Forhastet lovgivning, manglende mulighed for at få input fra ekspertudvalg og en alarmerende mangel på embedsmænd med juridisk baggrund. Retssikkerhedens går en svær fremtid i møde på Slotsholmen, lød det i Danske Advokater og Advokatsamfundets debat på Folkemødet.
Hvad har mink, Tibet og rigsretssagen til fælles? At den er gal med retssikkerheden, magtudøvelsen og kvaliteten af lovgivningen.
Men hvorfor halter det med retssikkerheden? Er juristers rolle i centraladministrationen og samfundet generelt for nedadgående? Eller går det bare for stærkt? Og hvordan sikrer vi grundrettighederne for borgere og virksomheder?
De spørgsmål og mange flere drøftede et panel af eksperter i Danske Advokater og Advokatsamfundets debat på Folkemødet. Med støtte fra Dreyers Fond er de to organisationer på Folkemødet i Advokaternes Telt, hvor der torsdag blev sat fokus på magtudøvelsen og retssikkerheden på Christiansborg og i ministerierne.
Panelet bestod af Andrew Hjuler Crichton generalsekretær for Advokatsamfundet, Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, Bo Smith, tidl. departementschef i Beskæftigelsesministeriet og Paul Mollerup, administrerende direktør for Danske Advokater. Foto: Anders Beier
At jurister efterhånden er et sjældent syn i centraladministrationen blev tydeliggjort allerede i debattens første del.
Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør Justitia, tog ordet og lagde vægt på, at
embedsmændenes rolle har ændret sig gennem de seneste år. Hun nævnte, at juristerne er trængte inden for den politiske administration, og det synspunkt mødte genklang hos flere af paneldeltagerne. Og det har stor betydning for lovgivningsprocesserne.
Bo Smith, tidl. departementschef i Beskæftigelsesministeriet understregede dog, at der stadig bliver sagt nej til ministre, selv om jurister ikke fylder så meget i embedsværket som tidligere.
Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, mente også, at politikerne selv bærer en del af ansvaret.
"For mig at se skal lyset rettes i retning af politikerne. Det er en reel tendens gennem de senere år, at man lovgiver på kanten af de internationale forpligtelser og tager overordentligt let på de internationale konventioner."
De mange forhastede lovgivningsprocesser var også til debat, og der blev udtrykt bekymring for, at høringsperioderne bliver kortere og kortere.
"Hvordan sikrer vi, at politikerne får de bedste muligheder for at lave god lovgivning, når høringsfristen på eksempelvis den aktuelle barnets lov på over 900 sider sættes til få uger," spurgte Birgitte Arent Eiriksson.
"En lang række ting er blevet værre gennem de seneste år. Tidligere nedsatte man udvalg, hvor man så at sige inviterede virkeligheden inden for, før man lavede et lovforslag. Det gør man ikke længere. Kravet om at levere hurtigt betyder et dårligere stykke arbejde, der ikke holder, når den pågældende lovgivning rammer virkeligheden," uddybede Paul Mollerup, administrerende direktør for Danske Advokater.
Panelet var enige om, at lovene bliver til for hurtigt. Der er i stedet behov for processer, hvor der kan arbejdes målrettet med at udvikle lovgivningen og lovkvaliteten. Der var et udtalt ønske om større refleksion fra lovgivernes side.
"Behandlingen af lovforslag i Folketinget går simpelthen for stærkt, og de input, der kommer fra andre, bliver sorteret fra, fordi det er for tidskrævende og måske for dyrt. Grundlæggende skal vi have et opgør, for vi har valgt en retsstat og en retsstat, den koster altså penge og tid,” understregede Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær Advokatsamfundet.