I regeringens finanslovsforslag vil regeringen afsætte 151,1 mio. kr. i 2023 til de danske domstole, som kæmper med lange behandlingstider. Målet med at sende 151,1 mio. kr. mod retterne er bunkebekæmpelse, skriver regeringen i deres finanslovsforslag. Det er dog langtfra en holdbar løsning, mener Nikolaj Linneballe, som er formand for Advokatrådets procesretsudvalg.

”Det nytter ikke noget, at man fortsat sylter domstolene, for sagsbehandlingstiderne kommer ikke ned ved at afsætte 151 millioner til driftsbevilling. Det er da selvfølgelig rart, at regeringen har indset, at der er et problem, men den kæmpe pukkel, som domstolene oplever lige nu, forsvinder ikke ved, at man tilgodeser driften. Vi har et strukturelt problem i de danske domstole, og det er særligt de civile sager, der lider nød, for de bliver simpelthen ikke behandlet. Vi skal ikke lade ventetiderne ved domstolene blive sparket til hjørne.”

Justitsminister Mattias Tesfaye oplyser til AdvokatWatch, at det omdiskuterede omprioriteringsbidrag, hvor domstolene skal spare 1,2 pct. om året, droppes i 2023 som et led i videreførelsen.
Til gengæld skal man se langt efter den ellers varslede flerårsaftale for domstolenes økonomi i udspillet.

Den kommende flerårsaftale for domstolenes økonomi, der skulle forhandles på plads til efteråret og løbe de næste fire år frem, er nemlig udskudt på ubestemt tid, hvilket Nikolaj Linneballe mener er frustrerende og kan have store konsekvenser for de i forvejen trængte ventetider.

”Hvis man vil bunkebekæmpe, så skal man ikke udsætte forhandlingerne om den langsigtede løsning på ubestemt tid, som der er blevet gjort. For det hjælper ikke at blive ved med at lappe på et gammelt cykeldæk – det bliver fladt igen, så snart du begynder at cykle på det,” siger Nikolaj Linneballe.