Med en ny, revideret vejledning om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering vil Advokatrådet sikre, at advokater har en række praktiske eksempler og uddybende beskrivelser af de omfattende og komplekse procedurer, man som advokat skal overholde for at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.

”Hvidvask er dybt samfundsskadeligt, og advokater skal selvfølgelig bidrage til at bekæmpe den type af kriminalitet, hvis de støder på den. Vores erfaring er, at advokater i forvejen er gode til at overholde reglerne og forebygge hvidvask. Advokatrådet vil med den nye vejledning rådgive advokater endnu bedre i forhold til, hvordan de helt konkret lever op til deres forpligtelser i hvidvaskloven,” siger Martin Lavesen, formand for Advokatrådet.

Den nye vejledning, som erstatter Advokatrådets hvidvaskvejledning fra 2017, er en mere detaljeret gennemgang af, hvad der skal til, for at en advokat lever op til lovens bestemmelser. Vejledningen beskriver, hvad advokater har af pligter, når det gælder hvidvaskloven både på det generelle plan for advokatfirmaet, men også for den enkelte advokat, der arbejder med en helt konkret sag omfattet af hvidvaskloven.
Formålet med vejledningen at skabe klare og mere opdaterede rammer for advokater, når de beskæftiger sig med sagstyper, der er omfattet af hvidvaskloven, og beskrive de sagstyper og situationer, hvor advokater er undtaget fra hvidvasklovens forpligtelser.

”Advokater har en unik rolle i det moderne retssamfund, fordi advokaten yder uafhængig juridisk rådgivning for klienterne. Det indebærer naturligvis også, at vi skal være skarpe på at leve op til hvidvaskreglerne, når vi har sager, der er omfattet. Forhåbentlig kan den nye vejledning blive et godt værktøj, så det bliver lettere for advokater at overholde deres hvidvaskforpligtelser,” siger Martin Lavesen.

Den nye hvidvaskvejledning indeholder blandt andet afsnit om:

• Præcisering af, hvornår advokater er omfattet af hvidvaskloven med nogle konkrete eksempler på sagstyper, hvor advokatens bistand falder inden for hvidvaskloven.
• Gennemførelse af intern kontrol og screening af medarbejdere.
• Konkrete eksempler på, hvem der skal anses som værende reel ejer.
• Ændring af, hvem der skal anses som værende reel ejer af konkursboer og dødsboer.
• Advokaters underretningspligt og undtagelserne hertil.

Den reviderede vejledning til advokater kan findes her