Spring hovednavigationen over
Tilbage

Over 30 procent af straffesager omberammes eller udsættes

Domstolsstyrelsen har netop offentliggjort en analyse omkring hvor mange sager, der omberammes eller udsættes i henholdsvis by- og landsretten.

Analysens hovedresultat er, at i byretterne sker der udsættelse i 15 procent af retsmøderne og omberammelse i 16 procent af retsmøderne, mens 69 procent af retsmøderne i straffesager gennemføres.

I landsretterne omberammes 9 procent af retsmøderne, mens 5 procent udsættes, og der sker ankeafvisning eller ankefrafald i 16 procent af retsmøderne. 70 procent af retsmøderne gennemføres som planlagt.

Analysen er lavet på baggrund af data indhentet af Domstolsstyrelsen i alle byretter, begge landsretter, Retten på Færøerne, kredsretterne i Grønland og Grønlands Landsret. Retterne har i en periode på fire uger fra den 25. oktober 2021 til den 19. november 2021 foretaget registrering af alle gennemførte, omberammede og udsatte straffesager.

Se hele undersøgelsen her