Skal det koste en højere straf at kaste sten mod politiet i en demonstration mod corona-restriktioner, end hvis en deltager gør det i en anden demonstration om eksempelvis klima?

Det skulle Landsretten tage stilling til i går i den første ankesag, hvor en 24-årig mand havde kastet sten mod politiet under en demonstration 9. januar arrangeret af ’Men in Black’ bevægelsen i København og som følge deraf fik en dom på et år og tre måneder i byretten 16. marts.

Den tiltalte erkendte, som han også gjorde i byretten, at han ved at kaste med sten havde overtrådt Straffelovens paragraf 119 om vold og optøjer.

Efter en lang dag i landsretten, nåede fire ud af seks dommere og domsmænd frem til, at overtrædelsen ikke skulle udløse dobbeltstraf i den konkrete sag, og at den ikke var omfattet af §81d. Dommen blev dermed ændret til ti måneders fængsel, og manden, som har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen, blev løsladt. I de kommende uger venter otte lignende ankesager, hvor byretten har tildelt forhøjet eller dobbelt straf.

En sejr for retssikkerheden

Formanden for Advokatrådets strafferetsudvalg Karoline Normann er lettet over Landsrettens vurdering, men hun vurderer ikke, at afgørelsen automatisk vil danne præcedens for de kommende sager:

”Jeg ser det som en stor sejr for retssikkerheden og et godt eksempel på nødvendigheden af et to-instansprincip. Den uklarhed, der i øvrigt er forbundet med den omstændighed, at landsretten ændrer byrettens dom, at der var dissens i landsretten, og endelig at lovbemærkninger ikke er helt klare, kunne dog pege på, at sagerne kunne ende i Højesteret,” siger hun.

Det beror på fortolkningen af §81d, som blev tilføjet straffeloven for at skærpe straffen for kriminalitet ’der har baggrund i eller sammenhæng med Covid-19 epidemien i Danmark.’

Uklarhed på grund af hastelovgivning

”Formålet med strafskærpelsen, altså straffelovens §81d, var en bekymring for, at personer eller virksomheder udnyttede corona-pandemien til at begå strafbare handlinger, for eksempel svindel med hjælpepakkeordninger, tyveri af værnemidler og udnyttelse af svage personer til at oplyse cpr-nr. og nem-id, som herefter kunne misbruges,” siger Karoline Normann.

Hun mener ikke, at der er tale om corona-relateret kriminalitet, når man deltager i en demonstration, uanset om det udvikler sig til optøjer og lovovertrædelser i form af trusler og vold.

”Den omstændighed, at man deltager i en corona-kritisk demonstration, har intet med baggrunden for strafskærpelsen at gøre, for man udnytter jo ikke situationen til at begå strafbart forhold. Jeg er derfor fuldstændig enig med landsrettens flertal i vurderingen af sagen, og betragter både denne sag og de andre verserende sager som et rigtig godt eksempel på den uklarhed, der opstår, når lovgivning bliver hastegennemført uden den sædvanlige tid til de nødvendige grundige overvejelser.”