Op til halvandet års ventetid er retssikkerhedsmæssigt uholdbart – og i øvrigt et dårligt udgangspunkt for at føre en sag, hvor vidner og andre involverede kan have svært ved at huske detaljer og begivenheder.
Kommentar bragt i Berlingske Tidende 26. januar
Af Nikolaj Linneballe, advokat (H), medlem, Advokatrådet, formand, Advokatrådets procesretsudvalg
Det er særdeles tiltrængt, at justitsminister Nick Hækkerup (S) har meldt ud, at en økonomisk flerårsaftale for domstolene er en af de vigtigste opgaver på hans bord i år.
Advokatrådet har sammen med Dommerforeningen og præsidenterne for de enkelte domstole jævnligt gjort opmærksom på, at der mangler hænder til at løfte sagerne. Det betyder at ventetiderne er vokset voldsomt.
Det er ikke unormalt, at vi sammen med vores klienter bliver indkaldt til retsmøder på den anden side af sommerferien i 2023. Altså sager, hvor borgere, må vente i mere end halvandet år på at få deres sag for.
Det er retssikkerhedsmæssigt uholdbart – og i øvrigt et dårligt udgangspunkt for at føre en sag, hvor vidner og andre involverede kan have svært ved at huske detaljer og begivenheder.
Vi tror dog ikke, at bedre økonomi gør det alene, hvis vi skal sagsbunkerne til livs på en hensigtsmæssig måde. Ministeren og ordførerne må også genoverveje, om man vil fastholde en politisk styring af, hvilke sager der skal først for i retssystemet?
Som det er i dag, vælger retterne, hvad der haster mest, når de skal beramme deres sager. Det gør de ud fra et skøn om blandt andet indholdet i sagen, alvorligheden i forholdet og andet, som kan gøre sagerne mere eller mindre presserende. Men politisk har man dog besluttet, at såkaldte VVV-sager (vold, våben og voldtægt) skal have forrang i retssystemet og behandles inden for 30 dage.
Det skubber naturligvis andre sager længere tilbage i køen, hvor borgere så må vente på en for dem helt essentiel afgørelse.
Det er åbenlyst, at mange alvorlige voldssager og våbensager skal behandles hurtigt. Perspektiverne for ofrene og for retsfølelsen kan være betydelige. Men der kan også være banale værtshusslagsmål med »gamle kendinge« som for syvende gang er røget i totterne på hinanden. Eller en lystfisker eller en jæger, som har glemt at få en kniv ud af bagagerummet efter en tur – eller andre VVV-sager, som med fordel kan vente. Men det skøn har dommerne ikke mulighed for at foretage. Derfor kommer en familie, som for eksempel venter på en byggesag mod en entreprenør/forsikringen, bag i køen og kan måske ikke rykke ind i deres hjem.
Vi mener dog, at tiden er moden til, at man bør tage en ny politisk drøftelse, om det er den rette balance og model i forhold til at få sagerne sikkert og hensigtsmæssigt gennem systemet. Man kunne sætte retterne fri og overlade den konkrete prioritering til dem, som er tæt på sagerne. Vi er trygge ved, at domstolene på ansvarlig vis kan tilrettelægge og afvikle sagerne, så vi yder retssikkerhed for borgere og virksomheder, der er involveret i civile sager også – uden at de vigtige VVV-sager lider under det.
En vellykket løsning af dette problem kan både føre til kortere ventetid, højere tillid til domstolene og bedre retssikkerhed for borgerne og virksomhederne uanset deres sag.