Spring hovednavigationen over

Danmarks Domstole lancerer en ny skifteportal i fem retskredse den 4. oktober 2022 og til alle retter den 15. november 2022.

Dette betyder, at krav og tilgodehavender snart skal anmeldes via domstolenes skifteportal. Det er frivilligt, om man vil registrere forespørgsler og effekter via Skifteportalen.

Alle krav til dødsboer skal anmeldes via domstolenes skifteportal, som tilgås på www.minskiftessag.dk. Man skal også bruge domstolenes skifteportal, hvis man skal anmelde et tilgodehavende i et dødsbo, hvor man ikke kender dødsboets kontaktperson.

Man kan bruge portalen, hvis man er i besiddelse af en ejendel, som har tilhørt den afdøde (en effekt), eller hvis man har en retlig interesse i at få kontaktoplysninger på dødsboets kontaktperson (en forespørgsel). Det er frivilligt, om man vil oplyse om effekter og registrere forespørgsler via Skifteportalen.

Vær opmærksom på, at det kun gælder, når Skifteportalen er lanceret i følgende retter den 4. oktober: Retten på Bornholm, Retten i Roskilde, Retten i Odense, Retten i Holstebro og Retten i Hjørring. Hvis afdødes adresse ligger i en af følgende retskredse, og afdøde er død den 4. oktober 2022 eller senere, skal man bruge minskiftesag.dk. De øvrige byretter tager minskiftesag.dk i brug fra den 15. november 2022.

Læs mere om Skifteportalen på domstol.dk