Thomas Rørdam er en af de få højesteretsdommere, der har været hele vejen rundt. Han har både været i Justitsministeriet, arbejdet som advokat, undervist på universitet og virket som dommer. Og efter et langt og hvad mange utvivlsomt vil betegne som et yderst succesfuldt arbejdsliv, hænger den nu 70-årige Thomas Rørdam dommerkappen endeligt op og går på pension. Næsten da. For han har så meget udvalgsarbejde, at han med egne ord nok ikke bliver arbejdsløs foreløbig. Desuden har han beholdt et kontor i Højesteret.

Advokat og dommer

Da Thomas Rørdam startede som fuldmægtig i Justitsministeriet tilbage i 1977 var den gængse vej, at man efter cirka ti år i Justitsministeriet enten blev kontorchef i ministeriet eller dommer i Københavns Byret.
Ingen af delene appellerede umiddelbart til Thomas Rørdam, og han valgte i stedet at prøve lykken som advokat.
 
”Jeg synes, at det var interessant og spændende at være advokat, og jeg var glad for jobbet, men jeg arbejdede alt for meget, for jeg var rigtig dårlig til at sige nej til nye sager. Hvis det lød spændende, var jeg tilbøjelig til at tage sagen, selvom jeg havde rigeligt med sager i forvejen. Som advokat er man i høj grad klientens mand, og klienten skal have tillid til, at man gør alt, hvad der står i ens magt for at hjælpe vedkommende. Og det kræver lange arbejdsdage,” siger Thomas Rørdam.
 
Efter 17 år med virke som advokat og en tro på at han ikke ville ændre sig synderligt i forhold til at takke nej til sager, valgte Thomas Rørdam i en alder af 49 år at søge nye udfordringer som dommer i Højesteret.

”Som dommer er man jo ikke selv herre over, hvilke sager man får ind, så jeg kunne ikke overarbejde mig selv. En anden medvirkende årsag til mit karriereskifte var, at jeg gennem de sytten år havde prøvet alle de ting, som man kunne prøve som advokat – det var ikke, fordi jeg følte, at jeg manglede at føre en specifik slags sag. Og i vores branche er der mulighed for at lave et radikalt skifte og afprøve ny spændende jobmuligheder i en forholdsvis sen alder, så den chance ville jeg også gerne tage. Det værste, der kunne ske, var jo, at såfremt jeg fandt ud af, at Højesteret ikke var mig, havde jeg en måneds opsigelse, og så kunne jeg vende tilbage til advokatgerningen. Men efter blot en måneds ansættelse i Højesteret, vidste jeg, at jeg ikke ville vende tilbage,” fortæller Thomas Rørdam.

Fordel med advokatbaggrund som dommer

For Thomas Rørdam har det absolut været positivt at have en advokatbaggrund som dommer. Det har eksempelvis været en stor fordel at kunne se sager fra en advokats side og givet en større forståelse for advokaters ageren.

”Jeg ved, hvordan advokater arbejder, og hvordan de håndterer en klientrelation, og det har ved mange lejligheder været en kæmpe fordel. Det er vigtigt, at der er et bredt sammensat dommerpanel i Højesteret, herunder dommere med advokatbaggrund, men der kan ikke siges noget bestemt om, hvor mange advokater, der bør være. Jeg synes, at der har været en vellykket udvikling i Højesteret med hensyn til at rekruttere dommere med forskellig erhvervsbaggrund. Udviklingen startede, da man for 25-30 år siden begyndte at rekruttere, således at dommerne ikke længere stort set udelukkende kom fra landsretterne.”

I dag kommer ca. halvdelen af dommerne fra landsretterne, og den anden halvdel kommer fra advokatbranchen, anklagemyndigheden, universitets- og forskerverdenen, centraladministrationen og ombudsmandsinstitutionen. Ifølge Thomas Rørdam er det bedst at have en sammensætning i Højesteret, der afspejler og repræsenterer forskellige erhvervsbaggrunde, da han mener, at det medvirker til at styrke Højesteret.

”Det er svært at komme med en opskrift på, hvad en god dommer er, men det er vigtigt, at man er en god jurist med analytiske evner og et godt jugement, og så skal man kunne gennemskue, hvad der er op og ned i en sag rimeligt hurtigt. Man skal være driftssikker, så at sige, og folk skal kunne have tillid til, at de afgørelser, som man træffer, er rigtige og velovervejede. Parterne skal have fået en god oplevelse i retssalen og føle, at de er blevet hørt,” siger Thomas Rørdam.

For Thomas Rørdam har indførelsen af sammenfattede processkrifter i både civile sager og straffesager været en af de største ændringer af betydning for kvaliteten af advokatindsatsen i Højesteret. Det samme gælder sikkert for andre retter.

”Man kan vel kalde det en miniprocedure, som man kommer med på skrift, og der er ingen tvivl om, at det har ført til en højnelse af kvaliteten af advokaternes arbejde. Jeg tror, at det hænger sammen med, at når advokaterne skal lave dokumentet 14 dage før hovedforhandlingen, så bliver de tvunget til på det tidspunkt at gennemtænke systematikken i deres procedure, gennemgå deres argumenter og skrive det hele ned på en forståelig måde, og de har stadig 14 dage til at tænke videre og forberede hovedforhandlingen.”

Vi skal fortsat passe på retssikkerheden

Det er næsten søgt, men man kan ikke tale med et menneske, der har brugt de sidste 46 år af sit liv på at arbejde for og med retssikkerhed uden at spørge ind til, hvordan retssikkerheden egentlig har det. Den har det ok, hvis man spørger Thomas Rørdam. Men det kan ændre sig.

”Jeg synes ikke, at det står slemt til med retssikkerheden i Danmark, men der er nogle tendenser i en retning, hvor det kunne komme ind i en skæv udvikling og medføre problemer.”

Jeg er enig med Advokatrådets formand i, at der kan være behov for i højere grad end det sker at tænke retssikkerhed ind i lovgivningsprocessen.

”Jeg synes, at det øgede fokus på at få mere retssikkerhed ind i lovgivningen, hvilket Advokatrådet også har gjort opmærksom på flere gange, senest med kronikken i Politiken, er meget vigtig. Retssikkerheden skal vi ikke tage for givet. Tempoet i lovgivningen har af og til været lidt for friskt, og der har også været en tendens til, at man ikke i tilstrækkeligt omfang har inddraget den sagkundskab, der sikrer en bedre lovgivning og retssikkerhed. Sagkyndige udvalg kan være et godt redskab til at vurdere fordele og ulemper ved en ny lovgivning, så politikerne bliver bedre klædt på,” siger Thomas Rørdam.

Reducerede sagsbehandlingstider og bjergbestigning

Udover at der skal værnes om retssikkerheden, så ligger sagsbehandlingstiderne også Thomas Rørdam på sinde. I så stor grad at han er valgt ind i et nyt udvalg under Justitsministeriet som med Thomas Rørdam i spidsen skal understøtte politiske forhandlinger om domstolene. Udvalgets opgave bliver at se på tiltag, der kan forbedre borgernes møde med domstolene og nedbringe sagsbehandlingstiderne hos retterne.

”Problemet med sagsbehandlingstiderne er desværre blevet så slemt, at politikerne endeligt har indset, at domstolene skal tilføres flere ressourcer. Der er desuden også et ønske fra politisk side om, at man skal optimere processerne ved domstolene, og derfor har man lavet et katalog på 50 punkter med forslag fra politikere, justitsministeriet, domstole og advokater, og det skal så vurderes af et sagkyndigt udvalg, der blandt andet tæller mig. Udvalget skal efterfølgende anbefale til politikerne, hvilke forslag man skal gå videre med,” siger Thomas Rørdam.

”Der er gennem længere tid blevet givet midler til politi, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen, så de institutioner har fået tilført nødvendige ressourcer. Men man har ikke gjort det samme med domstolene, tværtimod er domstolene blevet pålagt forskellige former for besparelser, hvilket har medført den uholdbare situation, som også Advokatsamfundet har været med til at råbe vagt i gevær overfor. Domstolene er simpelthen blevet udsultede, så det er i bund og grund et pengespørgsmål, når vi taler om at få domstolene på højkant igen,” siger han.

Når Thomas Rørdam ikke kan findes på sit kontor i Højesteret, planlægger han blandt andet at nyde otiummet i sin lejlighed i Aostadalen i Italien og have mere tid til at dyrke sine fritidsinteresser, der blandt andet byder på bjergbestigning, cykling og skiløb.