Af Martin Lavesen, formand for Advokatrådet
I sidste uge udtalte justitsminister Nick Hækkerup, at ”EU-domstolen står på forbrydernes side,” da der var samråd om overvågning af danskerne og et nyt lovforslag herom. Juridiske eksperter, advokater, lederskribenter og politikere på Christiansborg har siden taget skarp afstand fra synspunktet, og jeg er fuldstændig enig i, at udtalelsen er skæv.
Når der er grund til at tage kommentaren op her en uge på bagkant, så skyldes det, at den desværre skriver sig ind i en falsk fortælling om, at de internationale domstole agerer ud fra en særlig dagsorden mod vores interesser. Vi hører med jævne mellemrum politikere komme med udfald mod domstolene, og det skader tilliden til vores retssamfund.
Domstolene står ikke på nogens side. Domstolene er uafhængige og objektive, og de har til opgave at afsige domme og afgøre sager retfærdigt ud fra gældende regler (som politikerne selv har været med til at vedtage) og ud fra sagernes substans. Det er en kerneopgave i et retssamfund, og de uafhængige domstole – både herhjemme og internationalt – er garanter for, at den enkelte borger har vished for sin retssikkerhed. I stedet for at undergrave domstolenes troværdighed og objektivitet burde vores justitsminister derfor tale de internationale domstole op.
Mange af sagerne ved de internationale domstole er dybt komplekse og indeholder svære afvejninger og skøn. Der er store forskelle fra sag til sag og fra emne til emne. Men når de internationale domstole for eksempel dømmer, at vi som land ikke altid kan udvise kriminelle udlændinge eller muligvis vil nå frem til, at vi ikke bare kan installere masseovervågning, som det passer os, så er det ikke udtryk for et særligt politisk standpunkt eller fremme af en særlig dagsorden. Afgørelserne er baseret på en afvejning af de regler, som nu engang gælder efter de internationale konventioner, på praksis, og på de relevante konkrete omstændigheder i sagerne. Det er fornuftsstridigt at mene, at domstolene ligefrem skulle stå ”på forbrydernes side”. Der sidder en tidligere dansk højesteretsdommer i EU-domstolen – skulle han (og kollegerne) ikke værne om lov og ret ved fortolkning og anvendelse af EU-retten?
Når politikere vedvarende italesætter domstolene og internationale konventioner som noget, der modarbejder det vi i Danmark vil, så har det betydning for den troværdighed og legitimitet domstolene har. Og det smitter af på, hvordan andre i samfundet opfatter institutionerne. Derfor skal vi slå ind på en anden kurs.
Politikere kan sagtens have en (politisk) holdning til domme og internationale regler, og vi kan godt diskutere deres virke. Gennem mange år har der været både politiske og teoretiske diskussioner om, hvor ”aktivistisk” EU-domstolen skal være for at styrke fællesskab. Sådan en diskussion er sund og på sin plads, og kan fint køre med jævne mellemrum. Men samtalen skal tages med respekt. Og det er for letkøbt at påstå, at den er gal med domstolene, når en afgørelse går en regerings eller et partis politik imod.
Hvis borgerne skal have tillid til retssystemet og acceptere domstolenes ret til at afsige domme, så må vores politikere – og særligt vores justitsminister – gå forrest og anerkende deres arbejde. Domstolenes opgave er ikke at dømme efter, hvad der er ”politisk populært”, eller at fortolke konventionerne, så de passer med politikernes ønsker. Så går det galt for retssamfundet.
Politikerne må derfor minde sig selv om, hvad der er politik og hvad der er jura. Hvis de mener, reglerne er forkerte, så må de som folkevalgte lovgivere arbejde på at ændre dem. Det er helt legitimt.
Men så længe Danmark er en del af et internationalt samfund, må vi acceptere, at konventioner, direktiver og traktater er med til at definere vores retssamfund, og de rettigheder borgerne har. Det mener jeg ikke er et politisk benspænd – men en værdifuld beskyttelse og sikring af den enkeltes retssikkerhed.