Følelserne sad udenpå tøjet hos en del af tilhørerne i en næsten fyldt Landstingssal, hvor Social- og Ældreudvalget i går havde inviteret til åben høring. Flere af dem forældre, der har haft sager i klemme i familieretshusene, og som følge deraf har oplevet begrænset eller intet samvær med deres børn i lange perioder efter en skilsmisse, hvor parterne ikke har kunnet nå til enighed.
Formålet med høringen var at belyse problemerne i det familieretlige system, så politikerne kunne få et kvalificeret indblik i, hvordan systemet fungerer, og derudover viden om de retssikkerhedsmæssige konsekvenser, det kan have for en forælder, når denne mister kontakten til sine børn.

Samværsforældre beretter om, hvordan de tidligere har haft delt forældremyndighed, som pludseligt bliver frataget dem af familieretshusene på grund af påstande om svigt fra bopælsforældre. Påstande de mener ikke bliver undersøgt til bunds. De efterlyser blandt andet forældrekompetenceundersøgelser af begge forældre samt nøjere undersøgelse af skyldspørgsmål i forhold til, hvem der starter en konflikt under en skilsmisse og hvem der samarbejder.

Bedst for børnene

Høringen havde særligt fokus på børnenes rettigheder i skilsmissesager. Det er i vid udstrækning børnene, der døjer med langvarige traumatiske konsekvenser af konfliktfyldte skilsmisser, og det bliver kun værre af, at de endelige afgørelser trækker ud med sagsbehandlingstider på 1-2 år.

Fra Advokatrådet deltog familieretsadvokat Karen Wung-Sung, som præsenterede tre konkrete forslag til at forbedre retssikkerheden for de børn, der lider under forældrenes skilsmisser.

”For det første bør højkonfliktsager visiteres direkte til familieretterne, og de skal oplyses af retten og rettens børnesagkyndige psykologer og dommere og udenom familieretshusene. Det vil sikre kortere ventetid og hurtigere afgørelser. For det andet bør de sager, der fortsat behandles i familieretshusene påkræve, at begge forældre deltager i alle samtaler og møder, som det også vil være tilfældet, hvis parterne mødes i retten. Og for det tredje skal den fagperson, der taler med børnene være den samme person, der træffer afgørelsen om barnets fremtid.”

Familieretshusene har længe været udskældt for de lange sagsbehandlingstider, som har skabt alvorlige og langvarige konsekvenser for familier, der gennemgår konfliktfyldte skilsmisser. Men det er langtfra det eneste problem.

Som det er i dag, kan bopælsforældre nå meget langt ved at nægte samværsforældre at se deres børn også uden beviselige grunde. Når den ene part udgyder påstande om den anden, sker det ofte, at et barn slet ikke ser samværsforælderen, mens sagen oplyses. Med årelange ventetider under sagsbehandlingen, ender det ofte med, at bopælsforældrene får den fulde forældremyndighed, også selvom den anden part vurderes til at være kompetent som forælder.

Tanja Graabæk familieretsadvokat og paneldeltager udtrykte det således:

”Selvtægt kan belønnes.”

Advokatens erfaring er, at samværsforælderen bliver sat for meget under luppen, mens det modsatte er tilfældet for bopælsforælderen, og hun var enig i, at sagerne ikke bliver belyst ordentligt under de alt for lange processer.

”Retssikkerheden er styrtdykket,” sagde hun og foreslog blandt andet mere kvalitetssikring i det børnesagkyndige arbejde samt pligt til at iværksætte samvær evt. under overvågning.

Flere sager for retten

Anni Højmark, retspræsident ved retten i Svendborg var enig i, at tid er en vigtig faktor, og at både børn og forældre er under et massivt psykisk pres under de lange ventetider, der ofte er med til at forværre konflikterne. Hun mener også, at retssikkerheden vil blive bedre, hvis flere sager kommer i retten, og at familieretten bør overtage børnesamtalerne.

”Dommerne er dygtige til at bevisvurdere, om det, der bliver sagt, er sandt.”

Undervejs i høringen stillede politikere fra Social- og Ældre udvalget en række spørgsmål til panelet. Der var bred enighed om, at retssikkerheden skal forbedres, og at børnenes behov er vigtigst, men det var ikke alle forslag og input fra panelet, der blev mødt med begejstring.

Konklusionen var, at der er brug for mindre justeringer i lovgivningen, men at det handler om ressourcer og kompetencer og, at der skal arbejdes mere med kommunernes rolle i disse ofte meget komplekse og følsomme sager.

”Der er ikke sammenhæng mellem det familieretlige system og Serviceloven, og det burde der være,” pointerede Anni Højmark.

I panelet deltog:

Martin Olsen, personlig beretning
Tanja Graabæk, advokat, Strauss & Garlich
Anni Højmark, retspræsident, Retten i Svendborg
Caroline Adolphsen, Lektor, cand.jur., ph.d. Aarhus Universitet
Ingrid Hartelius Dall, juridisk seniorrådgiver, Børns Vilkår
Karen Wung-Sung, advokat, Advokatrådet
Jacob Buch, vicedirektør,og Lone Tams Gildberg, kontorchef, Familieretshuset

Se hele høringen her