Af formand for Advokatrådet, Martin Lavesen og generalsekretær i Advokatsamfundet Andrew Hjuler Crichton

Advokatrådet og Advokatsamfundet: En »sag om sagen« er på vej i landsretten. Processen mod Lars Findsen kalder på kulegravning

I et debatindlæg i Berlingske i begyndelsen af juni gav Advokatrådet udtryk for, at sagen mod tidligere FE-chef Lars Findsen udfordrer vores grundlæggende retsstatsprincipper. Den hermetisk lukkede proces gør det mere end svært at føre et offentligt forsvar, og ingen synes at kunne få svar på, hvad anklagerne mod Lars Findsen egentlig handler om.

Hvad vi ikke skrev i vores indlæg i juni var, at der er et lag mere til vores side af historien. Der er en retssag ved siden af straffesagen mod Lars Findsen – en »sag om sagen«. Det er en retssag, som handler om, hvordan forsvarerne kan og må føre deres forsvar for Lars Findsen. Denne sag om processen afventer lige nu behandling i landsretten.

Vi har siden foråret haft en dialog med de to forsvarsadvokater, Lars Kjeldsen og David Neutzsky-Wulff, om disses retssikkerhedsmæssige bekymringer for de processuelle rammer for selve straffesagen. De henvendte sig til os med alvorlige bekymringer for de begrænsninger, der på grund af hemmeligholdelsen af straffesagen blev lagt ned over dem af politiet og anklagemyndigheden, herunder PET. Forsvarsadvokaterne mener blandt andet ikke, at de kan føre et uafhængigt forsvar.

Det siger sig selv, at det er alvorligt. Særligt i lyset af den brede kritik af myndighedernes håndtering af sagen, som har været fremme. Både juraprofessor Eva Smith og andre juridiske eksperter har undret sig, ligesom juraprofessor Jørn Vestergaard har stillet alvorlige spørgsmålstegn ved, om det var begrundet at sigte Lars Findsen for overtrædelse af (den strenge) § 109 i straffeloven, der stort set aldrig er brugt, og som til gengæld giver politiet meget vidtstrakte muligheder for diverse efterforskningsskridt, herunder aflytning, overvågning, med mere, samtidig med, at alt det indhentede materiale hemmeligholdes. Justitsminister Mattias Tesfaye forsikrede for nylig alle om, at vi kan have tillid til myndighederne, og gik ved den lejlighed i rette med kritikerne.

Her er vores side af sagen

For os er tillid naturligvis vigtigt, men offentlighed og åbenhed er om muligt blevet vigtigere. Det er magtpåliggende for os at reflektere over og diskutere, hvordan vi har indrettet systemet, og om de nuværende regler for situationer som Lars Findsens egentlig er optimale. Derfor vil vi gerne fortælle vores side af »sagen om sagen«.

Kernen er, at de to forsvarere af politiet og anklagemyndigheden er blevet pålagt at arbejde under de retningslinjer, der følger af det såkaldte sikkerhedscirkulære, som de mener binder dem på hænder og fødder.

Vi ved i Advokatrådet ikke hvilke indskrænkninger, der præcist er tale om, eller hvor stort omfanget er. Disse oplysninger kan vi ikke få af politiet eller anklagemyndigheden. Vi kan heller ikke nærmere få oplyst, hvorfor indskrænkningerne er nødvendige, ud over at det er »af hensyn til statens sikkerhed«. De to forsvarsadvokater har på grund af hemmeligholdelsen ikke selv kunnet fortælle os meget mere uden risiko for selv at bryde loven.

Så hvad handler det her egentlig om?

Når papirer stemples som hemmelige, så gælder der ifølge sikkerhedscirkulæret en lang række begrænsninger. Hvis forsvarerne skal overholde sikkerhedscirkulæret, betyder det for eksempel, at de ikke uden politiets tilladelse må omtale hemmeligstemplede dokumenter for vidner, eksperter eller andre i sagen. Det gør det ifølge forsvarerne næsten umuligt at forberede og efterforske sagen. Dette problem har politiet og anklagemyndigheden ikke på samme måde.

Advokatrådet skulle træde ind i »sagen om sagen«

De to forsvarsadvokater har klaget til byretten over de processuelle forhold, som de oplever. Byretten har dog afvist forsvarernes klage, som nu er indbragt for landsretten. Da de to advokater i foråret henvendte sig med deres bekymringer til os, var det samtidig med et ønske om, at Advokatrådet skulle bistå dem i »sagen om sagen« ved landsretten.

Advokatrådet er nedsat ved lov, og vi arbejder på politisk neutralt grundlag for et velfungerende retssamfund ved at værne om advokaters uafhængighed og integritet. Vi fører blandt andet tilsyn med advokater, og sørger for, at advokater kan varetage deres opgave i retsstaten.

I yderste konsekvens går vi rettens vej. Det gør vi dog ekstremt sjældent, og det kræver som minimum, at vi ved, hvad en så alvorlig sag handler om. Derfor har vi i over fire måneder gennem blandet andet aktindsigtsanmodninger til både anklagemyndigheden og domstolene, søgt viden om, hvilke begrænsninger, der er lagt ned over forsvarerne og hvorfor.

Vi har naturligvis ikke ønsket at blande os i straffesagen mod Lars Findsen, og det er ikke oplysninger herfra (for eksempel politiets beviser, afhøringer, videomateriale, etc.), vi har efterspurgt. Vi har alene bedt om oplysninger, der kan belyse, om forsvarerne har de rammer, som loven siger, de har krav på, herunder at de er helt uafhængige af statsmagten, dvs. at de to forsvarere kan tilrettelægge forsvaret på tilfredsstillende vis uden indgribende påvirkning af politi- og anklagemyndighed.

Nej fra Rigsadvokaten

Midt i august fik vi det endegyldige afslag fra Rigsadvokaten. Her skrev Rigsadvokaten, at man har forståelse for vores forespørgsel, men at spørgsmålet om forsvarets håndtering af sagen kan rejses, »når den foreliggende sag er afsluttet«. De har samtidig anført, at vi ikke har mulighed for at klage over den afgørelse.

Vi må altså forstå det sådan, at vi først til den tid – hvis tiltalen bliver rejst, og Lars Findsen ultimativt bliver dømt – måske (måske-ikke) kan få svar på, om forsvarerne har haft en rimelig mulighed for at forsvare deres klient. Da denne sag med stor sandsynlighed bliver behandlet for lukkede døre, får vi formentlig aldrig at vide, om forsvarernes rammer egentligt var i orden.

Det er indlysende, at en sådan retsstilling er dybt problematisk.

Advokatrådet kan desværre ikke på det foreliggende grundlag meningsfuldt indtræde i sagen, som af Findsens forsvarere er bragt for Østre Landsret, eller komme videre i forhold til en oplyst diskussion om de principielle spørgsmål om advokaters rolle og arbejdsbetingelser i forhold til sager af denne karakter. Det er selvsagt utilfredsstillende, i og med at det er en del af vores rolle i retssamfundet.

Sagen og reglerne bør kulegraves

Vi anerkender til fulde, at vi står i en dilemmafyldt situation, hvor der også skal tages hensyn til hemmeligholdelse. Der er ikke noget quick fix til at skabe åbenhed og transparens i en retssag som denne.

Men det bør ikke slutte her.

I juni foreslog vi, at der nedsættes en arbejdsgruppe eller tages et politisk initiativ, hvor man overvejer flere retssikkerhedsmæssige garantier for involverede i disse atypiske sager. Vi finder det bekymrende, at vi som forsvarerens eneste uafhængige støtte – udover justitsministerens generelle forsikring til os alle – end ikke kan få oplysninger, der blot kan be- eller afkræfte, om forsvarets rammer rent faktisk lever op til de regler og principper, der gælder.

Vi har en grundlæggende tillid til, at myndighederne behandler sagen efter gældende ret, og at domstolene påser dette, men alene det slør, der i offentligheden er kastet over håndteringen, sammenholdt med den komplette lukkethed, vi selv har mødt, understreger et behov for en grundig undersøgelse fra en uvildig instans, der kan få adgang til sagens fulde oplysninger.

Forløbet ligner udefra et sammenstød mellem en række retsgarantier, og efter vores opfattelse har det allerede vakt alt for meget opsigt og undren til, at vi kan lade det ligge. Ikke kun for Lars Findsen og andre, der måtte blive bragt i en lignende situation i fremtiden, men også så der på et mere generelt plan kan skabes klarhed over, om reglerne efterleves.