gør, at man ikke er nødt til at tigge for overleve. Men man maler i dommen en fortælling med en bred pensel, om hjælp, der er adgang til, uden at fortælle, hvad det konkret er man f.eks. som udlænding uden lovligt ophold reelt kan få. Det harmonerer meget dårligt med den virkelighed, jeg møder i bl.a. disse sager. Mig bekendt er der ikke noget egentligt socialt sikkerhedsnet for udenlandske hjemløse i Danmark, udover hvad frivillige organisationer tilbyder.”
Juraprofessor Steen Schaumburg-Müller har tidligere udtalt til Politiken, at netop denne sag skulle være sværere at vinde i Højesteret, da den pågældende har overtrådt loven flere gange og er udvisningsdømt.
Eddie Omar Rosenberg Khawaja er uenig:
”Det er desværre noget vrøvl. Hvis man læser dommen, så frigør Højesteret sig markant fra den konkrete sag. Det er ikke det, der er taget stilling til. Det handler om, hvorvidt vi i Danmark har en sådan velfærdsstat, der tager sig af alle mennesker, der har brug for hjælp. Det er min opfattelse, at udfaldet havde været det samme, hvis min klient ikke tidligere havde overtrådt loven. Han var i øvrigt også alene udvist af Danmark, da han tidligere på grund af sin nød havde tigget her i landet.”.”
Advokaten er nu i gang med at opspore sin klient, der er litauisk statsborger, men som ikke længere befinder sig i Danmark, da han blev tvangsmæssigt udsendt allerede i 2020. Det kræver samtykke fra den pågældende at bringe sagen for Menneskerettighedsdomstolen, som netop har ændret ansøgningsfrist fra seks til fire måneder.
”Det giver et øget pres, og det er en udfordring at finde en hjemløs i Europa. jeg har sat forskellige ting i gang, og er ved at hyre en litauisk privatdetektiv, der måske gennem min klients familie i Litauen kan skabe kontakt. Han ved jo ikke, at hans sag har været i Højesteret, og han kender heller ikke udfaldet.. Uanset hvad andre måtte mene, er jeg overbevist om, at vi har en god sag, hvis det lykkes at få den indbragt for Menneskerettighedsdomstolen” siger Eddie Omar Rosenberg Khawaja, som har valgt at bruge det salær han blev tilkendt af Højesteret til at opspore sin klient, så denne får mulighed for at indbringe sagen for Menneskerettighedsdomstolen.
Læs også: Nu er det soleklart, at dansk tiggerlov er i strid med menneskerettighederne